"Vi har begået fejl, som vi vil rette op på for at genvinde folks tillid," sagde Facebooks COO, Sheryl Sandberg på den tyske konference DLD. Foto: Daniel Grund/ DLD.

Techtopia 89: Facebook-direktør indrømmer fejl

"Vi har begået fejl, som vi vil rette op på for at genvinde folks tillid." Sådan lød ordene fra Facebooks COO Sheryl Sandberg, da hun talte for ca. 1.000 gæster på den eksklusive tyske konference DLD.

Sandbergs første offentlige tale ovenpå møgåret 2018 bød på undskyldninger og bud på, hvordan platformen vil bekæmpe fake news og hate speech og tage ordentlig vare på brugernes data. Men hun anerkendte også, at man kan stille spørgsmålstegn ved Facebooks forretningsmodel.

Techtopia bringer et uddrag af talen. Men var det en tale, som kunne berolige aktiemarked, myndigheder, politikere og brugere? Det spørger vi den amerikanske journalist David Kirkpatrick om.

Han er forfatter til bogen “The Facebook Effect” og følger firmaet tæt. Han lod sig ikke overbevise af talen, og han ser flere problemer i horisonten for Facebook.

Medvirkende:

Sheryl Sandberg, COO, Facebook

David Kirkpatrick, CEO, Techonomy