En NGO vil nu teste en innovativ tilgang til at få pigerne i skole, som kan spare staten penge på den lange bane. En fond stiller den risikovillige kapital til rådighed og betaler NGO’en i takt med at pigerne skifter gaden ud med skolebænken.

Sådan kan blockchain sikre uddannelse til piger i Indien

Blochchain-teknologien kan tiltrække investorer så de sætter penge i løsning af hidtil uløselige problemer. Teknologien kan gøre globale udfordringer som fattigdom og miljøproblemer til likvide størrelser og dermed tiltrække risikovillige penge til at løse dem.  

Rutchebane valuta, Bitcoin-boble og kriminelle-krypto fra det dybe Internet.

Skældsordene står i kø, når det handler om kryptovaluta. Alligevel havde emnet sneget sig ind i programmet til impact-investeringsdage i sidste uge på CBS i København, en tre-dages konference om at bygge en helt ny økonomi? Vel at mærke en økonomi, hvor sociale og grønne afkast er en lige så stor del af investeringsbeslutningen, som de finansielle afkast er det. For bag den lange liste af åbenbare risici gemmer den nye teknologi på store muligheder for at hjælpe til med at skabe den nye bæredygtige økonomi.

Ret skal være ret. I dag gør store dele af krypto-økonomien ikke verden til et bedre sted. Handel med Bitcoin ligner mest det gamle grådige Wallstreet, nu bare på Internettet. Invester i en Bitcoin, og det forandrer positivt din opsparing. Men handlen sluger så meget energi, at det giver minus på klodens konto. Det er ikke en impactinvestering. Tværtimod.

Under de magiske internet-penge ligger blockchain-teknologien. Et værktøj, som vi kan bruge til at innovere impact-investeringer.

Men under de magiske internet-penge ligger blockchain-teknologien.

Det er et værktøj, som vi kan bruge til at innovere impact-investeringer. På en måde, så de både rækker ud til flere mennesker, men som også gør det muligt at dirigere mere kapital over i den type investeringer, som leverer på konkrete målbare sociale og grønne resultater.

Og det er noget, vi kommer til at opleve en stigende efterspørgsel efter i Danmark, når vi får den nye investeringsfond for sociale indsatser. Og når Danmark inden længe lancerer en Verdensmålsfond, som skal investere i udviklingslande med sociale og grønne afkast, samt i takt med at mange af de danske fonde begynder at eksperimentere med impact-investeringer som et supplement til uddelinger.

Sociale certifikater kan åbne pengekasser

De fleste andre lande er lysår foran Danmark på impact-investeringer. Men en af fordelene ved at gribe en international trend sent er, at man kan lære af andres fejl.

En af fordelene ved at gribe en international trend sent er, at man kan lære af andres fejl

Eksempelvis har en række lande i årevis eksperimenteret med nye måder at kanalisere flere risikovillige penge ind i at løse fastgroede sociale problemer, så offentlige penge ikke behøver kaste sig ud i risikofyldte eksperimenter. Mange har grebet det an ved at arbejde med en type obligation, som er styret af sociale resultater. Obligationerne har fået forskellige navne herunder sociale- og udviklingsobligationer.

Mekanismen har endnu ikke taget verden med storm. Til dags dato har 90 af den type obligationer set dagens lys og kun fire af dem i udviklingslande. På CBS var diagnosen klar. Den måde at investere på er for lukket, for tung og appellerer kun til de mest tålmodige investorer, som kan vente mange år på afkast.

Her tilbyder blockchain konkrete måder til at takle problemerne i første generation af obligationerne på.

Blochchain mod ungdomskriminalitet

Men før vi ser på hvordan, så lige en kort introduktion til, hvordan sådan en obligation virker: I den nuværende version er det typisk en stat, som efterspørger innovation til at løse et samfundsproblem. Men uden at staten behøver at bruge offentlige penge på at eksperimentere med uprøvede innovative tilgange. I stedet beder staten private investorer tage risikoen. Betaling for at løbe risikoen er afkast betalt af staten, hvis det lykkes at løse problemet. Og størrelsen på afkastet afspejler de besparelser, staten opnår ved at problemet er løst. Det kan for eksempel være færre hjemløse på gaden, eller at unge ikke længere fylder så meget op i fængslerne.

