Så er der snart dømt fredagsfri. Startup scenen i Århus tyvstartede festlighederne med Town Hall i går. Og det var en kæmpe succes. Over 500 mennesker i næsten sommervarme, hvor der for nogle år siden var en tiendedel.

Og i ugen kom vi på arbejde igen. Også politikerne. For dem handlede ugen unægtelig om den grønne omstilling af især gasforsyningen og om den nye CO2-afgift. I onsdags kunne du læse min uforblommede mening om, hvad energiomstillingen betyder for økosystemet i Mettes vilde, grønne omstilling. Har vi et investerings-gap? De næste politiske udspil kan vel blive om iværksætterpolitik. Så be prepeared.

Men er vi – oppe over det grønne politiske landskab – på vej ind i et ´22, der skal males i lyse farver eller et ’22 med mørke farver på himlen? I en forhåbentlig skøn blanding af det lyse og det lidt mere mørke skal vi rundt om det og andet stort og småt i ugen.

 

’21 var fantastisk. Hvordan bliver så ’22?

Er du til det lyse og glade, skal du fx se på ’21-regnskaberne, der vælter ind fra dem, der finansierer startups’ vækst. Før påske fx Seed Capital, Chr. Augustinus Fabrikker og Vækstfonden, for nu at tage dem, der kan tælle milliarder. Efter påske fx Nordic Alpha Partners og Heartcore. Og også fra business angels kan vi snart forvente flotte 2021-tal.

Det er så langt hen de samme lokale scaleups, der har skabt resultaterne – dvs. papirpengene, for det er jo urealiserede gevinster – i venturefondene. Og ingen af regnskaberne melder om andet end ok udsigter for det kommende år, uden dog at love et tilsvarende år. Med den polstring vil fx de større danske venturevirksomheder også kunne følge deres startups længere. Det vender jeg tilbage til nedenfor.

Men du kan også få en meget mørkere historie. I så fald med centrum i USA. I den internationale presse – fx Financial Times i ugen – dyrkes de dårlige historier nu, som sidste år de gode. Stemningen er vendt, og hvor vi i 2021 kunne have snuden i sporet og medvind i ryggen er der nu masser af udfordringer med stærk inflation, krig, brudte værdikæder og nervøsitet hos forbrugerne. Uanset at digitaliseringen stadig buldrer frem, og det gør den, så er investorerne bange for de høje værdisætninger. Nedenfor giver jeg et resume at faldet i 1. kvartals multipler for børsnoterede startups. Så er du advaret! Jeg snakkede i går med en dansk startup, hvis amerikanske investor godt lige ville dele det indgående tilsagn op i to, for de kom lige fra en downrunde med 60 % reduktion i værdisætning.

Det er især nogle af de for vilde værdisætninger i 2021 på nogle (SPAC) børsnoteringer og visse SW-startups parret med galopperende inflation i USA, der gør investorerne forsigtige. De søger alternativer og reserverer cash til dem, de tror mest på – og det er dem, der har mest traction. Der er stadig en vis hype om at komme med på fx blockchain og metavers, men bitcoin er fx faldet 40 % i værdi siden november.

Her i Danmark synes jeg efterhånden godt, det kan mærkes, at flere tidlige investorer er forsigtige. Det tager længere tid at få de midler, der vitterlig er, op ad læderet i baglommen. Og der bliver ikke bare sagt ja til den satte pris på grisen. Men mest synlige er de mørke skyer på børsnoteringerne, især på Nasdaq First North. Men det er nu nok mere strukturelt. For selv de gode selskaber, der lever op til det, de siger, prises lavt. Den evige talen ikke bare de dårlige eksempler, men hele vækstbørsen ned, har sat sig vel fast.
Lige meget hvad: Penge er sjovt nok ikke længere gratis!

 

US-startups: Fyr medarbejdere. Nu!

I Danmark kan vi ikke hurtigt nok skaffe tilstrækkeligt med medarbejdere. Der har dårligt været en måned, hvor Jeppe Rindom og Pleo – eller Pleos HR-direktør Mette Gade – efterlyser flere kvalificerede medarbejdere til væksten i 21 lande. Sådan er det ikke for SW-startups i USA. Her er budskabet det modsatte, som udtrykt sådan her i en analyse i The Information: “Following a hiring and funding boom in 2021, technology startups have started to lay off workers to conserve cash. In the past month alone, more than 2,000 employees have lost their jobs at half a dozen startups, including delivery company Gopuff and e-commerce software firm Fast.”

Når headcount skal reduceres, skyldes det ene og alene, at venturefirmaerne ikke kan fundraise kapital til dem, eller i al fald til ringere værdisætninger. Så ”cash is king again”, og kapital skal strækkes så langt som muligt.

Det har så også den sjove konsekvens, at medarbejderne søger fra de større tech scaleups – der nu alligevel ikke som de håbede blev børsnoteret – og ned mod preseed og seed startups, der kan give dem medejerskab. ”That’s led early-stage startups to swoop in, poaching tech workers with equity that could have more upside.”

En anden konsekvens er, at insolvens advokater og managementfirmaer, der lever af restrukturering, mærker for dem gyldne tider på vej: “I think you’re going to see layoffs, more real estate not being paid and people really hitting the zone of insolvency” udtaler Martin Pichinson, Sherwood Partners. Meget får vi fra Guds eget Land. Tag med i din aftenbøn, at dette down-scenarie gerne må vente!

 

Århus kan det hele – men stoppe udvandringen?

I går aftens var der som sagt Town Hall i Turbinehallen i Århus. Lasse Chor havde som happy ankerperson i miljøet denne gang fået over 500 begejstrede århusianere inkl. deres borgmester Jacob Bundsgaard til at komme. Ja, der var nu også flere deltagere fra hovedstaden – i al fald så jeg Lars fra Seed Capital, Otto fra Vækstfonden og Klavs fra Danske Bank for nu at blive i aftenens lingo af small-talk. Ken Villum Klausen, Lunar, var første lokale founder-helt på scenen og snakkede om at være udfordrerbank. Og – til salens jubel – om hvorfor Lunars app stadig har hovedsæde og 250 medarbejdere placeret så fedt et sted. (Ja, jeg skrev ”fedt” og ikke selvfedt, for jeg kan godt lide Århus downtown, lige minus AGF).

Det fik mig til at tænke på, at eksemplet med Ken og Lunar Banks opkøb af norske Instabank havde formanden for Danske tech Startups, Esben Gadsbøll (der selvfølgelig også var til Town Hall), anvendt nogle uger før. Han havde fint optimistisk før påske i Viby-bladet JP/Finans brugt det til at begrunde, at: ”I Danmark har vi i mange år set, at succesfulde virksomheder blev opkøbt eller flyttede ud af landet. Nu handler det om at sige, at vi ikke skal være dem, der bliver konsolideret, men dem, som konsoliderer”.

Det er jo dejligt og endnu bedre, hvis det i større skala var entydigt. Men UK-baserede Sifted har analyseret bevægelserne i 2021 – der jo i øvrigt blev europæisk rekordår med over 600 mia. kr. rejst i venturekapital, herunder 250 runder over 500 mio. kr. og med 78 nye unicorns, heraf jo også nogle danske. Men, “Europe’s unicorns are still being drawn to the US, upping sticks and relocating their headquarters stateside”.

Det er endda de mest værdifulde, der forlader Europa. Der er mange individuelle forklaringer, men hovedelementet er altid – i hvad jeg har hørt så længe jeg kan huske – det større marked og den lettere og billigere adgang til kapital. Og det har, sorry Esben, ikke ændret sig. Så vi har meget at kæmpe for. For vi kan jo sige, som Fakta engang: ”Det tager kun fem minutter, men vi vil så gerne have, du bliver lidt længere”. Også i Århus.

