Medmindre du har boet under en sten de seneste par år, har du nok hørt udtrykket future of work. Eller i hvert fald hørt, at der med den stigende digitalisering sker et skifte i, hvordan vi arbejder, og hvilke kompetencer der er i høj kurs. Det tvinger os til at stille nogle helt essentielle spørgsmål om menneskets plads i en verden, hvor teknologi kan varetage større og større opgaver. Men det handler ikke kun om teknologi. Det handler om, hvordan vi mennesker beslutter os for at bruge teknologien og de muligheder, den skaber for os.

“Man er optaget af, hvordan vi forbereder os på fremtidens arbejdsmarked. Hvad skal vi lære vores børn, og hvordan bliver samspillet med teknologier som kunstig intelligens? Udviklingen har betydning for os alle sammen, og derfor er vores fokus i år rettet på ”Future of Work and Education,” siger Steen Hommel, kontorchef for Investeringsfremme og Innovation i Udenrigsministeriet.

Han står i spidsen for det kontor i Udenrigsministeriet, som sammen med Styrelsen for Forskning og Uddannelse driver de danske innovationscentre rundt om i verden. Hvert år samarbejder de syv centre om et stort innovationsprojekt; i år om fremtidens arbejdsmarked og uddannelse.

Danske virksomheder har alle tiders muligheder for at være på forkant med den teknologiske udvikling.

“Danske virksomheder har alle tiders muligheder for at være på forkant med den teknologiske udvikling. Når vi kigger ud i verdens innovationshubs, ser vi udfordringer, men også rige muligheder. Der er en spredning i den digitale omstilling, og hvor der i Silicon Valley tænkes i teknologi som vækstmotor, peger man i Indien snarere på sociale udfordringer, der skal løses ved hjælp af teknologien. Der er ingen tvivl om, at platforme spiller en stadig større rolle, men om udviklingen er drevet af teknologien eller sociale forandringer, kommer an på, hvor i verden du spørger,” siger Steen Hommel.

Fem megatendenser former fremtiden

PwC har i en undersøgelse kortlagt fem megatrends som fundamentet for, hvordan fremtidens arbejdsmarked vil ændre sig: teknologiske gennembrud og den hastigt accelererende innovation her, de demografiske skift i verdensbefolkningen, urbanisering, et skifte i økonomisk magt samt klimaforandringer og ressourceknaphed. Mange jobbeskrivelser bliver ændret, nogle typer jobs udfases til maskiner, nye opstår, og uddannelse skal gælde hele livet.

Der er alt for meget fokus på de negative aspekter og ikke nok fokus på, at freelanceøkonomien for mange repræsenterer, at de tager magten tilbage i egne hænder.

“Future of work er et stort begreb, som også dækker digitalisering, robotisering og automatisering. Der er alt for meget fokus på de negative aspekter og ikke nok fokus på, at freelanceøkonomien for mange repræsenterer, at de tager magten tilbage i egne hænder og opnår større frihed og får mulighed for at arbejde mere med det, de elsker,” siger Mathias Tao Agger Linnemann, medstifter og CCO for freelanceplatformen Worksome.

I samme undersøgelse har PwC spurgt 10.029 borgere i Kina, Tyskland, Indien og USA om, hvad de føler, når de tænker på future of work, og hvordan det vil påvirke dem. Kun 18 procent er bekymrede og nervøse. 37 procent ser spændte mod en fremtid fyldt med muligheder, og 36 procent føler sig sikre på, at de nok skal klare sig.

“Den korte historie er, at vi i fremtiden kommer til at bruge mere tid på det, som vi er dygtige til og rent faktisk godt kan lide at arbejde med, og mindre tid på det, vi ikke har lyst til. Samlet set kommer de fleste nok også til at arbejde mindre. De fleste freelancere i dag har selv valgt at blive freelancere, de vil ikke have et almindeligt job igen og får mere frihed og fleksibilitet, større arbejdsglæde og mere tid til børn og familie, og det der i virkeligheden er vigtigt for dem,” siger Mathias Tao Agger Linnemann og tilføjer:

“Samtidig kan vi løfte produktiviteten og innovationen enormt i virksomhederne, fordi de for første gang i historien får noget nær instant adgang til alle tænkelige ressourcer og viden.”

Alle skifter oftere jobs i fremtiden

I 2016 udgjorde freelancere 34 procent af den amerikanske arbejdsstyrke, ifølge Nasdaq. I 2020 vil det tal være 43 procent, og Mathias Tao Agger Linnemann mener, at om vi kalder det freelanceøkonomi eller fastansættelse, så kommer vi alle til at skifte meget mere mellem jobs og arbejdsopgaver end i dag.

De nye generationer kommer til at skifte job cirka hver 1,5 -2 år.

“Alle ansættelser bliver kortere og mere projektbaserede. De nye generationer kommer til at skifte job cirka hver 1,5 -2 år. Digitaliseringen skaber rigtig meget gennemsigtighed, og vores digitale tilstedeværelse får større og større betydning for vores jobmuligheder i fremtiden; erfaring, rating, adfærd etc. Og så skal vi helst være specialister i dag; generalister er yt,” siger han.

Det medfører nogle nye udfordringer for virksomhederne, mener Mathias Tao Agger Linnemann.

“Virksomhederne kommer til at stå over for at skulle håndtere en svingdørskultur, hvor viden ikke nødvendigvis lagres i virksomheden, men bliver mere og mere person- eller specialistbunden.”

Socialt skal vi også være opmærksomme på, at freelancelivet afføder både en stærkt individualiseret kultur og et øget krav om specialisering.

“I det globale perspektiv kan det blive sværere at sikre kompetence frem for pris, CSR og work life-balance, fordi virksomhederne i en freelanceøkonomi har færre incitamenter til at tilbyde den enkelte en attraktiv pakke. Det handler kun om projektet, så længe vedkommende er ombord,” siger han og tilføjer:

“Derfor er det vigtigt, at både virksomheder og eksempelvis platforme som Worksome tænker i communities og fællesskaber. Men det skal være fagfællesskaber, som kan eksistere på tværs af organisationer og grænser.”