Kilde: Pixabay

Lagerbeskatning fra helvede – Kampen om Sahra-Josephine – TechBBQ stars – Er du inhabil, Tue? – Uber, WeWork, Tesla og moral – Tavshed om exit! – Personer, der rykker



I dag skal vi ordentlig have fat ugens gode personer i økosystemet og højdepunkter på det kommende TechBBQ. Men også ind i ugens konflikter og debatter med omverdenen. Vi skal bl.a. have lagerbeskatningens konsekvenser stillet til skue. Set en founder stillet i mediernes gabestok. Tilbagevist en påstået inhabilitet i Vækstfonden. Lad os komme i gang.

 

Lagerbeskatningen fra helvede

Nico er i klemme. Han var i kraft af warrants med på upsiden for Unity-aktier ved børsnoteringen i september 2020. 13,7 mio. kr. kunne han stå med. Men han beholdt aktierne, og kursen faldt siden som en sten, så de i dag kun er 4,6 mio. kr. værd. Ja, men that’s life, og da ikke så dårligt, tænker du. Jo, det kan jeg love. For nu skal Nico udrede 6,8 mio. kr. i skat. Altså af med penge, ca. 2,2 mio kr., han ikke har – for en værdi, han aldrig fik realiseret. Skal han lade sig skille og overdrage huset til hustruen, skal han … osv.? Som han starter sit blogindlæg på Danske tech Startups LinkedIn profil: “I am not saying that I don’t want to pay taxes to SKAT. I am very happy to pay taxes when this money is in my f*****g bank account!”

Jeg taler her om Nico Blier-Silvestri, en franskmand, der har arbejdet i 10 år i det danske økosystem for Trustpilot, Falcon.io og altså i Unity. Nico er en udfordret mand. Han er nemlig stødt ind i dansk skat, helt præcis princippet om lagerbeskatning. Og han er langt fra alene. Det er nu engang bedst at betale skat af penge, man har og ikke af fiktive fortjenester. Nico skal nu prøve at være glad for ’kun’ at betale 560.000 kr. pr. måned til SKAT et år frem. Så han sælger ud af sine aktier, og imens han kan jo håbe, at nogle af de tilbageværende Unity-aktier går i vejret. Det modsatte er selvsagt også en mulighed!

Jakob Neua Nørgaard havde på sin LinkedIn profil i sommerferien lagt principielt samme historie op som ex-founder af Penneo, der også blev børsnoteret i 2020. Bare med de vilde krøller på historien, at Penneo-medarbejderne ”slet ikke måtte sælge aktierne, på det tidspunkt hvor skatten blev beregnet – fordi vi var på en lock-up aftale.Da de så måtte sælge aktierne, faldt kursen selvsagt, når nu alle skulle sælge på en First North børs med mindre likviditet. Og alle var nødt til at sælge – ellers kunne de ikke betale deres skat. Sådan stimulerer vi – ja, hvad i Danmark? Nok mest at tage til Sverige.

Så hvorfor skal vi stadig døje med lagerbeskatning, der er dræbende for medarbejderdemokrati i børsnoterede startups og vækstvirksomheder? Ingen kan vel rigtig svare længere. Var det ikke noget med et DONG-syndrom og angst for kapitalfonde. Et stort flertal i Folketingets skatteudvalg har selvfølgelig foreslået den omlagt. Moderaterne, som vi med Lars Arne Christensen og Lean Milo havde som første indlæg i vores startup-valgkampsserie i onsdags nævnte også, hvordan den slags tvinger danske vækstvirksomheder til at lade sig notere på den anden side af sundet. Skatteminister Jeppe Bruus svar ville jeg glæde mig til fx på Foreningens for Børsnoterede Vækstvirksomheders årsmøde 7. september. I en (tilstundende) valgkamp bliver det fra Jeppe dog nok et ikke-svar.

 

Kampen om Sahra-Josephine – vindere og tabere!

Simon Bendtsen, nyhedschef på Berlingske Business onsdag skrev et indlæg til Bootstrapping om deres dækning af sagen og kritik af, at de ikke var kommet til orde. Jeg synes Simons indlæg er interessant læsning. Det samme gælder i høj grad Sahra-Josephines duplik. Hun vender så at sige pressens metoder mod den selv og ’afslører’ (ville journalister sige), at Berlingske løber med en ikke underbygget og forkert – men stærkt skandaliserende – historie om en mulig ansøgning med en lektor (Berlingske udnævner til professor) for fem år siden.