 

Fra top-up fonde til acceleratorfonde

Men der er nu faktisk mere kapital og dermed kapitalmagt og skaleringskompetencer i det danske miljø, end dengang Unity, Zendesk osv. meget tidligt måtte tag til USA. Bag Esbens Gadsbølls eksempler med Lunar, der også inkluderede Templafy og Dixa, står i hvert fald centralt Seed Capital, der før påske kunne præsentere et resultat af sine samlede fonde på 1,5 mia. kr. i 2021. Børsnoteringen af Trustpilot spillede nu nok den væsentligste rolle for resultatet. Det skrev Børsen i påsken, og Vækstfonden kom samtidig ud med sit 4,2 mia. kr. resultat for ’21 (hvor de samme startups går igen ud over 1600 andre). Og er bare starten for striben af 2021-rekordresultater efter rekordstore ventureinvesteringer på 14 mia. kr. i 2021. Godt – så er de godt polstret til et 2022, der nok bliver sværere.

Det samme gælder i en anden liga pensionskasserne fx ATP og de største private fonde. Fx Chr. Augustinus Fabrikker, hvor formand Claus Gregersen, tidligere formand for Vækstfonden, også investerer nogle af de mange milliarder i scale ups.

Så i Danmark skal startups nok få ventureinvesteringer og opfølgningsinvesteringer, også efter deres A-runder. Seed Capital har i deres 2. og 3. fond kunnet toppe op og har derfor, som også Heartcore og sikkert flere, som top-up fonde kunnet følge deres scaleups længere på rejsen. De skal ikke nødvendigvis ud af deres investeringer så hurtigt. Vi klager jo ofte over, at danske scaleups senest omkring serie B har søgt til USA. Og den Udvandringens Dal bliver så indsnævret på den måde.

Men derfra og til egentlige vækstfonde som fx engelske Baldertons er der jo nok et stykke. De 4 mia. kr. som regeringen har afsat til accelerationskapital kan bidrage. Men sidste kapitalrejsninger i Lunar og Pleo var i milliard-klassen og måtte derfor, om ikke af andre grunde, have mange udenlandske investorer. Pleo fx Stripes, Kinnevik, Creandum og Bain Ventures.

Så 4 mia. er hurtigt brugt! Derfor skal de 4 mia. kr. selvsagt understøtte et par nye private danske vækstfonde ud af cremen af venturevirksomheds-miljøet. Så puljen bliver større, men forankret i Danmark – nu det er danske skatteydere, der medfinansierer. Bare til ugens meget omtalte grønne energiomstilling skal vi bruge store vækstvirksomheder – fx ud af Green Hydrogen Systems, Everfuel, Monta, Better Energy, European Energy samt Seaborg.

Vi kan kun håbe, nogle af dem vil mangle mange hundreder af millioner kr. til at skalere og ekspandere. Vi – og klimaet – har brug for at de vokser.

 

SaaS-multipel-faldet i USA

Hvor er multiplerne på vej hen? Den slags og flere beregninger på segmenter laver Sammy Abdullah hele tiden. Jeg har læst hans analyse af faldet mellem 4. kvartal 2021 og 1. kvartal 2022 for børsnoterede B2C startups. For SaaS-startups er konklusionen klar som blæk i hans fine graf i boxen: Fra Q4 i 2014 til Q4 i 2020 steg median revenue-multiplen fra 4,6x til 14,1x. Men den er nu faldet til 9,3x eller et fald på 24 % her i 1. kvartal. Stadig er det jo høje multipler efter europæiske forhold!

• Gaming og B2C abonnement ligger omkring de 5x.
• E-commerce er ikke investor-attraktivt og ligger på 1.3x.
• Sociale medier er faldet i median multipel fra 23x til 8x, trods succeser som Snap og Pinterest. Musk kan måske bevæge noget her med Twitter-køb.
• Blandt tech transport kan jeg nævne Uber (4.5x) og Lyft (3,8x).
• Mens hardware kategorier handles i 3,3x.

Hans materiale er uendeligt. Velbekomme talnørder!

 

Hallo. Novo-guldet er ikke kun til life science

Hvis dit billede af Novo-systemet, hvis jeg må kalde det sådan, er, at det rummer alt i life science værdikæden, har du ret. Det går fra fondsstøtte til life science-uddannelse og grundforskning over tidlige startup grants og acceleratorer og til investeringer under Novo Holding i ventures og M&A opkøb og finansiering i mange fine led. Alt, efter dansk målestok, med massive midler. Det sidste betyder også, at det har været noget lukket om sig selv. Hvad Novo Nordisk Fonden nok godt ved, når den i sin offentliggjorte strategi konsekvent kalder hovedbenet for ”Life science økosystemet”. Men nu skal du justere dit billede. Fonden har længe arbejdet på at brede sit virke ud, og derfor vil den nu også stå på to andre ben. Det ene hedder ”Sundhed”, men er ret bestemt rettet mod fedme-epidemien og deraf følgende skavanker som hjertesygdomme og ulighed i sundhed. Det er klart, at der her er relation til, at Novo Nordisk med Wegovy godkendelsen for et lille år siden nu har en styrkeposition på det amerikanske fedmemarked.

Så det er det sidste ben, der for alvor er nyt. Det hedder ”Bæredygtighed” og skal ”fremme viden og løsninger, der støtter den grønne omstilling i samfundet”. Det kunne også have heddet ’Tech og tværfaglighed til at løse klimaudforingerne’. Se, det er jo ekstra interessant, for her kan Novo Nordisk Fonden også blive en kæmpe medspiller for grønne innovatører og tech startups. Du kan læse om de fire indsatsatsområder under Bæredygtighed her, der i min tolkning er: 1) Bæredygtigt, storskala landbrug 2) Nye fødevarer (novel food) 3) Smart tech til at bekæmpe klimaforandringer, fx CO2-lagring 4) Understøttelse bredt i samfundet af den grønne omstilling.

 

Morgan Stanley’s tre tech trends

Morgan Stanley forudser i rapporten til deres Tech, Media og Telecom (TMT) konference, som jeg fik læst i påsken, tre ikke særlig overraskende trends, der er i fuld gang. Den ene er forskydningen fra IPO til M&A. Ud over at inflationen hæmmer børsnoteringer skyldes den, at corporates under pandemien har set, hvor nødvendigt det er for deres innovation at opkøbe vores digitale teknologi-virksomheder. Den anden er Metaverset, hvor Mark Zuckerbergs investering i sagen alene garanterer, at det vil blive til et eller andet. Hvad det så implicerer for spil og e-commerce, ved vi vel ikke. Meget vil være afhængig af udviklingen i blockchainteknologien.

Den tredje er så fintech betalingssystemer, som vi kender det fra Klarna og Pleo til Stripe m.fl. Men det særlige er, at alle virksomheder bliver fintech, med embedded financial services. De vil håndtere betalingsstrømme og dermed få stickeness i forhold til kunder. Men det gælder også B2B virksomheder. Som det hedder i rapporten: “We’ve seen a growing focus on strategies to expand payment systems enabling all companies to conduct business globally regardless of size.” Det er et felt, der ikke bare omfatter betalinger, men alle mulige automatiseringsmuligheder. ClearView Trade hjælper fx virksomheder som Arla og Danish Crown med det. Ud af Århus selvfølgelig.

 

NTF-battle. Lars Seier eller Scott Galloway

Nogle gange er man så heldig at læse artikler, der giver hinanden med- og modspil uden at vide det. Sådan fik jeg det med to artikler om NFT’er af hhv. Lars Seier Christensen, stifter af nok så omtalte Concordium, og Scott Galloway, professor og tech-skribent i New York. Lars Seier skrev i Euroinvestor i påsken et veloplagt forsvar for NTF’er med titlen ”NFTs – er det bare hype eller en helt ny forretningsmodel?”. Hans konklusion er: ”Så NFTs tjener mange helt legitime formål, og udgør en ny og spændende kunstnerisk og kommerciel kanal for mange kreatører, som de selv har fuld kontrol over. Du ved hvem køberne er, og du kan målrette dine fremtidige værker mere præcist til dine fans, samtidig med at du tjener penge på gensalg af dine tidligere udgivelser. Og for køberen giver det en ny og spændende mulighed for at eje en ægte og unik flig af en kunstner, du ser op til. Det er måske derfor, at der blev omsat NFTs for 300 mia. kr. alene i 2021.”

Scott Galloway har som sagt en overlappende, men mere kritisk vinkel i hans ”NTF Unpack” blog. I’m a capitalist and generally think that functioning markets improve lives. Bringing credible scarcity and authenticity to digital markets is a net positive — but the key word there is “net. The flood of interest in NFTs has predictably resulted in scams and exploits”. Når en udgivelse gøres knap, og den kan siges at være original, så kan den tildeles værdi. Det er fint, men: “As we ended 2021, NFTs were white-hot. Forty-one billion dollars hot, and everywhere. Twitter beat Zuckerberg to the NFT punch, letting tweeters use an NFT as their profile picture, Spotify is hiring for NFTs, and brands from Budweiser to Louis Vuitton are producing them. You can even buy a virtual NFT of the McDonald’s McRib. But there are signs the hype is fading. Trading is down, Google searches are down, scams and frauds are (still) up.” Så kan du selv afveje om du skal have nogle NTF’er – og af hvad.

 

Tips, tricks og gode mennesker

 

Fem Giant mio. kr.! Denmark, the climate needs you

Giant Ventures er en yderst purpose drevet venturefond ud af London. Og David Helgason, founder af Unity og Nicolaj Reffstrup, af Ganni er – på måder, der ikke står krystalklart for mig – med i Giant. Fonden har ikke kun stærk founder back-up, men også politisk med David Milliband, tidligere udenrigsminister i board, samt BP’s tidlige CEO Lord Browne. Nyheden er så, at de vil se nye danske founders, der bruger tech til at løse klimaproblemerne. Og de stiller en præmie på ikke mindre end 5 mia. kr. på højkant. Jeg sidder lige og læser en stak ansøgninger på 1 % af det beløb til samme formål for Otto Mønsted Fonden og tænker i et meget uliberalt øjeblik, at man burde lægge al den velgørenhed sammen. Nå, her drejer det sig danske seed-stage climate startups, der nu kan søge på giantprize.dk Og ud over Nikolaj blive bedømt af bl.a. Ditte Lysgaard Vind, Morten Primdahl og Tommy Ahlers. Mange gode venner der vil det godt. For som de skriver. ”Denmark, the climate needs you”.

 

Nu vi er i tilbudshjørnet: TT-38 og Dansk Bank pitch

Danske Banks Investor Academy holder tirsdag den 24. maj et pitchevent i København, der er særlig kurateret. Dels fordi der faktisk alle foregående gang faldt mindst én investering, dels fordi det er en særlig god og grundig tilgang både på eventet og lige hos disse investorer. Det siger jeg ikke, fordi jeg selv underviser, men fordi cremen af branchen gør. Du kan kontakte Stine Jersie Olsen, hvis du søger funding og har en pre-money over 30 mio.kr.

Jeg havde på et medlemsmøde en god aften med Claus Bentzen som bordherre. Han er CEO i Talents Unlimited og business angel og har den pointe, at vi bruger alskens tid og penge på juridisk og finansiel Due Diligence, men jo investerer i mennesker og teams. Så hvad med lidt Human Due Diligence? Hans værktøj TT38 har jeg prøvet og fik nogle ret gode erkendelser om mig selv. Som jeg forstår det, vil DanBAN nu rulle TT-38 ud og ”i et projekt samkøre (farligt ord!) virksomhedsdata med data fra Talents Unlimited’s TT38 Person- og Teamtest”. Det kan blive spændende at se.

 

De tre svære spørgsmål om diversitet

Mens vi venter på i maj at høre om, hvordan det går med at tage højde for kønsdiversitet i ventureinvesteringer, kan jeg lige gøre opmærksom på 3 gode udfordringer om diversitet på arbejdspladsen. Jeg fik dem hos Mita Mallick i Section4 Talks, og de spørger, hvad du gør, hvis:

• You can’t change the makeup of your team overnight, especially if you’re not hiring for many roles.
• You need to focus on growth, and diversity takes a backseat.
• You’ve read articles and attended webinars, but you still don’t have a clear idea of how to build a diverse and inclusive team long-term.

