Verden over spirer nye fintech-iværksættere frem med ambitioner om at løse et eller flere af FNs Verdensmål. De mange nye fintech-løsninger vil gøre verden langt mere bæredygtig, end hvad alverdens stater kan mobilisere, spår Danske Bank.

Finanssektoren spiller en nøglerolle, hvis verden skal nå i mål med at indfri FN’s 17 Verdensmål for en mere bæredygtig fremtid for jorden og menneskeheden inden 2030.

Hidtil har barrierer i netop de finansielle systemer dog blokeret for, at bæredygtighed for mennesker og miljø har fået global flyvehøjde og er blevet mainstream. Men nye løsninger på gamle problemer spirer frem fra finansielle startups verden over.

”Something is really cooking here,” siger Cecilia Repinski.

Hun er Executive Director i Stockholm Green Digital Finance, som har fokus på at teste, accelerere og skalere miljørigtige investeringer. Og hun er ikke i tvivl. Fintech kan gøre verden til et bedre sted. