#2 – Sådan forbereder du dig til succes i USA

Er du en dansk iværksætter, der overvejer at skalere din virksomhed i USA, bør du forberede dig grundigt før, du tager springet over Atlanten. Her er et par trin, du bør overveje.

Trin 1 – validering. Led efter product-market-fit:

– Foretag markedsanalyser, og tal med potentielle kunder, leverandører og samarbejdspartnere.
– Segmentér markedet i vertikaler/kundegrupper/geografi, og led efter virksomhedens product-market-fit.
– Rejs til USA jævnligt, og indgå aftaler med agenter eller kontraktansatte, der kan hjælpe med salg og markedsvalidering.

Trin 2 – afprøvning. Gå ind i markedet (seed-finansiering):

– Omsætningen og interessen for dit produkt er stigende.
– Registrér et amerikansk selskab (typisk et Delaware Corp.), og foretag de første ansættelser. Sørg for dansk ledelse.
– Fortsæt test af product-market-fit, vær åben mht. forretningsmodel, kundetyper, geografi, prissætning, mv.

Trin 3 – skalering. Skalér antal ansatte, og udvid kunde- og geografisk rækkevidde (A-runde-finansiering):

– Product-market-fit er fundet, og forretningsmodellen fungerer.
– Skalér antallet af medarbejdere, og udvid f.eks. geografisk eller til nye kundevertikaler.
– Rejs vækstkapital fra amerikanske investorer, og øg satsningen.

I forbindelse med rejsen over Atlanten bør du og dit team blandt andet overveje, hvor jeres kunder geografisk befinder sig. Skaber det værdi at være tæt på dem? Mht. tidszoneforskellen i forhold til Danmark er det så vigtigt for samarbejdet, at kontoret f.eks. bør være på østkysten? Hvor finder man kvalificeret arbejdskraft, som er til at betale?

Det lokale kontor bør i starten være danskledet for at sikre eksekvering, vidensdeling og overførsel af virksomhedskulturen. Overvej derfor, hvem i jeres team der er bedst egnet til at etablere og lede det amerikanske kontor.

Vejen til succesfuld skalering i USA er langt fra ligetil og kommer med en masse fejl og læring undervejs, men eksekverer man sin go-to-market-plan korrekt, kan gevinsten være stor. Det bekræftes af danske tech-selskaber som bl.a. Zendesk, Unity og senest Peakon.

Det bedste råd er ”Spis elefanten i små bider”.