Hvordan er det, SKAT tolker og håndterer skattekreditordningen, hvor du kan få skatteværdien af dine udgifter til udvikling udbetalt? Og hvad med ”superfradraget”, som 130 %-fradraget for forsøgs- og forskningsvirksomhed kaldes? Hvor super det hele er for startups, kan man spørge, når man ser på den tolkningspraksis SKAT nu efter maj 2020 har anlagt i forhold til softwareudvikling.

Ligningslovens (LL) § 8 B er den, alle de store virksomheder med forsknings- og udviklingsafdelinger (F&U) i Danmark benytter op til en maksgrænse på 910 mio. kr. i omkostninger. Ligningslovens § 8 X benyttes af virksomheder, der ikke kan fradrage – læs tech-startups og life science – fordi vi endnu ikke har nogen positiv bundlinje. Vi fremfører i stedet skattemæssigt underskud og får dermed udbetalt penge fra SKAT hver november efter ansøgning, der under corona skulle være revisorgodkendt. Hele 1.779 danske startups og iværksættere har i 2020 brugt skattekreditordningen.

Der har i årene 2020-22 også været et 130 %–fradrag for forsøgsvirksomhed og forskning (F&F) , som regeringsudspillet i august, ”Danmark kan mere I”, vil gøre permanent, fordi det ”har bidraget til nogle af de største danske eksportsucceser. (..) Et permanent forhøjet fradrag for forskning og udvikling vil øge virksomhedernes incitament til at investere i forskning og udvikling, så de kan opfinde morgendagens produkter.” Så langt så godt for vækstvirksomheder, der har noget at fradrage i.

 

Går SKAT direkte mod regeringens intention?

Det, regeringen formentlig ikke ved, er, at dens egen skattestyrelse tolker Ligningslovens (LL) § 8 X sådan, at softwareudvikling i stor stil i hvert fald ikke regnes for at bidrage til morgendagens produkter. Var Elon Musks Tesla, verdens p.t. mest værdifulde virksomhed, udviklet i Danmark, var det næppe ifølge SKAT morgendagens produkt. Både bil og software, især det sidste, er jo opfundet. Og problemet ligger ikke så meget i selve loven fra 1973 – hvor software selvsagt ikke var indtænkt i den Frascati-manual (1963) fra OECD, man tog afsæt i – men i Skattestyrelsens tolkning af den.

Alle vækstvirksomheder – store som små – med udvikling og alle deres revisorer har opfattet selve kernen i softwareudvikling, kodning osv. som omfattet af fradrag. Ikke vedligehold, ikke tredjepartskøb osv., men den procentdel, der er kerneudvikling. Den 4. maj 2020 kommer der så en  ”Vejledning til revisorer og virksomheder om brug af fremrykket skattekreditordning” fra Skattestyrelsen. I den korte vejledning vægter styrelsen, at der skal være tale om teknologiske nyskabelser. Aktiviteten ”skal resultere i viden/erkendelser, der ikke allerede er i anvendelse inden for den pågældende branche”. Der skal være et element af metodemæssig ”kreativitet”, og det er en betingelse, at der er ”usikkerhed om omkostning, tidshorisont og om resultatet kan nås”, hvorved SKAT fx udelukker designudvikling.

 

Software skal være totalt nyskabende for at få fradrag

Vi nærmer os altså noget, der ikke er langt fra egentlig grundforskning og patentering, ikke planmæssig udvikling og dårligt nok anvendt forskning. I en fase kan der dog anvendes generisk viden, der så skal overføres til ens produkt, fx ”hvor man påtænker at overføre kendt teknologi til anvendelse i en bil under udvikling”. Så Tesla er ikke helt udelukket! Men dens softwaredel ville være det fremover, for ”afslutningen af udviklingsopgaven må afhænge af et videnskabeligt eller teknologisk fremskridt.” Derfor mener SKAT fx ikke, at en ny IT-platform er en nyudvikling og derfor verserer der sager, fordi SKAT har anket kendelser fra Landsskatteretten.

