Toke Kruse: Den danske fejltolerance spænder ben for succes

I Danmark uddannes og opdrages vi til at undgå fejl og at se ned på dem, der begår fejl. Det skal ændres, hvis danske iværksættere skal blive endnu bedre, mener iværksætter og forfatter Toke Kruse.

Begå fejl med oprejst pande, og få succes. Så kort kan det siges, hvis du vil frem som iværksætter. Det er ikke tilfældigt, at de mennesker, der evner at rejse sig efter for tredje gang at have smadret næsebenet mod asfalten, er dem, som når langt som iværksættere og ender med at eje virksomheder, der giver dem en frihed, som andre må nøjes med at misunde.

I Danmark skoler vi folk til at undgå fejl og ikke mindst se ned på fejl. Det får den selvforstærkende effekt, at man i endnu ringere grad igangsætter projekter, hvor risikoen for at fejle er for stor.

Begår vi fejl, slår vi os selv i hovedet, for det har vi fra barnsben lært, at man skal. Du er en fiasko, hvis du fejler. Og man tror, at det er løgn, men i folkeskolen belønner vi også elever med høje karakterer for at følge reglerne og undgå at begå fejl. I iværksætterverdenen er det stik modsatte regler, der gælder. Her skal du fejle for at lære, teste for at finde vej og evne at rejse dig op, når du tager fejl eller får et nej.

Når man som iværksætter bygger en virksomhed, kan evnen til at fejle og ens egen viden om, at man kan overkomme det meste, være med til at sætte barren højere. De største succeser bygger ikke på det ufejlbarlige, men på projekter, som kunne være gået galt mange gange, og i de fleste tilfælde også gjorde det, hvilket afholdt mange fra at gå netop denne vej. Men trods de mange nederlag kom der fantastiske vækstvirksomheder ud af det.

Frygten for at fejle er derfor den klassiske formel til aldrig at få succes, både i livet og i særdeleshed også inden for iværksætteri. Derfor skal du som iværksætter lære at begå fejl, skyde over målet og være helt okay med, at ting ikke lykkes i første omgang. Men hvad så, når ting lykkes? Er du så en succes?

Succes rækker ud over exits og investormillioner

Aviserne forsøger ihærdigt at bedømme succesfulde iværksættere på, hvor mange penge de rejser, eller på de antal exits, de har oplevet. Det er i sig selv forkert, for det er ikke succeskriteriet for alle de succesfulde iværksættere i Danmark. Kulturen stammer fra USA, hvor venturefirmaerne har haft deres allerstørste udbredelse.

Det er sågar sådan i tech-mediet TechCrunch, at hvis du skal med her med din virksomhed, så er et af kriterierne, at du har fået substantiel ekstern millioninvestering. Det ses som et slags garantistempel, hvis venturebranchen har kastet penge i virksomheden.

De danske medier har fulgt godt trop her: Jo flere millioner, som kommer ind, jo bedre er det. Heldigvis er det ikke altid sådan, det hænger sammen, og det skal vi alle være med til at sætte fokus på. Jeg har i mit 17 år lange iværksætterliv kun rejst penge til én af mine virksomheder, og det var, da jeg fik Lars Seier Christensen og Preben Damgaard med ombord i Bilagscan.

Ellers har jeg selv stampet millionerne op til mine eksisterende virksomheder, og da jeg startede regnskabsprogrammet Billy, var det med et lån på 200.000 kr. fra min første virksomhed. I dag har vi stadig ikke fået venturepenge i Billy, og om det nogensinde sker, ved jeg ikke, men vi har klaret os rigtigt godt uden indtil videre og rundet 10.000 betalende virksomheder.

Succes er ikke kun én ting

Succes er ikke kun et slutresultat i form af et exit eller en afslutning på en venturerunde. Succes er langt mere end det. Det kan for eksempel være evnen til at bygge vækstvirksomheder ud af ingenting. Men succes er som så meget andet ikke en fast størrelse; tværtimod kan det, som er succes for én iværksætter, være komplet ligegyldigt for en anden.

En million kroner er meget for nogle, men lidt for andre. Succes er en relativ størrelse, og de iværksættere, som evner at fortælle historien godt nok, vil fremstå som succesfulde. Se på mig selv – i 2011 var der ikke mange, som anede, hvem jeg var. Nu, 7 år efter, ligger jeg på listen over de ti mest kendte iværksættere i Danmark (og jeg har kun lavet ét exit og rejst investorpenge én gang).

Nå ja, jeg har skrevet 7 bøger om iværksætteri, debatterer på Finans, har bygget en del vækstvirksomheder og så i øvrigt været i medierne rigtigt mange gange med disse historier. Men stadigvæk – alle kan blive succesfulde iværksættere, men det kommer ikke af sig selv.

Op på hesten, fald ned, op igen og så ud at få succes

Vi kan alle være ærgerlige over fejl, føle os forkerte og ramte. Men det er på tide, at vi som danskere lærer, at det at begå fejl også er succes – eller i hvert fald vejen til succes. Hvis du slet ingen fejl begår og slet ikke bryder dig om at begå fejl, så havner du i en situation, hvor dit liv står stille, og du kun tør arbejde inden for din komfortzone. Og så bliver du absolut ikke en succesfuld iværksætter.

Dernæst er det altid op til en selv, hvad der definerer, hvorvidt man er succesfuld eller ej. Man skal ikke lade medierne bestemme, hvad en succesfuld iværksætter er. Det afgørende er hverdagene, når du kigger dig selv i spejlet, trækker i arbejdstøjet og med oprejst pande træder ud ad døren.

Derfor er min sidste tilføjelse også, at de, som tør fejle, er dem, som får succes. Så fejl med stil, og lad dig aldrig slå ud undervejs, for med vedholdenhed kommer man nu engang længst som iværksætter. Nu er det din tur til at skrive historie.