Dennis Kayser: Kan startups vinde i Danmark? #2

Hvis vi skal kunne svare ja til det spørgsmål, skal der ske en radikal ændring i økosystemet. De tre kommende uger præciserer Dennis Kayser, hvorfor forskellen i sværhedsgrad ift. at skalere en startup er så stor mellem Danmark kontra USA & UK. Adgangen til talent er svær, og forklaringen skal findes ved en række benspænd: Dårlige warrants, besværlige immigrationsregler og uforståelige skattesystemer afskrækker dygtige kandidater. Det er dommen fra tidligere ugens investor på Bootstrapping, Dennis Kayser, som selv har rejst over 200 mio. kr. til sin startup Forecast, hvor han er founder og CEO. I denne uge er det udfordringen ved dårlige warrants, Dennis Kayser sætter under lup.

Talent tabes ved dårlige muligheder for aflønning via optioner og warrants

Som nystartet virksomhed har man for det meste ikke særligt mange midler og er nødt til at tænke kreativt i forhold til at få “humblebien” til at flyve. Det betyder  også, at man er nødt til at tænke kreativt i de tidlige faser af en virksomheds livscyklus i forsøget på at tiltrække de rette kompetencer Da man typisk ikke har mange rede penge, er tiltrækningskraften ofte en kombination af en stor vision og muligheden for at aflønne, især de tidlige, medarbejdere med ejerandele i form af optioner eller warrants (som det oftest er i Danmark). Det kandidaterne så køber ind på, er typisk en nedgang i løn til gengæld for en potentiel stor gevinst, hvis virksomheden en dag bliver en succes. Her gør det danske system det relativt svært for virksomheden, da der er mange begrænsninger på denne form for aflønning.

Pro-medlemskab?

Støt missionen om økosystemets stemme. Få tjek på de vigtigste personer og dagsordener – og nå ned under alle hurra-nyhederne.

Tryk her

Allerede medlem? Log ind her: