Østjyske millionmagneter
ViaBill, Humio, Lunar Way og Gaest.com er bare et udpluk af danske vækstvirksomheder, der har landet store millioninvesteringer de seneste par måneder. Og de har alle det til fælles, at de er født ud af Aarhus.
Vi er gået bag om de seneste måneders mange kæmpeinvesteringer i den jyske hovedstad og ser på tendenser og visioner for den spirende tech-hub.
Timme Bisgaard Munk har læst og anmelder 2018’s vigtigste business-bog; historien bag årtiets startupsvindelnummer, der tog hele Silicon Valley med storm.
Investorer søger startups
The Nordic Angel Programme, NAP, er klar til tredje runde af forløbet, der træner business angels i at blive bedre investorer og mentorer for startups.
Folkeaktie og LEGO-udbrydere
Michael Mathiesen har børsnoteret syv selskaber, heriblandt 2M Invest, der på sit højeste havde mere end 20.000 aktionærer. Nu vil han skabe en ny folkeaktie ud af Bambwa Group og investere i impact i Afrika.
Iværksætterne bag Memorix var med til at skabe både LEGO House og LEGO Ventures. Og når man først har set, hvor hurtigt innovation kan skabes uden for den store organisation, så går startupmindsettet i blodet. Edtech-startuppen måtte dog totalpivotere, før teknologi og forretning kunne stå selv. Det skete midt under +Impact-acceleratorprogrammet.
Februars væsentligste spil
En grumset postapokalyptisk perle. Sådan beskriver vores spilanmelder Søren Staal Balslev 3. del af computerspilsføljetonen Metro. En sag med makabre godbidder i vintermørket.
”Jeg bøjer mig ikke for ussel pengeafpresning.” Sagen mellem Amazons Jeff Bezos og sladderbladet National Enquirer har det hele: magt, penge, politik, beskidt journalistik, sex, bedrag, skilsmisse og naturligvis – Donald Trump. Annegrethe Rasmussen forklarer, hvad der er op og ned i sagen.
JamiiPay vil lave forretning ved at gøre 2,6 milliarder mennesker uden bankkonto til attraktive bankkunder. Afsættet er en platform for mikrolån, der på sigt skal forbinde verdens fattigste til det globale finansielle system.
Siden sidst byder vi på to podcasts fra Henrik Føhns og hans Techtopia: Bliv klogere på Kinas svar på Teslaen, og hvordan danske Bluetown skaber forretning på at udbyde internet til verdens fattigste.
Og vinderen er …
Lunar Way og Bootstrapping har de seneste måneder kørt iværksætterkonkurrencen #Selfmade. Aarhus-startuppen (der var byen igen) Flexstudy løber med sejren – læs hvorfor her.
Som medlem af DanBAN har du adgang til hele Bootstrappings platform med artikler og data. Du modtager automatisk det ugentlige nyhedsbrev med seneste nyt om danske startups og investorer.
Login: DanBAN
Password: angeldk
Du er meget velkommen til at kontakte os på info@redaktionen.dk, hvis du har spørgsmål, ris, ros eller andet, du vil dele med det danske startupmiljø.
Vi håber, du får glæde af dit abonnement. Dette tilbud er KUN for DanBAN-medlemmer.
God læselyst.
Comments