Hvad kom der ud af 1400 startup-investeringer over 20 år? Lars Stigel har skrevet ”Investering i innovation og iværksætteri – erfaringer fra 20 år med innovationsmiljøer” som vi anmeldte i sidste uge - og var kritisk overfor i debatindlæg. Her kan du få en smagsprøve, der vurderer de seneste år i økosystemet, herunder produkterne fra Vækstfonden og Innovationsfonden og som giver hip til investormiljøerne og især det politiske system

Af notat fra Erhvervsministeriet 21. maj 2018 fremgår det, at indsatsen fra såvel Vækstfonden og Innovationsfonden og koncentrationen af indsatsen på disse to aktører skulle styrke særligt de videnbaserede iværksættere i de tidlige faser:

”Indsatserne i det nye setup skal have fokus på at identificere og videreudvikle de gode forskningsbaserede ideer og understøtte, at ideerne omsættes til nye videnbaserede virksomheder. Ved at koble det tidligere stadie af virksomhedsdannelsen til den mere generelle forskningsfinansiering i Innovationsfonden understøttes en tættere sammenhæng i virkemidlerne. Indsatserne skal supplere hinanden – og ses i tæt sammenhæng med f.eks. universiteternes tech trans-enheder. Der skal samtidig skabes en naturlig bro videre til både Vækstfondens nye, tidlige og Vækstfondens mere markedsnære finansieringsordninger.

Det er endvidere regeringens ambition, at universiteternes overførsel af viden og teknologi til iværksættere og mindre virksomheder skal øges. Som del af regeringens forsknings- og innovationspolitiske strategi (november 2017) er der derfor igangsat et eftersyn af indsatsen, herunder den samlede lovgivning på området mhp. at fjerne eventuelle barrierer. Eftersynet foregår derfor i dette regi og er ikke en del af forenklingen af erhvervsfremmesystemet.

Det igangsatte arbejde er i god tråd med anbefalingerne fra Iværksætter-panelet og skal understøtte, at processerne for overførsel af viden og teknologi til særligt iværksættere og mindre virksomheder smidiggøres og aftalevilkårene for teknologioverførsel forenkles og om muligt standardiseres.”

Innovationsfonden

I regi af Innovationsfonden blev der igangsat følgende øgede eller nye initiativer:

• Innofounder Graduate: et stipendium på 15.000 kr. månedligt i 12 måneder til nyuddannede, der starter egen virksomhed – og maksimalt stipendium til 3 i hver virksomhed. Desuden 50.000 kr. til andre udgifter og et forløb med en mentor, deltagelse i workshops. Innofounder havde været et tilbud fra Innovationsfonden før 2018 også, men efter 2018, hvor der blev bevilget 12 projekter, blev der skruet op for antallet af bevillinger til 50 projekter i 2019 med et beløb på i alt 35 mio. kr.
• Innofounder Experienced: målgruppen for dette nye initiativ var personer med både væsentlig erhvervs- og/eller forskererfaring og en videregående uddannelse. Stipendiet var her 30.000 kr. månedligt i 12 måneder (til max. 3 founders) og 100.000 kr. til andre udgifter. Under denne ordning blev der i 2019 bevilget 50 projekter med tilskud til 72 personer.
• InnoExplorer: Formålet med dette program er at styrke entreprenørskab baseret på forskning fra offentlige uddannelses- og forskningsinstitutioner samt hospitaler. Programmet støtter forskningsresultater, som har et kommercielt potentiale, og søger at bringe disse tættere på markedet. Der kan søges om op til 1,5 million kr. Programmet blev lanceret i 2019, hvor der blev givet 37 bevillinger på samlet 51,7 mio. kr. (frem til september 2020 var der givet 16 bevillinger). Programmet er i vid udstrækning en genoplivning af det såkaldte Proof of Concept program, som efter en forsøgsperiode ikke blev videreført efter 2013. Programmet støtter før der etableres virksomhed.

Innovationsfonden satte gang i langt flere Innofounders i 2019 end i 2018. Til disse blev der bevilget ca. 36 mio. kr. mere i 2019 end i 2018. Hertil kom det nye program InnoExplorer med 51,5 mio. kr. i 2019. Desuden brugte fonden ca. 26 mio. kr. mere på Innobooster-programmet i 2019 end i 2018. Innobooster-programmet støtter udviklingsaktiviteter i iværksættervirksomheder og hvor der i 2019 blev åbnet for støtte til markedsmodning.