Står det så nu 1-0 i den sag? Det store flertal i offentligheden vil mene, at Ekstra Bladet og Berlingske fører med mere end 1-0. For når man over 6 måneder og mindst 100 artikler – hvis man tæller gengivelser fra Bornholm til Skagen med – har hamret samme billede fast af en ’Techdronning der er gemen svindler og løgner’ viser medieforskningen, at så tror folk på den framing. Jeg har efter forårets og efter seneste solointerview med Sahra-Josephine Hjorth fået ubehagelige mails om, hvordan jeg kan give mikrofonen til en ’kvindelig Stein Bagger’ og om ”hvad jeg får for det” osv.

Eller står det 0-1? Langt de fleste i vores lille økosystem bakker op. Selvsagt i kraft af menneskelig empati, tillid og synes især at det er sejt, at Sahra Josephine ikke bare lægger sig ned, men konsekvent går til modangreb. Det gælder også i høj grad i gårsdagens duplik. Hun har – i mine øjne – det med sig, at der ikke reelt er en rygende pistol. Var der det, ville kunder og aktionær flygte, og det store udland med dygtge ventureselskaber holde sig væk. Jeg vil mene, at det er alvorligt, at virksomheden ikke, uanset hvad det skyldes, har fået afleveret revideret 2021 regnskab. Det er ikke godt, når man er i søgelyset. Omvendt kan man gætte på, at revisorer, styrelser osv. også er nervøse mennesker, når der er fokus på deres arbejde.

Jeg kunne selv med nogen ret mene, der står 1-1. På den ene fløj står Kforum, en medieplatform jeg har stiftet for tyve år siden og ejer til for meget nylig. Den præsterer et Ekstra Blads-efterplaprende referat, der ikke har været forelagt nogen som helst og bare bekræfter, hvor meget kommunikationsfolk flest er flokdyr, der skøjter over substans. På den anden fløj er vi måske naive på Bootstrapping, fordi vi har stillet spørgsmål til mediedækningen af CanopyLAB uden at kunne lave selvstændig research. Men efter min mening er det slet ikke en kamp mellem Pilestræde & Rådhuspladsen og en kvindelig startup founder. Og hvis det er, kan den som var det FCK mod Manchester City kun vindes af pressen, der selvsagt har de mange kræfter og det sidste ord. Pr. definition.

Hele sagen er for mig et udtryk for svagheder i vores samfund, hvor vi alle taber.

  • Pressen og dens nye graverjournalister bygger på en præmis om, at systemet/magthaverne er svindlere og fuskere, så vi kan finde og afsløre en ny Elizabeth Holmes. For de er overalt, tror de. Men da erhvervslivet, modsat antagelsen, generelt opfører sig overpænt, er det næsten så sjældent som Stein Bagger (13 år siden!), at finde noget alvorligt, der er interessant. Så finder man det ikke opad, men nedad, hos almindelige mennesker, der må opleve det som forfølgelse og udhængning for noget, der i hvert fald ikke er Stein Baggersk.
  • Fordi alt via SoMe og den digitale medieøkonomi er styret af clickbaits, presser det alle mediers overskrifter. Selv Hørups gamle Politikens app er i dag fyldt af den slags ’min-mor-drak, min-far-var-voldelig og jeg-er-binær’ i en strøm, der næppe kan kaldes en diskuterende offentlighed for det væsentlige, vi burde være optaget af i verden. (Retfærdigvis – ordentlige journalister på mediet giver mig helt ret). Derfor er der ’løgnere’ og ’techdronninger’ osv., i en lind, ubehagelig strøm.
  • Endelig må vi, også gribe i egen barm: Forstå at vi er medieinteressante og ikke lever i en puppe, være præcise med facts, ikke bare levere unicorn storytelling, gemme dokumentation, da ’graverne’ graver i ti år gamle ansøgninger osv.

Sidste fredag skrev jeg, at jeg ikke orker at høre mere om sagen. I ugen rykkede parterne så ind på den her lille Bootstrapping platform for meninger og synspunkter, hvor vi åbner mikrofonen for startups og investorer i tillid, for vi kan ikke faktatjekke. Nu må jeg hellere lade være med at love, det sidste ord er sagt. Men jeg ville sådan ønske, at alle kiggede op over den sag og fokuserede på problemerne omme bagved.

 

Presser ESG på. Eller er ESG under pres?