Det er her blockchain kommer ind i billedet med muligheder for at skaffe mere kapital til sociale problemstillinger.

Lad os se på et eksempel: I Indien er knap 3 millioner piger ikke i skole. Og en ting er at få pigerne i skole, noget andet er at holde dem der. Med alderen stiger risikoen for at de bliver taget ud, enten for at blive gift eller for at arbejde. Dertil skal lægges, at kvaliteten er ekstrem lav. Indien ligger på niveau med Malawi når det kommer til skolebørnenes færdigheder. Nu vil en NGO teste en innovativ tilgang til at få pigerne i skole, som kan spare staten penge på den lange bane. En fond stiller den risikovillige kapital til rådighed og betaler NGO’en i takt med at pigerne skifter gaden ud med skolebænken.

I den type samarbejde udbetales afkastet først, når data på de sociale afkast ligger klar ved projektet afslutning. Eksemplet rummer alle de udfordringer, som CBS-konferencen fremhævede spænder ben for at verden får flere af den type obligationer.  

Folkesag at lave social forandring

Men lad os nu prøve at gøre noget andet. Lad os bruge blockchain til at udstede en digital token – en slags certifikat -, hver gang en pige kommer i skole og klarer sin eksamen. Og så udbyde certifikatet på en blockchain-børs, så andre kan købe det sociale resultat til en pris, som afspejler, hvad det koster at få pigen i skole og uddanne hende, så hun klare sin eksamen. Investoren kan nu sælge certifikatet når som helst på børsen, eller vælge at holde fast på det indtil obligationen udløber og afkastet udbetales til investorerne.

Lad os bruge blockchain til at udstede en digital token – en slags certifikat -, hver gang en pige kommer i skole og klarer sin eksamen

Sociale resultater på en blockchain-børs har flere fordele. Nu er en investering i et socialt resultat likvid, hvilket åbner op for, at langt flere kan investere i at skabe sociale resultater. Det åbner op for en blanding af offentlig og privat kapital, som kan drive mere innovation i løsning af sociale problemer. Det kan også være med til at ændre opfattelsen af social forandring fra noget tungt, som kun få kan løfte, til noget mange flere kan bidrage til.

Mønt med mening

Hvornår skyller tredje bølge af impact investeringer ind over os? Spørgsmålet fyldte gentagende gange konferencelokalet på CBS. Svaret er, at den rammer os, når alle har mulighed for at sætte deres penge i investeringer med finansielle, social og/eller grønne afkast. Det er ikke tilfældet i dag.

Du kan gå på platformen Trine for at investere i solceller i Østafrika – ellers er der ikke mange muligheder. Den tredje bølge har brug for langt flere løsninger, som åbner impact investeringer for alle.

Investeringer i kryptovaluta er derimod åbne for alle. Problemet er, at du skal lede længe for at finde en digital mønt med mening. Men der begynder langsomt at ske noget, og sidste år fik verden den første impact kryptovaluta kaldet ’impak coin’. Salget af impak coin rejste 1,4 millioner canadiske dollars gennem opkøb fra mennesker på tværs af 89 lande.

Problemet er, at du skal lede længe for at finde en digital mønt med mening. Men der begynder langsomt at ske noget.

Den nære fremtid

Impak coins kan bruges til at købe bæredygtige produkter og/eller investere i iværksættere, som leverer sociale og/eller grønne afkast. For 50 pct. af køberne var det deres første kryptovaluta, så vi er ikke ude i den almindelige krypto-gruppe. Det er en anden type krypto-investor, en impact krypto-investor. Måske er det en ny søjle i krypto-økonomien, som er ved at forme sig – en krypto-impact søjle.

Når Danmark næste gang danner ramme om en impact-investeringskonference er blockchain måske ikke længere sin egen session, men en integreret del af det bredere program. Og måske indtager eksempler fra Danmark scene med konkrete blockchain eksperimenter til at innovere impact-investeringer, så de åbner op for at mange kan deltage, og vi dermed kan knuse flere sociale problemer.