Samlet blev der via Innovationsfonden i 2019 således kanaliseret godt 110 mio. kr. mere ud i tilskud til iværksættersegmentet i bred forstand. Dermed benyttede fonden i hele træskolængder den andel af innovationsmiljøernes årlige bevilling, som fonden havde overtaget.

Men dækkede denne indsats det hul, som nedlukningen af innovationsmiljøerne havde efterladt? Kun i meget begrænset omfang:

Innofounder Graduate kan næppe siges at have udfyldt dette hul i investeringskæden. Snarere havde dette program til og med 2018 været en blandt fødekæderne til innovationsmiljøerne. Herefter blev programmet en mulig fødekæde til andre investorer, men spørgsmålet var om der gennem programmet blev skabt så gode resultater, at disse investorer syntes om risikoen.

Innofounder Experienced har givetvis i højere grad dækket en del af hul i markedet, som innovationsmiljøerne efterlod, men med langt færre midler til dækning af udviklingsomkostninger ud over founders lønninger.

InnoExplorer har dækket det hul, som Proof of Concept programmet efterlod i 2013, og som kun få af universiteterne selv prioriterede at videreføre med egne midler. Men da programmet ligger før virksomhedsstart ligger det også tidligere i investeringskæden, end der hvor innovationsmiljøerne som hovedregel befandt sig. Og spørgsmålet er, om de projekter, der opnår bevilling, kan komme så langt i deres udvikling, at private investorer tør tage risikoen med en investering?

De to innofounder-programmer havde fokus på nyuddannede og andre med en videregående uddannelse. Dermed sikrede man et fokus på vidensbaserede iværksættere. De to programmer var imidlertid ikke attraktive for universitetsforskere m.v. på grund af stipendiernes størrelse og manglende muligheder for at få dækket udgifter til udviklingsaktiviteter ud over løn. InnoExplorer var mere attraktivt for forskerne, fordi bevillingerne herfra i højere grad gik til udviklingsomkostninger, mens forskerens løn også kunne dækkes.

Der foreligger, mens dette skrives, endnu ikke resultater af de tre programmer i form af overlevelse, evnen til at tiltrække kapital, tal for omsætning, antal beskæftigede. Disse resultater er selvsagt afgørende for, om de tre programmer har dækket hullet efter innovationsmiljøerne, dvs. om de på samme måde som innovationsmiljøerne på trods af mindre investerede beløb og mindre grad af løbende sparring og rådgivning har været i stand til at bringe projekterne/virksomhederne frem til privat investering, omsætning og langsigtet overlevelse.

Innovationsfondens Innobooster-program kan i højere grad dække de forskningsbaserede og andre vidensbaserede virksomheders behov for støtte til udviklingsprojekter, hvilket dog forudsætter, at disse virksomheder havde midler til at medfinansiere denne støtte 1:1. Mange nystartede virksomheder – herunder fra innovationsmiljøernes porteføljer – har stor glæde af denne finansiering og havde det også før 2018.

I 2019 gav Innovationsfonden støtte til 491 projekter med en bevilling på samlet 262 mio. kr.

I relation til Innovationsfondens tilbud er spørgsmålet, hvordan iværksættere med den geniale forretningsidé, men uden en videregående uddannelse kan få tilskud til den tidlige fase.

Samlet set kan man stille spørgsmålstegn ved, om Innovationsfonden på trods af øgede aktiviteter i væsentlig grad har dækket det hul i investeringskædens tidligste faser (pre seed og tidlig seed), som opstod med udfasningen af innovationsmiljøerne. Man må dog nok konkludere, at Innovationsfonden med sine tilskudsmidler i meget højere grad end Vækstfonden (se nedenfor) har orienteret indsatsen i forhold til det tidlige og videnstunge iværksættersegment, hvilket jo ret beset også var en del af intentionerne, da det i 2018 blev besluttet, at den samlede indsats skulle forenkles gennem de to fonde.

Vækstfonden – Business Angels og ventureselskaber

I Vækstfonden satte man efter beslutningen om udfasningen af innovationsmiljøerne også gang i nye initiativer, men byggede primært videre på de investeringsprodukter, man allerede havde lanceret i 2018.

Early Engagement produktet er et konvertibelt lån (op til 3 mio. kr.), som tilbydes tidlige virksomheder med et stort vækstpotentiale og som på sigt er ventureegnede. Man lægger vægt på teamet og den skalerbare forretningsmodel. Desuden må der gerne være en vis omsætning. I 2018 var der lavet 2 af denne type investeringer og i 2019 og 2020 kom yderligere i alt 40 til.