René Lønne Ventzel, EY, gennemgår praksis og denne og andre sager i artiklen ”Forskning og udvikling – lysner det lidt skattemæssigt?” i det, vi populært kalder Rev & Regn (Revision og Regnskabsvæsen 10, 2021). Artiklen er for ikke-revisorer ret nørdet, men gennemgår fint loven og en række verserende sager og konkluderer om Ligningslovens § 8 B, at ”det kan næppe være formålet med reglerne at alene den første virksomhed der fremkommer med ny teknologi er omfattet af superfradraget”. Så loven er ikke problemet. Landsskatterettens tolkning er heller ikke problemet, for dens afgørelser klargør fx, at”der må som hovedregel være fradrag for virksomheder der har udviklere ansat.”, og ”nye operative systemer, algoritmer og processer er omfatter af §8X”. Det sidste ifølge en afgørelse fra Landsskatteretten (SKM2021.367.LSR), der handler om en ”handelsplatform, der bl.a. kunne indhente oplysninger fra forskellige landes toldmyndigheder i forbindelse med kundernes handel på platformen”. Den får altså medhold i Landsskatteretten, hvilket giver en vis fremtidig optimisme for fornuft og klarhed hos René Ventzel. Men næppe i vores økosystem.

 

Staten tager, og staten giver

For hele problemet ligger i Skattestyrelsens egen fortsatte tolkning, hvor de bl.a. har anket netop sagen om den avancerede handelsplatform – der ironisk nok kobler tolddata – til Landsretten. En sådan sag kan tage fem år, og imens fører Skattestyrelsen sig bare frem med sin helt egen tolkningspraksis. Også bagud i tid.

Det ekstra prekære er nemlig, at Skattestyrelsen, formentlig især efter maj 2020, er begyndt med tilbagevirkende kraft at se fem år bagud – med deres nye briller. Og så skal meget jo tilbagebetales. Udtagne startups med softwareudvikling – og hvem har ikke det – modtager breve med tilbagebetalingskrav. Vi er endnu ikke stødt på virksomheder udtaget til kontrol, hvilke har fået nogen form for softwareudvikling godtaget. Men vi hører gerne!

Så du kan godt, som nogle virksomheder, have fået innovationsstøtte fra EU, grants og lån fra Innovationsfonden og vurderet din softwares forretningspotentiale i de offentlige innovationsmiljøer og hos Vækstfonden. Lige meget. Du kan få et brev med tilbagebetalingskrav og renter med op til fem års tilbagevirkende kraft.

Anker du og fører sag, vil skattesagen typisk tage rigtigt mange år at afgøre. Hvis din virksomhed har en risiko for, at Skattestyrelsen kræver millionbeløb tilbagebetalt, så kan din virksomhed reelt IKKE rejse ny kapital, før skattesagen er afgjort, som det fremgår af cases med Søren og Hans. Vores startups vil derfor let gå konkurs undervejs.

 

Fra Det Stockholmske Blodbad til balancering

Jeg spurgte Jens Søndergaard, investment manager i innovationsmiljøet Capnova, hvor mange de har, der vil blive yderligere ramt, hvis SKAT går fra stikprøve til udrulning. Fra et par spilvirksomheder, der aktuelt er berørt, til 20-30, der potentielt kan blive berørt, var han svar. ”De startups, der skal betale ved kasse ét og med høje renter, hvis de anker, kigger lige ind i en konkurs,” tilføjede han og sluttede: ”Startups skal jo nærmest pr. definition straks investere i yderligere vækst og udvikling af virksomheden.”

Så enhver kan regne ud, at tallet bliver stort og vil for økosystemet blive, hvad Det Stockholmske Blodbad i 1520 var for de nordiske kongedømmer, hvis vi lige skal dramatisere lidt.

Hvad skal der derefter ske? Efter Bootstrapping sammen med DanBAN og Aktive Ejere har rejst sagen, er skattecheferne i de store erhvervsorganisationer ved at komme på banen. Fortolkningen hos SKAT rammer også store virksomheder. Sagen burde ret let kunne løses, hvis det offentlige kan tale sammen og koordinere. SKAT er på mange ledder fredet, forståeligt nok. Men mon ikke erhvervsminister Simon Kollerup skulle tale med skatteminister Morten Bødskov, deres departementschefer, Michael Ditmer og Jens Brøchner, ringe til hinanden og måske skubbe sagen ned til Katrine Winding (Erhvervsstyrelsen) og Merete Agergaard (Skattestyrelsen). Den politiske og regulatoriske verden er ikke så enkel, som jeg her gør den til. Så et fortsat pres nedefra med ”lig på bordet” fremmer det ”diplomati” i de højere luftlag, der skal løse det.

Send derfor eksempler og cases til jesper@bootstrapping.dk, hvis du er en af de 1.776 vækstvirksomheder, der har fremført underskud i 2020. Vi behandler alle henvendelser anonymt.