De sidste 75 år har vi oursourcet vores forsvar til USA og de sidste 30 år vores energi til Rusland. Nu melder regningen sig. Selv om det går fantastisk for vores tech-startups, banker regningerne og recessionen på døren. I USA er aktiemarkederne faldet 20 % og tech-indekset 30 % siden november. Dårligt nyt udefra, men fremgang og fine værdisætninger herhjemme. Vores verdener er som nat og dag. Velkommen til paradokserne på en herlig forårsfredag, der dog om natten kan føles lidt kuldslået.

På programmet for ugens opsamling er også alt fra Martin Thorborg om de rige til grønt landbrug som det mest hypede. Fra tech marketing til 23 iværksætterforslag fra Venstre. Og fra Elon Musk til pitches med en selv i 4. kvadrant. Så lad os komme fra pitch af dagens indhold til sagen selv.

 

Krig og energi. Er ESG nu = Energy, Security & Guns?

ESG version 2.0 hedder måske ”Energy, Security & Guns” skrev min gode ven og investeringsrådgiver Henrik Østergaard i sit nyhedsbrev i ugen. Hans pointe er, at vi har outsourcet vores forsvar til USA og vores energiforsyning til Rusland, mens ”vi har holdt ’the moral high ground’ og fokuseret på grøn omstilling og ESG i bredere forstand”.

Vi er nu i en ny realpolitisk situation på grund af krigen og det deraf ændrede inflationsbillede. Lidt tilsvarende pointer har jeg før refereret fra Axcelfutures rapport om vores energi- og sikkerhedssituationen med Brian Vad Mathisen, Anders Eldrup, og Thomas Ahrenkiel. Men det hele skærpes jo dag for dag, som vi kommer nærmere, at gashanerne kan lukkes. Ugens startup Nitor Energy sidder og trader gas og el. Og her var CEO Simon Birch Hansen fint klar over, at selv om den gas, de handler, ikke er russisk og er bedre end olie og kul, så vil naturgas og biogas være switch-commodities. Omstillingen er i gang.

Derfor er det så vigtigt, at vi har scaleups som Green Hydrogen Systems, Everfuel, Monta, Better Energy og European Energy finansieret af langsigtede, industrielt vidende investorer, som jeg skrev om i Mette vilde grønne omstilling. Har vi et investeringsgap? De ventureselskaber og kapitalfonde er der færre af i Danmark. Men investor i ugen Morten Halborg er da med Climentum Capital omkring serie A en af de nye her. Faktisk virker problemerne mindre med at få pensionspenge til de helt store internationale anlæg. Torben Møger bekendtgjorde i forgårs, hvordan PensionDanmark – igen-igen har fundet et Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) projekt – denne gang med 750 mio. kr. til bioenergiinfrastruktur med biobrændsler i Europa og Nordamerika. Vi er i gang – men dog kun ved starten af denne fase af den store energiomstilling.

 

USA fører an. Kun recession og røvfuld i vente?

Der er sådan noget særligt over at stå på Wall Street i NYC og kigge op af finanscentrets skyskrabere og tænke på alle de dollars, der flyder rundt her. En god del danskere har nok, som jeg, også været inviteret i Deutsche Banks hovedkvarter midt i gaden for at høre Torsten Sløk, der var dansk topøkonom gennem 15 år, fortælle om de finansielle markeder. Det erindrede jeg, da jeg i forgårs læste en Deutsche Bank rapport med den ildevarslende titel ”Why the coming recession will be worse than expected.” Du kan selv læse om den i CNN Business, hvis du ikke allerede har set gengivelsen i JP/Finans. Banken spåede for bare nogle uger siden, at der er udsigt til en ”mild” recession inden for to år. Men nu siger de altså 14 dage efter, at det bliver værre! Et budskab de nok helst ville undgå at sende til kunderne. Til gengæld vil de gerne signalere til Jerome Powell, at centralbanken skal passe på med at hæve renten for voldsomt, så det i sig selv udløser recession. Forbrugerpriserne steg 8,5% i marts i USA, og Amazon kan nu mærke det på detailsalget, ifølge Financial Times her til morgen. Martin Peers kunne samtidig i The Information konstatere: “The Nasdaq’s closing level today was its lowest all year and was 22% below the high point it reached in November. There’s no end in sight for the bear market.”

Tech startups, der jo kører uden de store indtægter til gengæld for forventninger om større senere, bliver selvsagt ramt hårdest af de stigende renter. Det kan ses på Goldman Sachs ”Non-profitable Tech Index” der er faldet ca. 30 % i 2022. Og selv om det handler om børsnoterede, er det jo ikke sådan, at ventures ikke vækster for lånte penge. Så det vil slå igennem i værdisætningerne. Lad os se på dem.

 

Det danske paradoks: Vi er stadig på optur. Men hvor længe?

Sidste fredag skrev jeg om SaaS multipel fald i USA Medianen for børsnoterede B2C startups i USA var faldet fra 14,1x til 9,3x. Det er jo ikke så dårlig en værdisætning. Men dog et dramatisk fald på ét kvartal at falde 5 år bagud fra før opturen for meget tech. Og jo bl.a. en konsekvens af, at markedet ikke tror på de yderste tech-værksætninger og de IPO’s, samme marked elskede kvartalet før. Og det vil før eller siden også påvirke ventureinvesteringerne. Senest når der skal rejses nye fonde, hvor de institutionelle investorer, der skal dække deres faldende noterede aktiepositioner ind, dermed har mindre til alternativer som venturefonde.

Det mærkelige er så, at vi stadig har den modsatte situation i Danmark. Ikke på børsmarkedet, der er gået næsten i stå, men early stage venture. Jeg snakkede i går med Richard Breiter, Pre Seed Ventures, der scanner 1000 startups i deres system, og han kunne fortælle, at det danske dealflow var 32 % op her i 1. kvartal sammenlignet med 2021, og at ticketsize og værdisætninger følger samme mønster.

Så det er det danske paradoks: Venturemarkedet er blevet internationalt, så de danske niveauer løftes. For de internationale venturefonde søger væk fra de dyre tech positioner og ud i verden. Herunder til de mange dygtige nordiske startups. Men at tro, at et bear market med galopperende høj inflation og ditto renter ikke også sætter sig igennem før eller siden, vil nok efterhånden være naivt. Spørgsmål er, om det varer et halvt eller et helt år? Lige meget. Som startup founder er det bare med at polstre sig maximalt, mens tid er!

 

Kom med på AgTech-trenden!

Polle fra Snave i gummistøvler eller en stråtækt Morten Koch rønne er måske dit billede af landbrug. Så tænk om. AgTech på videnskabelig high tech grundlag er det mest hypede, du kan tænke dig. Ombejlet som fluer, der sværmer om en metan-udledende ko. For metanen skal væk – eller kødet laves kunstigt. Det, der engang hed landbrug og fødevarer, er nu øverst på skamlen for startup med novel food, regenerativt præcisionslandbrug, vertical farming mm. som bannermærker.

Du tror måske, jeg overdriver, men se her:

• Farmdroid vandt EY Entrepreneur of The Year 2021 i kategorien Start-up. Juryen med Site-Core founder Lars Fløe Nielsen som formand valgte markrobot-virksomheden som ”den ideelle start-up, der både løser et oplagt problem og fremmer bæredygtighed”.
• Novo Nordisk Fonden – jf. min omtale af Novo-guldet sidste fredag – har med Lars Rebien Sørensen og Mads Krogsgaardi spidsen valgt bæredygtige fødevarer som sit nye 3. strategiske ben. Det omfatter både omstilling af landbruget og novel food. Og det er milliarder, vi her potentielt snakker om fra verdens 3. mest velhavende fond.
• Vækstfonden, der har en hel landbrugsafdeling, prioriterede allerede sidste år at lade landmænd og startup mødes og har millioner til at omstille landbrug med lån, herunder ikke mindst i bæredygtig retning fx ved generationsskifter. Og med Eric-Alan Rapp som AgriFoods investment partner investerer fonden fra Nordic Harvest, Nabofarm og Agrain fl. til Agreena. Senest 147 mio. kr. til den sidste til regenerativt landbrug og CO2-certifikater. Og Vækstfonden understøtter Rockstart og andre udenlandske venturefonde, der vil ind og lege med.
• Innovationsfonden har lige i ugen lanceret sin første mission of fire. Anders Eldrups & co. har bevilliget 201 mio. kr. til forsknings- og innovationspartnerskabet, AgriFoodTure. En mission, der samler 40 partnere i landbrug, forskning, industri og myndigheder om Danmark som ”verdensledende inden for innovativ og disruptiv grøn omstilling af landbrugs- og fødevareproduktionen.” Foreløbig er det udmøntet i 11 projekter – nye kan søges – til at reducere metanudledningen fra køer.

Så er vi tilbage ved fluerne. Der er nu dejligt ude på landet, siger jeg som deltidslandmand. Især når de mange penge får løst alt fra gyllelugt til kobøvs.

 

Venstre vil diverst videre. 23 forslag til iværksætterpolitik

Erhvervsminister Simon Kollerup kommer formentlig med en iværksætterpolitik som en af de næste lanceringer fra regeringen. Men han får næppe mange penge til det. For alle skal have: forsvaret, den grønne omstilling, pensionisterne, bilisterne osv. I går bød Venstre så op til dans med 23 forslag i “Venstres iværksætterstrategi”.  Herunder med en del forslag, de kun i mindre bidder fik igennem, da de selv havde regeringsmagten. Ud over egne gamle forslag har Venstre samlet de bedste af DI’s 25 forslag til ”Flere ny vækstvirksomheder”. Fx den finske model med 90 dages indrejse for mere udenlandsk talent og andre forslag, der skal sikre os mere udenlandsk arbejdskraft. Og givet også skævet til de 28 forslag i Dansk Erhvervs ”Verdens bedste iværksætterland”, samt forslag fra Aktive Ejere, SMVDanmark, ITB og andre. Og selv toppet op. Og når man kommer med 23 forslag lanceret til Altingets politiske nørder er det ikke bare for at ramme os som vælgere, så er det for at lægge op til forhandlinger og få nogen resultater.

Vi skal have flere iværksættere, og derfor skal kapitalkravet nedsættes, og det skal gøres lettere at bruge etablerings- og pensionskonti. Og vi skal have flere kvindelige iværksættere. Godt. Men forslaget til det er nu mest proces; endnu et råd eller partnerskab skal komme med forslag, ud over hvad der allerede sker med tildelings- og investeringskriterier i Innovationsfonden og Vækstfonden. Bedst og mest fyldige er de syv forslag til at skabe mere risikovillig kapital, bl.a.:

• 500 mio.kr. til lavere aktiebeskatning
• 1:2 matching af kapital (1:3 under corona)
• Ændring af ATP’s formålsparagraf, så nogle af de 900 mia. kr. kan komme i spil til vækstiværksættere.
• Bedre investorfradrag og højere grænse for aktiesparekonti.

Så mangler vi bare, at beskatning af udbytter for ejere under 10 % også skal væk, så vi kan få flere medarbejdere som medejere. Og 22 % lagerskat på urealiserede gevinster er en stor hæmsko for vækstbørser, som Thomas Black-Petersen og FBV, Foreningen af Børsnoterede Vækstvirksomheder er flinke til at påpege.

Det er super med et offentligt udspil, før forhandlinger med Simon Kollerup og Jeppe Bruus går i gang. Jeg har selv meget svært ved at være imod de 23 forslag. De flugter med de forslag, vi har i økosystemet, og jeg har skrevet her på Bootstrapping om, senest i Hvis jeg var Simon Kollerup: Mere arbejdskraft. Mindre skat på aktivitet. Venstres forslag er bare lidt mindre ambitiøse, eller positivt sagt, mere politisk realistiske. Dog ikke alle gratis. Har du en mening, så sig til, så kan vi tage diskussionen i næste uge.

 

Skal Vækstfonden være forsigtig eller tage risiko?

Mon ikke det spørgsmål er så gammelt som fonden selv. Men det blev rejst i ugen igen af redaktør Carsten Steno i Økonomisk Ugebrev. Vækstfonden, snart DEIF, Danmarks Eksport- og Investeringsfond, skal selvfølgelig tage en risiko, som andre markedsaktører, fx banker der skal give yderste lån, ikke tør tage. Og derfor er der da også store tab på lån og kautioner. Men der er jo andre opgaver, fx at få understøttet nye udenlandske venture- og kapitalfonde, så vi får deres kompetencer ind i Danmark. Og fordi én krone investeret trækker tre gange flere med, som Rolf Kjærgaard plejer at sige fra talerstole. Det mærkes, jf. ovenfor, for de stigende værdisætninger for startups er ikke mindst et resultat af, at udenlandske investorer når frem til det danske ø-rige, som vores vikinger engang nåede frem til Kyiv. Hvad startups bare kan glæde sig over.

Det er så en tungere delopgave at få de ellers svært formuende ofte lønmodtagerejede danske pensionskasser til at gøre det samme. For opdragelsen og det sikre 7 % afkast tilsiger, at deres milliardinvesteringer går fra Apple til Wallmart og ikke til de danske ventures, der er vores fremtid. Så når Carsten Steno kan få – ganske vist anonyme – kilder til at undre sig over, at Dansk Vækst Kapital III fx investerer i en kapitalfond som Axcel, der har været på markedet i 25 år, og som Christian Frigast har båret frem til en førsteplads, og i Seed Capital og Heartcore, der er de to venturefonde, der bedst selv kan klare sig, så er svaret nok ret enkelt. Mon ikke det er fordi, de fonde skal og har kunnet skabe et nettoafkast på 15-20 % for at vise deres berettigelse. Hvad pensionskasserne bag Dansk Vækst Kapital nok har blikket stift rettet på. Og ikke på fx at få nyeste fond med. Og så fordi den pensionskapital er gået til at fx Seed Capital og Heartcore, der har scaleups til det, har kunnet toppe og følge med også i B og C-runder.

Men det er også en opgave for Vækstfonden at understøtte nye kvalificerede danske venture- og kapitalfonde, også når der er højere risiko ved 1.gangsfonde. Og det er jo næsten en nødvendig blåstempling i dag for at få andre LP-investorer med. Det er nok her, kritikerne synes, der skal mere til. Og det er vel ikke så mærkeligt, at diskussionen kommer i et år, hvor Vækstfonden har et rekordresultat på 4,2 mia. kr. Spørgsmålet for kommende DEIF, når man nu fylder så meget i markedet, som man faktisk gør, må være, hvordan det samlede økosystem bedst hjælpes frem. Den strategiske afvejning er sund at diskutere, og det ville egentlig være fedt, hvis den foregik åbent og ikke anonymt.

 

Hvordan bliver du rig som Martin Thorborg?

Berlingske har i uger haft en ongoing diskussion mellem rige mennesker om, hvad det vil sige. Jeg tænker der vel er tre hovedveje til rigdom her i landet:

• Skæbne-vejen. Du kan være så heldig at arve (men er ikke derfor nødvendigvis lykkelig)
• Kompetencevejen. Du kan uddanne dig til de højeste stillinger. Fx cand.act. og chancen for at slide dig frem – med fedt, flid og uden snyd – til en stilling som pensionskassedirektør med en tocifret millionlønning er pænt høj
• Entreprenørvejen. Du kan være vækstiværksætter som fx Martin Thorborg.

Er disse mennesker så anerkendte? Det synes jeg i ret høj grad. Men Saxo Banks stifter Kim Fournais har nu altid beklaget sig over behandlingen og dæmonisering af ’os som de rige svin’ i jantelovens land. Som han sagde i den forbindelse til Berlingske”Det er nærmest et skældsord at blive kaldt rigmand, og det er ikke superfedt for børn, når det handler om deres far. Mine børn ville sikkert hellere have haft, at jeg var postbud”.

Martin Thorborg returnerede den så med, at Fournais nu aldrig bliver anerkendt, for sidegadevekselerer og Ayn Rand og Saxo Banks liberale udlandsdanskere kan nu engang ikke opfattes som nogen, vi kan lide. ”Det vil altid klæbe til Kim Fournais og Saxo Bank. Det image (*sidegadevekselerer) vil de aldrig komme af med. Sådan ligger man, som man har redt.” ”Bagmandspolitiet efterforskede selskabet, men fandt ikke noget at komme efter”, skriver Berlingske erhvervsredaktør Simon Bendtsen, hvilket nu ikke er helt rigtigt. Der var noget at komme efter, men de havde ikke ressourcer til at løfte sagen til retten. Martin syntes så også, nogle af arvebørnene i gruppe med Lego-arving Anders Kirk Johansens ’rig mand keder sig og kører dyre biler i søen’ ikke kalder på applaus, men en titel som klaphat.

Sagen i Danmark er ret enkel. Vi er et meriokrati rundet af protestantisk arbejdsetik! Oversat: Du er kun noget i kraft af det, du gør. Du skal gøre sig fortjent til at være rig. Har du arvet, skal du stadig arbejde og tage ansvar for kloden. Er du højt uddannet, skal du ikke fede den, men arbejde så sindssygt som en M&A advokat. Er du iværksætter, skal du knokle dig frem til din succes og bagefter helst lave den næste. Som du ikke skal vise frem, men underspille. Så enkel er opskriften på at få agtelse for sin succes og rigdom.

 

Tweet videre. Vi bliver alligevel aldrig helt kloge på Musk

Jeg gav i onsdags i Elon og de 280 tegn mit bud på Elon Musks køb af Twitter. Og debatten de sidste par dage har ikke ændret på, at to holdninger stadig trives. På den ene side står Musks tilhængere, der håber han genskaber drømmen fra 90’ernes internet om dialogen, der flyder frit. Og på den anden side er hans kritikere, der frygter at han med ”free speach” vil acceptere hadtale og vilde påstande på Twitter. De sidste forlader nu platformen til fordel for Instagram og andre, forlyder det.

Musks ytringsfrihedsfundamentalisme er principielt rigtig, men i praksis håbløs i en verden, hvor falske historier har 70 % større sandsynlighed for at blive retweeted og spredes 6 gange hurtigere. Det ender ureguleret i et – også for reklamekøberne – utåleligt mix af had, racisme og algoritmer, der fremmer det mest ekstreme. Så det vil næppe ske. Men det fascinerende ved Elon Musk er, at man aldrig helt ved hvad han finder på. Og det er selvsagt også en måde, han kan fastholde fokus på sig selv.

 

TIPS, TRICKS & ANDET GODT NYT

 

EU’s ny tech-lov: Digital marketing i 8 punkter

EU’s Digital Services Act (DSA) faldt på plads sidste weekend. Såvel Magrethe Vestager som EU-parlamentsmedlem Christel Schaldemose var centrale. Markedsføring opsummerede i ugen de 8 ting, du skal vide som startup, der bruger digital markedsføring:

1. Annoncering målrettet børn bliver forbudt. Annoncering baseret på følsomme data (fx seksuel orientering eller religion) forbydes også.
2. ”Dark patterns” forbydes, som for eksempel når den ene knap er grøn og den anden grå for at nudge brugeren til at give samtykke til cookies, de ellers ikke ville have accepteret.
3. Det skal være lige så let at opsige et abonnement eller trække et samtykke tilbage, som det var at give det.
4. Det skal være muligt at undgå anbefalingsalgoritmer på nettet, som fx sammensætter dit Facebook-feed for dig, ligesom brugeren skal kunne forstå, hvordan algoritmerne virker.
5. Digitale markedspladser får et større ansvar for varer og indhold, end de har i dag, Det gælder fx, hvis der sælges ulovligt indhold på ens platform.
6. Tech-giganter afkræves større transparens om deres algoritmer. Fremover kan Europa-Kommissionen og relevante myndigheder (fx Datatilsynet) kræve adgang til algoritmer, hvis man vurderer, at de kan have skadelig virkning.
7. Kæmpe bøder. Platforme og søgemaskiner kan få bøder på op til 6 procent af deres globale omsætning.
8. Startups og SMV’er vil få længere indflyvning til at overholde de nye regler, der så nu skal udmøntes i detaljer.

 

Fintech. Kan de do good?

Den magiske 4. kvadrant i dit killer-slide

Højer. Skal jeg fyre min co-founder?

Skal en CEO fyre sin co-founder, der er CFO eller finde en anden stilling til denne? Det er et spørgsmål, Sifted har fået og har stillet videre til eksperter.

Og sådan er der mange gode spørgsmål. Hvordan får jeg fx tilført 1,3 mia. kr. som Netlify gjorde i ugen?

Jeg så på LinkedIn, at investor og iværksætter Nicolaj Højer Nielsen ´3. maj pro bono giver en håndfuld 1:1 sessioner. Som Nicolaj skriver “Pro-bono help from experienced entrepreneurs/investors to new founders is, in my view, an important part of building startup ecosystems. That’s why I, on a regular basis, am helping founders with advice – with no strings attached”. Du kan søge her.

 

Start med Rockstart og edtech mulighed

Rockstart og Michael Bjørnlund har lige i ugen åbnet for ansøgninger til deres Emerging Tech fund. Så der er acceleratorprogram og investering som mulighed.

Er du edtech, er du måske særlig interesseret i Nordic Learning Summit den 4. maj i København. Du kan fx høre Stine Schulz fra Learningbank og lære af landsholdets allestedsnærværende taler Kasper Hjulmand.

 

Engle der faktisk er engle. 7500 ukrainere kørt i sikkerhed

Jeg synes, det med at kalde tidligere investorer ”forretningsengle” kan være lidt at lukrere på de rigtige engles gode brand. (Faktisk har engle levet ret omskifteligt liv i mentalitets- og religionshistorien. Den norske forfatter Karl Ove Knausgård har skrevet en ret fed bog, Alting har en tid, om det). Men et par engelske business angels har gjort det ret fantastiske at få fragtet 7500 ukrainere væk fra krigen i busser.

 

Bare brug 5 sekunder: Tag et blik på Shanghai havn

I Shanghai har det kinesiske diktatur buret massive mængder af mennesker inde. Ugens billede for mig er nu det live kamera på Shanghai Ports Live Map der viser, hvordan skibene lige nu venter ude i bugten. Og jeg snakker ikke om små joller og junker. Jeg taler om verdens containerflåde. Det er et helt vildt syn, der forklarer hvorfor vi mangler chips, cyberdimser og cykler. Hvis vi troede vi kunne lave management i en mikroøkonomi, kan jeg bare gentage at geopolitik og makroøkonomi nu slår direkte ind i vores hverdag.

Men nu er det snart weekend og en kop øl ude i solen er ikke at foragte. Enjoy, til vi ses onsdag i Bootstrapping Pro og næste fredag samler op på ugen i økosystemet.