 

Frigast. Genér din minister – bliv belønnet som oprydder

Christian Frigast kaldes ”kapitalfondskonge” af den gode grund, at Axcel, som han grundlagde, er Danmarks største. Og skarp det er han, også fx i bestyrelser som Pandora og PostNord, og som formand for Aktive Ejere og EKF, Eksportkreditfonden. Apropos sidste, så har han måske ikke ligefrem talt meget pænt om den kommende fusion med Vækstfonden, der vel var erhvervsminister Simon Kollerups største slagnummer i august i ”Danmark kan mere I”. Men det kan måske sagtens være en god ide at tale Rom midt imod. For i ugen fik Frigast endnu et formandskab, nemlig for det ekspertudvalg, der ifølge en pressemeddelelse fra Erhvervsministeriet skal finde 3,5 mia. kr. om året i besparelser på 200 erhvervsstøtteordninger til 42 mia. kr. De skal finansiere det permanent forhøjede fradrag for forskning og udvikling, som jo bare er en fin idé. (Hvis SKAT ellers godkender fradrag, når startups udvikler!). Man kan selvfølgelig også hævde, det er en ’ond’ uriaspost, Frigast placeres på, for ingen før – og slet ikke med deltagelse af erhvervsorganisationerne – har kunnet finde ud af at skære. Mest nu nok fordi det giver mening at give tilskud til omlægning af gasfyr og til at bevare færgesejlads til små øer. Men der er rettigheder rundt om, der i hvert fald ikke er designet til startups. Fx hvorfor kun gammeldags avishuse skal vælte sig i nulmoms og mediestøtte, eller hvorfor traktordiesel er uden afgift?

 

Alt aflyst! Union Therapeutics , Lakrids By Bülow EG, 7N

Det var fedt sidste år at føre virksomheder på børsen. Nu aflyses de på stribe. Det er lidt synd for min hustrus ældste, der internt har forberedt en sådan. Og måske lidt for de eksterne rådgivere, der må finde andet at lave i år. Men mest er det jo en skam for gode virksomheders vækst. Børsen er befolket af Lykketofts ”hysteriske kællinger”, der nok tør løbe risiko, men helst kun i medvind fra opadgående kurser. Berlingske berettede i ugen fint om det under den sigende rubrik: ”Skrækkeligt år for børsbabyer: Krig, renter og markedsuro knuser børsdrømme i hele verden”.

 

Nasdaq First North og hype. Søren som professor eller spekulant?

Jeg snakker om Søren Hougaard. Som i al fald er business angel og i den forstand spekulant. Og som for indeværende har ærestitlen ”adjungeret professor ved Aalborg Universitet”. Søren har gjort sig verdenskendt omkring Nikolaj Plads, fordi han over for Simon Kirketerp i Børsen har erklæret, at Nasdaq First North har en ”snert af bondefangeri” og kan ses som ”en tombola bare uden hovedgevinst”. Den slags tabloid-presse vendinger hører mildest talt ikke hjemme i akademia. Det sagt, fordi Søren har lavet en analyse af de 42 børsnoteringer på First North. Endnu en i rækken af analyser af samme, som vi samlede op ved juletid. Men Søren Hougaards er ædruelig, så den vender jeg tilbage til en dag.

Det aktuelt sjove er mere, at han i sine studier må være faldet over Hypefactor, et selskab der automatiserer de mange PR-meddelelser, vi udsender om regnskaber m.m. – og modtager på redaktioner. De kan være gode for tradepress-nyheder, der fx ender i KapitalWatch. Men når de bare er afskrevet i såkaldte luder-artikler, er de som oftest ulidelig læsning for andre end lige afsenderen selv. Well, Søren og et par Keystones-medlemmer har så investeret 6 modige mio. kr. i Hypefactor. Søren Hougaard siger til Børsen, at kursætningen nu er korrekt, altså ingen lotteri eller bondefangeri her. For de investorer, der har tørt krudt og tør gå mod meningsstrømmen, er der givet guld på First North for tiden. Men Sørens penge har nu endnu ikke hypet Hypefactor i en grad, så kursen har flyttet sig.