Denne type investering blev – i modsætning – til innovationsmiljøernes investering – ikke fulgt op med deltagelse i selskabernes bestyrelse, løbende coaching og vejledning etc. Af de i alt ca. 30 Early Engagement investeringer, der var foretaget frem til september 2020 var 6 igangsat af innovationsmiljøerne.

Iværksættervirksomheder kunne derudover få lån på minimum 1 mio. kr. som såkaldt Vækstlån under forudsætning af 50% privat medfinansiering og at virksomheden havde omsætning. Dvs. det var ikke et lån til helt nystartede virksomheder. Til de lidt tidligere virksomheder blev der tilbudt et Startlån, som en modificeret udgave af Vækstlånet, hvor det var et krav, at virksomheden skulle have et færdigudviklet produkt og gerne have dokumenteret det første salg. Lånet kunne være på mellem 0,4 mio. og 2 mio. kr. Men eftersom virksomheden skulle have et færdigt produkt, var det ikke målrettet de nystartede virksomheder, som skulle gennem et udviklingsforløb, inden de havde et produkt klart til markedet.

Endelig kunne iværksætterne få lån i forbindelse med investering fra godkendte Business Angels. Der var imidlertid i såvel 2018 som i 2019 kun godkendt ganske få Business Angels, hvorfor denne ordning endnu i 2019 ikke havde den store betydning. Først i forbindelse med Covid19-krisen i 2020 kom der for alvor gang i dette investeringsinstrument og en masse nye Business Angels blev godkendt. Mens der i midten af 2019 kun var godkendt 32 Business Angels var der i januar 2021 godkendt 152. Covid19-krisen fik med andre ord sat gang i en synergi mellem Vækstfonden og de danske Business Angels, i kraft af at Business Angels kunne få deres egenkapitalinvestering med Covid19-matching lån fra Vækstfonden på 3 gange investeringen – på meget fordelagtige vilkår. Staten gav Vækstfonden garanti for en stor del af disse lån med henblik på at få fastholdt investeringsaktiviteten på et højt niveau på trods af Covid19 krisen. Ordningen var midlertidig – i første omgang til slutningen af 2020. I 2020 lavede Vækstfonden 14 ”almindelige” BA lån (17,7 mio. kr.) og 137 Covid 19 BA- lån (518,9 mio. kr.).

Business Angels investeringer var stigende fra 2016 og frem. DanBANs opgørelser over medlemmernes investeringer viste, at der i 2019 herfra var investeret 256 mio. kr. (i 209 selskaber), mens tallene i 2016, 2017 og 2018 havde været hhv. 170, 192 og 172 mio. kr. (i godt 190 selskaber om året). Innovationsmiljøernes porteføljeselskaber havde i 2017 tiltrukket 155 mio. kr. fra Business Angels, men fra en noget bredere kreds end DanBANs medlemsskare.

Vækstfonden har med sine matching lån til Business Angels investeringer helt givet fået flere ”engle” frem på investeringsmarkedet. Det har muliggjort, at den enkelte engel har kunnet foretage flere investeringer og dermed sprede sin risiko. Særligt Covid19-ordningen har boostet aktiviteten blandt engle. Der er ingen tvivl om, at dette har styrket iværksætter-økosystemet på investeringssiden. Det vil være nærliggende at antage, at den øgede aktivitet fra Business Angels har medført en øget lyst til at tage større risiko, fordi en stor del af risikoen tages af Vækstfonden, men det er meget svært at dokumentere det. Hertil kommer, at private investorer i de senere år med faldende renter og høje aktiekurser har haft sværere og sværere ved at finde investeringsmuligheder med en (potentiel) høj forrentning. Dette sammen med Vækstfondens matchingsinstrument kan have fået flere af disse investorer til at investere i iværksættervirksomheder med en høj risiko.

Om det samlet set har gjort det lettere for iværksætterne, end det var før nedlukningen af innovationsmiljøerne, er svært at dokumentere. Men som nævnt er det en kæmpe styrke for de danske iværksættere, at der er kommet flere private investorer på banen og disse blandt andet som følge af DanBANs indsats bliver stadig mere kompetente. Om Business Angels antal og øgede investeringsaktivitet holder sig, når Covid19-matching ordningerne fra Vækstfonden forsvinder, og når der igen kommer bedre alternative investeringsmuligheder, er svært at sige. Men det er oplagt, at der i dag er skabt et meget stærkt netværk af danske Business Angels, som fortsat vil have stor betydning.

