
Techtopia 295: Jagten på enhjørningen
I verdens mest digitaliserede land er vi dygtige til at understøtte startupmiljøet og tech-virksomheder, der tidligere var forbeholdt Silicon Valley. Men hvordan undgår vi, at "enhjørningerne" smutter, når de vokser sig store?
TechBBQ er årets speeddating-konference for tech-startups og -investorer. Hvert efterår mødes tusindvis af mennesker i to dage i København. Iværksættere, innovationsfolk, små virksomheder, store virksomheder, techgiganter, offentlige og private investorer, private investorer fra de helt små til de helt store og mediefolk som jeg fra hele verden, der leder efter den næste gode ide til at løse et endnu ikke løst problem med en ny startup, som kan vokse sig stor og stærk.
Når en startup bliver stor – skalerer som det kaldes – så kan den blive så stor, at den bliver til en enhjørning – en unicorn. Det er en vækstvirksomhed med en markedsværdi på over én milliard dollars. Det betyder arbejdspladser, skatteindtægter og afkast til investorerne. Derfor er der jagtsæson på enhjørninger.
Medvirkende:
Jasmina Pless, chef for iværksætterpolitik, Dansk Enhverv
Torsten Kolind, angel investor
Comments