"Hvordan skal det fungere med en langstrakt fusion, der bare er meldt ud politisk, uden de planer og tagen i ed, vi er vant til i det private? Pyha, siger et bestyrelsesmedlem." - Jesper Højbjerg Christensen, chefredaktør, Bootstrapping

Ny sejr for økosystemet: 4 mia. kr. mod Udvandringens Dal

”Udvandringens Dal” eller den sene Dødens Dal reduceres kraftigt. Regeringens reformudspil ”Danmark kan mere” sætter hele 4 mia. kr. af til økosystemets vækstmuligheder efter serie A. Er alt så godt? Så enkelt er det næppe. Vi giver dig et overblik.

Første sejr for økosystemet var de særlige COVID-19-betingelser i marts 2020. Siden har få startups manglet ansvarlig kapital og færre lån. Næste mulige sejr kom i mine øjne i går, da regeringen foreslog 4 mia. kr. allokeret til accelerationskapital. Det er altså mange penge, da de vil gå til toppen af poppen, de danske, der når pænt ud ad bogstavrækken efter serie A. Så måske en noget smallere sejr, for det her vedrører scaleups. Men i min optik kæmpestort, da vi vel alle går efter at skalere til bæredygtige internationale virksomheder?

 

Udvandingens dal er sat på skrump

Den egentlige Dødens Dal er jo flyttet til et sted omkring serie B-D, hvor danske unicorn-aspiranter altovervejende må søge til udlandet efter kapital. Trustpilot, Too Good To Go og LUNAR er så delvis 2021-undtagelser. Problemet er ikke udenlandsk kapital og viden, men ’tvangen’ til at forlade Danmark helt, som Unity, Templafy etc. måtte. Så hvis Vækstfonden kan komme 4 mia. kr. ind i vækst- og accelerationsfonde (dansk som udenlandske), kan danske scaleups hurtigere og lettere komme af sted; og det danske islæt og arbejdspladser bevares længere.  Det er en sejr for økosystemet, selvom den nok drukner i en presse, hvor lavere kontanthjælp for dimittenter og højere dagpenge er hovedemner.

I Tyskland og Frankrig har man langt større centraliserede statslige fonde, der bl.a. kan sikre én indgang til den del af vækstlaget, der har bevist sig og nu skal ud at sikre markedspositioner i verden. I det lys giver det også mening, at EKF (Dansk Eksportkredit) med Christian Frigast, Axcel som formand med større eksportudlån især til corporates, men mindre bemanding, lægges sammen med Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond, der har været designet til startups og SMV’er.

 

Regeringen vil ikke droppe Vækstfonden!

Ja, og så har vi allerede balladen med den nye Danmarks Investeringsfond. Hvordan kan rubrikken ”Regeringen vil droppe Vækstfonden” finde vej til Børsen? Enten er redaktionen snotdum – men Bjarne Corydon er i al fald ikke; selv partnerne i McKinsey fik respekt for den mand, der ellers kom ’gratis’ ind som partner. Så må den vel være spundet for positionering? Så her er første betænkelighed: Hvordan skal det fungere med en langstrakt fusion, der bare er meldt ud politisk, uden de planer og tagen i ed, vi er vant til i det private? Pyha, siger et bestyrelsesmedlem.

Den anden er selvsagt den, at statslige mastodontorganisationer – som alt der er stort i Danmark – er udsat for Davids kritik af Goliath. Og de mange, der får – og skal have ”nej” til en kredit – har nu en mentalt endnu bedre undskyldning for at brokke sig. Synergier og lethed for Erhvervsministeriet tæller ikke så meget her. Jeg har allerede fået mails om ”mindre folkeeje, mere statseje”, selv om intentionen med de mange milliarder er, at Regeringen vil indgå i flere samarbejder med private investorer”. Jeg kan allerede se Lars Kolind byde mig velkommen til kaffemøde på mandag med et smørret smil, for det her må for Lars da være den definitive bekræftelse på dansk statskapitalistisk bureaukratistyring.

 

Ny statslig superfond. Politisk redskab?

Men den tredje og vigtigste betænkelighed er mere rent politisk. Den dag Innovationsfonden (der dog, uha, ligger i Forskningsministeriet, der kunne passe bedre på den hårdt pressede juvel) også er med, er den politiske styring også (endnu mere) åbenbar. Christian Motzfeldt kørte, trods sin oprindelige høje embedsmandsposition, så forretningsmæssigt konsekvent, som det nu er muligt for en statsbank. Det kan blive sværere for nuværende og kommende efterfølgere med alle de politiske hensyn, alle regeringer nu engang har i et Danmark, der har om ikke sognestørrelse, så er på niveau med metropolregion Hamborg. Et er at understøtte grøn og social bæredygtighed og diversitet; det gør Danske Bank og Nordea såmænd selv helt frivilligt og helt forretningsmæssigt for ”return”.

Noget andet, hvis vi fx skal støtte bestemte arbejdspladser. Regeringens udspil har side 35 en graf over 8 lokale erhvervsfyrtårne rundt om i Danmark. I Nordjylland er Fremtidens grønne erhverv inden for fangst, anvendelse og lagring af CO2” og Bornholm er Østersøens fyrtårn for udnyttelse af grøn energi fra havvindmøller”.

Jeg er varm modstander af leverpostej smurt tyndt ud, og modsat tilhænger af, at skalerbar vækst især sker i et krydsfelt mellem ny og dyb viden (universitetsviden) parret med ungt forretningstalent og corporate domæne virksomheder. Så nye skalerbare virksomheder opstår ikke bare på enhver Lars Tyndskids mark. Ja, nu kan Danmarks Investeringsfond potentielt rykke fra støtte til enkeltvirksomheder til at understøtte hele klynger og fyrtårne. Det er stærkt. Men en orm gnaver og frygter langsigtet mere partikulært politisk pres, som dengang vi fik et par motorveje deroppe på sandfygningens og kvotekongernes hjemegn.

 

Nej til aktieskatten den forkerte vej

Udspillet ”Danmark kan mere 1” har mange andre facetter end milliarderne til vækstkapital. ”Mette kan” skrev jeg i fredags med tilføjelsen, holde taler! Men hun kan også foreslå reformer. Læs selv, på en halv time. Nogle er gode, fx 130 % forskningsfradrag (som startups er alt for dårlige til at udnytte til vores innovation) og fx dimittendsats ned, nu hvor samfundet giver så mange verdens dyreste og længste uddannelse. Andre håbløse. Fx at hæve aktieskatten fra de allerede i forhold til EU horrible 42 % til 45%. Jeppe Rindom var i Berlingske ude med riven i forhold til medarbejderaktier og business angels. ”Dem, vi har brug for, kigger selvfølgelig på økonomien, når de skal vælge, hvor de vil bo og arbejde. Det er særdeles uheldigt, at vi forvrider attraktiviteten i at komme til Danmark og stifte virksomhed eller arbejde for en iværksættervirksomhed, siger han. Og det rammer investorerne. Det rammer danske investorer, og dermed påvirker det hele den tendens med et spirende miljø af business angels, som er begyndt at investere i iværksætterne.” Når jeg ikke lige råber op, er det fordi jeg tror, forslaget er designet til den lange politiske proces, det skal igennem, før vi ser et forlig. Radikale og Konservative og/eller Venstre hiver de 45 % aktieskat ud igen. Sådan er politik så sjov en disciplin. Men accelerationskapitalen tror jeg bliver. Tak til alle der har bakket den dagsorden op! Og så må vi se, hvordan det går med resten.