Ny sejr for økosystemet: 4 mia. kr. mod Udvandringens Dal

”Udvandringens Dal” eller den sene Dødens Dal reduceres kraftigt. Regeringens reformudspil ”Danmark kan mere” sætter hele 4 mia. kr. af til økosystemets vækstmuligheder efter serie A. Er alt så godt? Så enkelt er det næppe. Vi giver dig et overblik.

Ugens cirkulære startup: Re-Match

En halv milliard plastikposer vil være recyclet i år! Herningensiske Re-Match har som de eneste i verden procespatent på at genanvende plast, gummi og sand fra aflagte kunstgræsbaner, hvilket globalt udgør en affaldsstrøm svarende til 57 milliarder plastikposer eller 10 millioner tons affald per år. Læs om grønne fodboldbaner, Nikolaj Magne Larsens strategiske valg samt investorbetragtninger fra Laurits Bach Sørensen, Nordic Alpha Partners.

Iværksætter Jonathan Løw: Bootstrapping på jysk

I Danmark er vi meget stolte af vores kreativitet og idékultur indenfor iværksætteri. Vi afholder startup-konkurrencer og awardshows, hvor vi belønner ’den gode idé’. Det er alt sammen udmærket, men langt fra godt nok. I ugens klumme slår iværksætter Jonathan Løw et slag for det ansvar, der følger med den gode idé. Jonathan Løw har startet fem virksomheder i Danmark og udlandet, er tidligere udnævnt til ét af de største ledelsestalenter i Danmark af Berlingske, og driver i dag virksomhederne Listen Louder og JumpStory. Sidstnævnte er blevet kaldt “Netflix for billeder”, og er en digital billedtjeneste med kunder i over 150 lande.