 

Det kommende slagsmål om CO2-afgiften

Den længe ventede CO2-afgift kom onsdag kl. 12. Modtagelsen var mere fokuseret på Aalborg Portland, end os der er født i Aalborg nogensinde har været. Statsministeren sagde i 2018 på DI’s årsmøde: ”Som aalborgenser, jeg kommer til at hægte mig fast på Portland, før nogen får lov til at lukke det.” Det gamle dilemma mellem ’rød-sorte’ arbejdspladser og ’grønne’ ambitioner lever videre, og Socialdemokratiet har altid haft en svaghed for beskæftigelsen på de store industriarbejdspladser. Det er ikke tilfældigt, at SMVDanmark og Dansk Erhverv var de klart mest kritiske ved modtagelsen. Afgiften indebærer en vis omfordeling mellem mindre virksomheder og nogle større. Vi kommer til at høre meget om tal og retfærdighed i det spil. Omstillinger også af afgiftsstrukturer er mentalt svære, men det hurtigt at kende de nye nødvendige rammevilkår er nok alligevel det vigtigste. Så der kommer et forlig.

 

9. impact rapport

Jeg besøgte for en del år siden Sonen Capital i San Francisco, og det gjorde indtryk, hvordan de både lavede målbar impact rundt i verden og havde flot finansielt afkast. Desværre fik jeg aldrig investeret i dem, men deres nu 9. årlige impact rapport kan da læses med fornøjelse.

 

Anette, Camilla, Martin – og andre gode mennesker

Den meget vitale netværker i økosystemet Anette Nørgaard var selvfølgelig også til Town Hall i Århus i går aftes. Fra Microsoft og Vækstfonden er hun nu ansat i Visma Dinero. Og hun skal bare hjælpe landets iværksættere med at få succes. Hvordan må hun selv om! Sikke en herlig stillingsbeskrivelse. Ikke fordi min egen er så anderledes, men det er dog noget andet at få løn for det. Anettes nok endnu mere kendte chef Martin Thorborg underholder for tiden i Berlingske med at opdele (andre) rige mennesker i ordentlige og uordentlige. For mig giver det så basal mening, andre ophidser det voldsomt. Men sådan kan man vel i virkeligheden opdele alle på kloden. Især hvis man som udgangspunkt sætter sig selv i begge kasser.

Camilla Ley Valentin, er min gode kollega i Vækstfondens snart afgående bestyrelse og unægtelig som Anette kendt i økosystemet. Ud over hvad Camilla selv grundigt har fortalt på LinkedIn, havde Finans et portræt, fordi en skifte fra vækstiværksætter med Queue-it til venturearmen i Maersk dog er et spring. For Camilla nu sådan set tilbage. Men afgjort fremad for Maersk og den fortsatte digitalisering af samme.

 

Hvordan kan du lade Elon Musk være?

Det er da umuligt at samle de sidste uger op uden at nævne Elon Musk og hans forsøg på at købe Jack Dorseys Twitter. Intet har jeg læst så meget om, eller snarere så mange gange, de seneste uger. Men ud over at kampen nu nok er for real og ikke bare foregår med tweets, så går den så stærkt, at mine meninger let vil blive overhalet af virkeligheden. Så jeg kigger ud på min Tesla i solen og tænker: Innovative mennesker er ofte lidt skøre og maniske. Og jeg kan vist roligt vente med at give dig mere læsestof.

 

Skal vi nu grine eller græde?

I tech skal vi mest det første til nu i ’22. Men de hønseæg, jeg i påsken stadig kunne få til 2,50 kr. stykket på tilbud eller i vejkanter nordvest for Århus, koster snart 6-7 kr. Jeg vil stadig nyde dem med ramsløg og champignon. Men inflationens konsekvenser selv for tech har en grim bismag. Senere denne fredag skal intet nu forhindre mig i at gå turen over til min nabo, der producerer 80 % af al dansklavet gin. Der er givet så mange forskellige smagsnuancer i hans gins, som der er individuelt forskellige økonomiske og finansielle situationer i vores økosystem. Der er nok ikke andet at gøre end at smage på dem! Ha’ det herligt til vi ses for at smage på en ny spændende uge.