Tidsånden er til impact investeringer. Eller er den nu det? Det spurgte jeg Helle Bank Jørgensen, Competent Boards – vel Danmarks founding ’fru impact reporting’ – om i forgårs aftes, efter hun kom ud fra møde med Torben Møger, PensionDanmark. Og ud fra hendes mange internationale kontakter og seminarer er svaret udpræget ja. Mit spørgsmål var et ekko af et spørgsmål, Nynne Bjerre Christensen konstant stillede til Den Sociale Kapitalfonds årsmøde tidligere på dagen. Grand Old Impact Father, Sir Ronald Cohen (bl.a. med bogen ”Impact Reshaping Capitalism to Drive Real ´Change”) svarede også her et klart ja. Koblingen af profit og impact vil kun accelerere, bl.a. fordi vi kan måle det granulært og oversætte det til kroner og ører. Sagde Cohen altså.

Således opmuntret må jeg dog bare sige, at det ikke står uimodsagt. Paradigmeskiftet i investerings-miljøet påvirker selvsagt alt. The Economist havde i juli et helt særnummer viet til kritik af ESG. Det skal reduceres til et ”E for emissions”, mener det konservative business-magasin. For det er mere greenwashing og storyteling end reel handling. Det er der muligvis noget om, men med den EU-regulering, der nu rulles ud, bliver det nu så svært som at gemme sig på en smeltende isflage. I USA hvor alt politiseres og polariseres, er der selvsagt kritik af ESG som venstresnoet woke. Økonomisk Ugebrev Samfundsansvar havde i ugen den kendte historie fra Arizona om lovforslag rettet mod finansielle institutioners brug af ESG-data. Loven skulle forbyde finansielle institutioner at bruge dårlige ESG-tal til at afvise at låne penge ud.

Jeg er nu enig med Ronald Cohen i, at historiens hjul drejer irreversibelt, hvor mange kulværker de end genstarter i Ruhr. Og at ESG er stort på E og kommer mere og mere også til S og G. Det sociale S understøttes af konjunkturen – ulighed vil vokse yderligere med inflationen. Og G’et burde stimuleres af bl.a. autokratiernes sammenstød med demokratier og også af den polarisering i mediebilledet, jeg har beklaget ovenfor. Og så kværner reguleringer frem – hvis ikke i Arizonas ørken, så i EU.

 

Tæt på Tue og habilitetsudfordringen

Soundboks var ugens case om turen mod USA for den friske (øredøvende) scaleup, der nu også går fra hardware til indholdsproduktion. En god case. Et andet mikromedie, De Uafhængige, belyste også casen i ugen. Unægtelig fra en anden vinkel. I en podcast-serie havde de talt med professorerne Carsten Tanggaard og Lars Krull om den problemstilling, at Tue Mantoni har investering i, samtidig med at Vækstfonden, hvor Tue p.t. er bestyrelsesformand, har mange millioner på højkant. Intet er selvsagt ulovligt. Men selv om Tue selvsagt er inhabil, kan der jo kastes lange skygger ind i et bestyrelsesrum, mener professorerne. Lars Krull er selv i bestyrelsen af Aalborg Lufthavn og Aalborg Havn (snart med Thuesen Dahl som nye CEO) – og i det miljø er der i al fald tæthed, kan jeg som gammel nordjyde bekræfte. Så de har ret i problemstillingen. Ja, jeg vil sige, at når blotto personer m/k eller non-binær sidder med lys på bordet og rødvin i glasset, er der (subtile) magtforhold og skygger i spil. Sagen er, hvordan man omgås magten.

Og der må jeg efter to år – det er snart slut for mig og måske også for Tue, hvis han ikke ønsker at fortsætte i den snart fusionerede og politiserede konstruktion af Vækstfonden og Eksportkreditfonden – sige, at lige med compliance og ordentlighed er det i top i bestyrelsen af Vækstfonden. Det skyldes ikke bare, at Mantoni i mine optik er tæt på niveau med Anders Eldrup og Michael Christiansen i at lede møder og få skabt både åbenhed og opslutning. Vi skal hele tiden opdatere lister over vores investeringer, og vi får ikke adgang til materiale- og investeringsindstillinger på dem, vi selv er i. Da grænsen er over 20 mio. kr. for behandling i bestyrelsen, er det i øvrigt meget få cases, ud af mange tusinde, vi får indsigt i. Og med hensyn til skygger, så diskuteres der ikke, når man kommer ind ad døren bagefter, hvis behandlingen da ikke ligger, så man er gået. Så det er faktisk svært at påvirke, selv hvis man ville. Og vil man, er man færdig. Der er nemlig ikke – uden sammenligning – magtforhold som i den aktuelle, smagløse sag om den gamle Simon Spies. I en bestyrelse er vi uafhængige af hinanden – og ikke i et chef-medarbejder forhold. Alt det fik jeg vist sagt med så meget eftertryk i den podcast, så en ven fortalte, at journalisten så helt ked ud af det over at have mistet sin historie. Det synes jeg nu ikke er tilfældet. Det er godt at være obs på inhabilitet. Men jeg er ikke lige i det stykke nervøs for Vækstfonden.