Vækstfondens egen venturearm, VF Venture, foretog i 2019 og 2020 i alt 14 nye investeringer (hvor man i 2018 havde foretaget 10).

Ventureselskaber – danske og udenlandske – investerede i 2019 4 mia. kr. ifølge Vækstfondens årlige opgørelse i 69 danske virksomheder, hvilket var det højeste beløb nogensinde (i 2018 var der kun investeret 2,8 mia. kr. i 55 selskaber). Disse investeringer skete her i mere modne selskaber, hvoraf nogle netop var blevet modnet gennem innovationsmiljøernes tidlige investeringer. Innovationsmiljøernes investeringer var jo netop en del af fødekæden til ventureselskaberne – i 2017 investerede danske og udenlandske ventureselskaber således ca. 640 mio. kr. i innovationsmiljøernes porteføljeselskaber (de tilsvarende tal for 2018 og følgende år er desværre ikke registreret).

Der er ingen tvivl om, at Vækstfondens investeringsaktivitet samlet set er øget betragteligt siden 2018 – senest har indsatsen med særlige Covid19 som nævnt forstærket denne tendens.

Når der ses bort fra Covid19 lånene, er det en udbredt opfattelse, at Vækstfondens låneprodukter er dyre for iværksætterne: Høj rente, kautions- og andre sikkerhedsforpligtelser, exitbonus m.v. Dermed er betingelserne for iværksættervirksomhederne markant strammere, end de var fra innovationsmiljøernes side. Desuden er det et krav i forbindelse med lånene, at virksomhederne er markant tættere på markedet, end innovationsmiljøerne krævede de skulle være for at få en investering. Mange iværksættervirksomheder tog imidlertid imod disse lån – ikke med begejstring, men fordi lånene var nødvendige for virksomhedernes fortsatte eksistens, og fordi der ikke var et alternativ.

Alternativet for de tidligere iværksættervirksomheder forsvandt med de fire innovationsmiljøer, der på trods af, at de var en del af den samme ordning, havde forskelligt fokus og til en vis grad også forskellige investeringskriterier og – betingelser. I dag har Vækstfonden i vid udstrækning et statsligt investeringsmonopol ganske vist med stærke samarbejdsrelationer til private investorer, især Business Angels. Denne placering er blevet yderligere styrket gennem Covid19 krisen, hvor Vækstfonden med sine statslige Covid-19 produkter ydede lån på 1,9 mia. kr. til selskaber, som var ramt af krisen.

Når man i dag ser på Vækstfondens samlede produktsortiment (ud over de midlertidige Covid19- lånemuligheder) og de kriterier, der er for at opnå investering herfra, må det nøgternt konstateres, at Vækstfonden efter 2018 ikke er gået ind og har dækket behovet for helt tidlige investeringer i nye iværksættervirksomheder, som innovationsmiljøerne i vidt omfang dækkede tidligere. Vækstfondens øgede aktivitet på særligt låneområdet har således primært dækket et behov for investeringer i mere modne virksomheder.

Der er heller ikke belæg for at konkludere, at ventureselskaberne – herunder de udenlandske med appetit på investeringer i Danmark – har dækket et investeringshul efter innovationsmiljøerne. Både den øgede interesse fra udenlandske venturevirksomheder og det øgede engagement fra Business Angels var som det fremgår ovenfor et af argumenterne for at udfase innovationsmiljøerne.

Hvad er så alternativerne for nystartede virksomheder, der nødvendigvis skal have finansieret en omkostningskrævende udviklingsproces, før de har et markedsklart produkt? Udover tilskud fra Innovationsfonden, ”Friends, Family and Fools” kunne man måske pege på muligheden for crowdfunding, der ifølge Vækstfondens årlige rapporter for henholdsvis 2017, 2018 og 2019 har skaffet lån på 76, 62 og 120 mio. kr. til en bred skare af virksomheder. Selv om der er tale om små beløb, kan der være tale om en stigende tendens, som i de kommende år kan få betydning.

De forskningsbaserede ideer

Da regeringen i 2018 besluttede sig for at udfase innovationsmiljøerne var der fokus på at sikre, at kommercialisering af forskningsresultater blev øget herunder gennem etablering af nye virksomheder. Tilsvarende fokus havde Iværksætterpanelet haft i sine anbefalinger. Innovationsfonden har inden for de begrænsede rammer fonden har, gennem Innofounder-, InnoExplorer og Innobooster-programmerne i begrænset omfang forsøgt at gøre en indsats her. Vækstfonden har med fondens krav til, at virksomhederne i vid udstrækning skal have et markedsklart produkt, endnu ikke taget den bold op.

