Så er Bootstrapping i luften

Kære Bootstrapping-venner

Kæmpe tak til alle, der brugte i aftes på at sende Bootstrapping godt afsted. Og stor tak til alle, der er kommet med input og ideer, og som har vist positiv interesse for os. Alt er modtaget med kyshånd.

Vi har glædet os til at vise jer dette første nyhedsbrev. og vi håber, I får lyst til at gå på opdagelse på vores site www.bootstrapping.dk.

Fremover vil I hver tirsdag modtage nøje udvalgte artikler og analyser fra Bootstrapping. Hele december er vi i gavehumør og forærer nyhedsbrevet væk for free. Og så får I januar med, så I kan nå at blive rigtig glade for os, inden vi bliver betalingsmedie senere. Til gengæld vil vi meget gerne høre din mening om indholdet, så vi kan blive endnu skarpere på, hvordan vi skaber værdi for netop dig.

På Bootstrapping.dk finder du en wish list. Du kan kommentere og kigge med i vores planlægning. Vi kan også altid fanges på mail, telefon eller SoMe – og vi giver gerne en kop kaffe, hvis du kommer forbi redaktionen.

Bootstrapping.dk byder løbende på nyt, så tilføj os endelig på Facebook, LinkedIn og Twitter, så du er opdateret. Og når du læser noget, du kan lide, så fortæl endelig resten af verden om det på alle kanaler.

Vi glæder os til samarbejde med dig. God læselyst.

Esben Vest Jensen og Marianne Kristensen Schacht