 

Uber, WeWork, Tesla og folkestemningen

Er startups founders engle? Og skal de gøres til det? Afgjort ikke. Hen over sommeren har der været skrevet en del om læk fra Uber. Nærmere bestemt er 124.000 dokumenter fra perioden 2013-2017 under tidligere CEO Travis Kalanick lækket. Uber forsøgte ikke bare med almindelig lobby, men med ulovlige midler at præparere premierministre, præsidenter, milliardærer, oligarker og mediemoguler. Og trusler om vold mod chauffører fra taxiindustrien blev overhørt, fordi det ville gavne Ubers sag at de fik tæsk.

Værre er næsten WeWork med Adam Neumann, fordi han som evangelist talte det store fælles ”Vi” og kontorlandskaber op som en ny verdensorden, mens han reelt kørte WeWork i sænk og berigede et ”Jeg” – sig selv. Det har længe heddet sig, at AndreessenHorowitz investerer over 2 mia. kr. i Adam Neumann nye forretning. Det er tæt på ubegribeligt.

Elon Musk er stadig i manges optik en helt. Og det bruger han i sin mobilisering i sociale medier og presse, når han støder ind i noget. Senest er hans Tesla’s robot-chauffør stødt ind i kegler i stedet for at køre udenom. Det vil han nu helst ikke have frem. Derimod gerne at whistleblower Peiter Zatko – en tidligere sikkerhedschef hos Twitter – fremfører en masse usikkerhed om persondata mm. på Twitter. Mandens troværdighed er tvivlsom, men det understøtter Musks kommende retssag om, at han ikke på grund af mange bots behøver at gennemføre den aftalte handel på op mod 350 mia. kr. for Twitter. Nogle personer er så ’store’ – ligesom Simon Spies engang i pinlig grad snoede offentligheden – at de kan vende nærmest enhver omtale og uordentlighed til deres egen fordel.

 

Tips & Tricks …

 

Er founders bange for exit-strategier?

Jeg hører tit Gregers Kronborg, Rulebreaker Ventures og DanBAN-bestyrelsesmedlem tale godt om, hvor vigtigt det er tidligt at tænke en strategi for mulige exits. I ugen sendte en anden gammel DanBAN-kollega Kim Neel Wyon, Optiteam mig en artikel fra Havard Busines Review af Touraj Parang om, hvad det så er, der blokerer startups fra at lægge den exit-strategi. Kort fortalt er de vigtigste pointer, jeg kunne nikke til om startup founders:

  • Vi er biased mod de nære problemer, vi slås med, så det er svært at få mental tid til at tænke langt
  • Vi ønsker ikke at tale om langt det mest almindelige, en industriel exit, fordi det strider mod VC-drømmen om den store verdensmission og den vilde skalering, der ender med notering på Nasdaq i New York.
  • Vi signalerer, at vi er uambitiøse, vil bare købes i stedet for lang, hård udvikling; og så vil nogle måske ikke investere i eller ansættes hos os.

 

Quantum computing kan ændre verden

How quantum computing could change the world er den catchy overskrift på en artikel, jeg måtte læse. Ret beset var det bare en liste over de mange artikler, McKinsey har publiceret om teknologien, der eksponentielt kan højne kalkulationsomfang og hastighed. Artiklerne kan man jo så dykke ned i. Funding of start-ups focused on quantum technologies more than doubled to $1.4 billion in 2021 from 2020 konstaterede jeg. Ude på DTU er de med på beatet, og det har store implikationer bl.a. for NATO’s forsvar.

 

Når alt går i stå i regeringskontorerne

Efter regentjubilæet, altså om 14 dage, vil valget blive udskrevet, siger mange politiske kommentatorer. Så – går alt i stå i regeringskontorerne. I regeringens grønne iværksætterpanel kan vi mærke det. Formand Esben Gadsbøll skal speede op med anbefalingerne, ellers udkommer de nok aldrig. Jeg tænkte på det, da jeg læste en alenlang pressemeddelelse om et nyt dansk Hub for Innovation in Tourism , hvor ”Danmark får nu for første gang en national indsats med fokus på innovation og iværksætteri i turismen på tværs af kyst- og natur-, storby- og erhvervsturismen”. Jo, det erhverv har virkelig brug for at innovere og gentænke produkter og forretningsmodeller. Turismen har længe været håbløst usamlet, ukoordineret, teknologisk gammeldags og dårligt brandet. Men hvor meget vil det så hjælpe med 26 mio. kr. til et hub? Og vil det nå ud over rampen, før en ny minister vil noget andet? Sådan kan man spørge til mangt og meget lige nu.

