Danmark rider med på e-sportsbølgen
“Ingen tvivl om at e-sport er en del af fremtiden. Og Danmark skal være med på den bølge.” Sådan lød det fra erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) da han i går mødtes med e-sport-managementselskabet RFRSH Entertainment. Ministeren vil gøre København til centrum for e-sport, en disciplin med forventet OL-potentiale i 2024 i Paris.
E-sport er et vækstområde. Ifølge CB Insights bød 2017 på et rekordår for den stillesiddende sport med næsten 1,9 mia. dollar investeret i e-sport fordelt på 136 investeringsaftaler. Tallene er estimater, da året ikke er fuldt opgjort endnu. Men det ER store tal.
Den globale e-sportindustri er globalt på 4,4 mia. kr. Og det globale publikum til e-sport er i dag på 385 mio. seere og støt stigende. Danmark er godt med, og det er bla. RFRSH Entertainment og holdet bag Astralis‘ fortjeneste. Gå på opdagelse i det store tema om e-sport og læs her, hvorfor e-sport er en interessant investeringscase.
Og så har vi fået lov til at se med i sorteringsmaskinen hos vækstprogrammet Accelerace, der netop har sendt 21 nye startups på intensiv vækstrejse. De udvalgte er nøje screenet for deres globale skaleringspotentiale. Læs her, hvorfor du skal holde øje med de 21.
Ugens investor, Peter Sandberg, tror på vækst i kombinationen mellem sikkerhed og tech i takt med, at den nye persondatalovgivning træder i kraft. Læs hans bedste investeringstips her.
Tak fordi, du læser med. Og husk vi altid er klar til ris, ros og gode ideer, så vi kan gøre Bootstrapping endnu skarpere.
Comments