Tilbage står især Novo Nordisk Fondens seed fond Novo Seed mere eller mindre alene på investeringer i den medicinske del af forskningsområdet suppleret med acceleratorforløb af fondens Bio Innovation Institute. Investeringer fra Novo Seed har for en række selskaber åbnet kasserne fra udenlandske investorer.

På andre forskningsområder er der ikke tilsvarende muligheder for danske forskere.

Ikke desto mindre skete der en vækst i antallet af universitets spinouts fra 2018 til 2019 fra 21 til 27 virksomheder (Danske Universiteter: Nøgletal for universiteternes teknologioverførsel på baggrund af kommercialiseringsstatistikken 2019, 23. juni 2020).

Både i 2018 og 2019 var DTU i førertrøjen med henholdsvis 8 og 7 spinouts, mens Københavns Universitet indtog andenpladsen med henholdsvis 7 og 6 spinouts (Kommercialiseringsdata fra Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside).

Tallene er således ikke imponerende, men trods alt er det en fremgang fra de indberettede 9 spinouts i 2007.

Fra miljøet omkring DTU lød der imidlertid i 2019 stærke advarsler om problemer med at skaffe investeringer til de helt tidlige, videnstunge virksomheder. Det skete i rapporten fra Vækstfonden Fra startup til scaleup: Status på kapitalmarkedet for danske iværksættere og vækstvirksomheder fra 2019 skriver DTU Science Park i en artikel i relation til de vidensbaserede deep tech virksomheder, som DTU arbejder med:

”De senere år har enkelte virksomheder vokset sig store på ganske få år, men det er stadig hovedreglen, at det tager mange år at skalere en virksomhed til 200 ansatte. Og det gælder især, når vi taler mere teknologitunge virksomheder”.

”I DTU Science Park arbejder vi med deep tech-virksomheder. Sammen med flere aktører på DTU har vi skabt et deep tech-økosystem, der kan fostre udvikling, vækst og skalering for de teknologitunge virksomheder”.

”Men én ting er det rette miljø, kompetencer og knowhow. Lige så vigtigt er det at få rejst finansiering og få skabt et kapitalgrundlag i sin startup. Og her oplever vi desværre betydelige udfordringer. For nok tiltrækker disse virksomheder investeringer, men i alt for beskedent omfang. Og uden finansiering, er det ofte svært at få udviklet og skaleret en virksomhed.”

Ovenstående kan tages som et vidnesbyrd om, at det i 2019/20 var udfordrende for virksomheder i den tidlige fase at rejse kapital. Om disse udfordringer var blevet løst af innovationsmiljøerne, såfremt de ikke var blevet nedlagt, er svært at sige, når det tages i betragtning, at innovationsmiljøerne som andre investorer – presset af kravet om tilbageløb – stillede større krav til iværksættervirksomhedernes modenhed.

Er der skabt et hul i investeringskæden – et forsøg på en konklusion

Vækstfonden har med sit krav til virksomhedernes modenhed og omsætning helt klart ikke løst udfordringen for de forskningsbaserede virksomheder, som regeringen med beslutningen om forenklingen af erhvervsfremmesystemet ville løse. Om Innovationsfonden har skabt en løsning med sine nye produkter, er endnu for tidligt at sige.

Forenklingsudvalgets og efterfølgende regeringens og DF’s baggrund for at udfase innovationsmiljøerne og lægge indsatsen over i VF og IF var, at det skulle være lettere for iværksættere at tiltrække kapital. Er dette så blevet tilfældet? Svaret afhænger af, hvor tidligt i processen frem mod et færdigudviklet produkt og dermed omsætning en iværksættervirksomhed er. Jo længere fremme i processen med at skabe omsætning iværksættervirksomhederne er, des større er mulighederne for at få investering fra Vækstfonden. Sådan var det også før udfasningen af innovationsmiljøerne, men i kraft af, at Vækstfonden nu har fået flere midler, er det oplagt, at det har gjort det lettere for de modne virksomheder at tiltrække kapital herfra.

I forhold til de tidlige investeringer har de særlige gunstige Covid19 matchinglån til godkendte Business Angel investeringer for det første fået flere private investorer frem på banen, og for det andet er der grund til at formode, at disse lån har fået disse engle til at investere i flere og givetvis også i mere risikofyldte virksomheder. Disse lån kan geare den private investering af egenkapital med et lån, der er tre gange så stort som den private investering og på vilkår, der er væsentligt mere gunstige end Vækstfondens normale låneprodukter.

Vækstfondens ”normale” matchinglån til Business Angel investeringer har ikke en effekt i retning af at ”englene” tager større risiko, fordi Vækstfondens lån her er mindre og har skrappere betingelser.

Så bortset fra de særlige – og midlertidige – Covid19-lån er det vanskeligt at konkludere, at Vækstfonden indsats har dækket hullet efter innovationsmiljøerne.

Tilsvarende er det svært at dokumentere, om det er blevet lettere for de helt tidlige iværksættere – herunder de videns- og forskningsbaserede iværksættere – at skaffe finansiering i form af støtte fra Innovationsfonden. Det er klart, at antallet af støttede projekter i virksomheder er øget markant efter 2018 og særligt i 2020 efter Innovationsfondens Covid19 støttemuligheder, men om det kompenserer for innovationsmiljøernes bortfaldne investeringer og måden at håndtere disse på, kan ikke dokumenteres. Covid19-lånene var rettet mod eksisterende virksomheder (i sagens natur) og ikke mod at nye iværksættere.

Innovationsmiljøernes opgave var at tage den første og største risiko i forbindelse med en investering i en iværksættervirksomhed, således at private efterfølgende med mindre risiko kunne gå ind som investorer. Det vil sige, at innovationsmiljøerne skulle skabe dealflow til de efterfølgende investorer. Der er endnu intet, der tyder på, at udfasningen af innovationsmiljøerne har reduceret dealflowet til Business Angels og ventureselskaber. Imidlertid foretog innovationsmiljøerne de sidste investeringer i 2018 og de havde i november 2020 (hvor dette skrives) stadig en portefølje på ca. 225 selskaber som et potentielt dealflow af interesse for investorerne.

Udgangspunktet var også, at innovationsmiljøerne med en vis form for regional opdeling og tilstedeværelse skulle være tæt på iværksætterne i de fire største universitetsbyer. Vækstfonden, Innovationsfonden og DanBAN har søgt at kompensere for dette med en begrænset tilstedeværelse i disse byer.

Samlet set er det svært at konkludere entydigt på, om nedlukningen har efterladt et markant hul i investeringskæden. Der bliver let tale om en gang kontrafaktisk historieskrivning. For det første er det for tidligt at konkludere noget om før- og efter situationen, fordi der ikke foreligger data. For det andet, at selv om det er nærliggende at konkludere, at iværksættere i den helt tidlige fase er dårligere stillet efter end før udfasningen, så afhænger denne konklusion helt af, hvordan innovationsmiljøerne ville have ageret. For det tredje har virkeligheden ændret sig siden beslutningen om udfasningen: Dels er der kommet langt flere Business Angels på banen og dels har den danske regerings Covid19 håndtering pumpet et hidtil uset antal ekstra milliarder ud til investeringer i og støtte af blandt andet iværksættervirksomheder i en afgrænset periode.

Effekten af forenklingen med at udfase innovationsmiljøerne og af at lægge de ca. 200 mio. kr. i årlige midler herfra i hhv. Innovationsfonden og Vækstfonden vil aldrig kunne sandsynliggøres – hverken negativt eller positivt. På samme måde vil det være svært at sandsynliggøre, at det for iværksætterøkosystemet ville have været markant bedre, hvis udfasningen ikke var sket. Eller om det i virkeligheden er blevet en gevinst for iværksætterne, at der nu ikke længere er 4 innovationsmiljøer, som de kan søge risikovillig kapital fra.

Det er dog nærliggende at antage, at innovationsmiljøernes indsats i det danske iværksætter- og investorøkosystem ville have kunnet spille en mindst lige så stærk rolle efter som man havde gjort før 2018 og samtidig have skabt en endnu større synergi i økosystemet bl.a. i kraft den større diversitet og konkurrence, som forenklingen fjernede. Desuden er der ingen tvivl om, at innovationsmiljøernes aktive ejerskab i den helt tidlige fase af iværksættervirksomhedernes liv har tilført disse viden, kompetencer og netværk, som har været en fordel for mange af virksomhederne. Dette aktive ejerskab er sammen med den geografiske nærhed og den indbyrdes konkurrence mellem innovationsmiljøerne stort set forsvundet fra den statslige del af tilskud- og investeringsindsatsen med nedlukningen af innovationsmiljøerne.

Som helhed var innovationsmiljøernes indsats fra 1998 til 2018 faktisk ikke så ringe endda.