 

… og personer fra ugen, og til TechBBQ

 

Rørvig rykker

Mikkel Rørvig, direktør for Nordea Startup & Growth, er en herlig fyr. En bankmand, der er innovativ, og en innovator der alligevel har været samme sted i 21 år. Nu blev det, jeg har skullet holde hemmeligt i måneder offentligt. Han tager springet – dog ud i det kendte land af ventureinvestering. Han rykker til succesformlen NorthVentures, som en af tre partnere/medarbejdere. I næste uge kan du høre mere, for Mikkel er ugens investor her.

Lubomila Jordanova

Nu skrev jeg om Randolf Cohen som founding father af impact. Hvad med friske mødre af impact? Jeg ser frem til på TechBBQ at høre CEO og Co-founder Lubomila Jordanova fra Plan A. Med AI -bagagen hjælper de virksomheder med deres emissioner og ESG rapporter. Ludomila er co-founder af Greentech alliance communitiet.

Erika Cheung

Whistlebloweren i Theranos-affæren kommer på TechBBQ og taler om etik i entreprenørskab. Det vil jeg anbefale til alle de medier, der gerne vil se Theranos i Danmark springe ud i skikkelse af Sarah-Josephine Hjorth. Nej, det var en joke. Men det er ikke en joke, at sidstnævnte også taler på TechBBQ. Om det bliver under politi- eller mediebeskyttelse har Avnit Singh ikke fortalt os. Fy & Bi, Ekstra Bladet & Frihedsbrevet vil være tilstede med blitz.

Tim Draper

“Meet the Drapers” showet vil trække i CBS-drengene på TechBBQ. Startups kan vinde en masse præmiepenge. Tim Draper har bl.a. fundet unicorns som Tesla, SpaceX, Coinbase, Skype Twitter, Robinhood – og Theranos! Det bliver ikke større, vildere og mere ultraliberalt. Vanopslagh vil fremstå som forsigtigper i sammenligning.

Aia Lykke

Aia har bedt mig gøre opmærksom på Skandinaviens største konference for Additive Manufacturing og 3D print. Dansk AM Hub holder det onsdag den 7. september i København.

Majken Kalhave

Samme formiddag holder Majken Kalhave, CEO for Creative Denmark årets Creative Summit 2022 hos Dansk Erhverv kl. 9-12. ”De kreative erhverv viser vejen mod fremtidens digitale samfund. Creative Summit 2022 sætter fokus på digitalisering og de kreative erhverv som vækst- og innovationskatalysator for fremtidens løsninger”. Christian Stadil og Le Gammeltoft deler ud af deres erfaringer.

Jeanette Carlsson

Jeanette Carlsson leder Tech Nordic Advocates, fortæller, at den 31. august har Vækstfonden og Tech Nordic Advocates et Startup/Investor Pitching Event kl. 14.30-17.30 hos Vækstfonden med startups ledet af kvinder.

 

Her går det godt. Ses på tirsdag

Hvor har vi dog mange dygtige startup founders. Jeg havde fornøjelsen i går aftes på North Star netværket at tale med founders fra Eupry, Seasony Learningbank, Measurelet, Scaleup Finance, Omnicar, Imotions, Slow Forest Coffee m.fl. Og over en kam går det jo godt, og de har fået den funding, de ønsker. Andre, typisk B2C forretninger, er selvsagt mere fanget i krydset mellem stigende produktionspriser og faldende forbrugertillid. Jeg nåede lige at kaste et blik på CB Insights oversigt over tech værdisætninger i andet kvartal. Og det er samme billede. Det er rigtig slemt for nogle, især dem med meget gæld og høj værdisætning. Men samlet set er det ikke så slemt, som det kan lyde i offentligheden.

Ja, så skal jeg nævne, at fra næste uge kommer ugens nyhedsbrev om tirsdagen. Blandt meget andet skal vi samle op fra ”Mia & Monopolet”, som del af Canute’s sommerfest. Og vi ser frem til at høre Mona Juul, om hendes og Det Konservative fremstormende Folkepartis holdninger til vækstiværksætter-valget. Ha’ det nu herligt så længe.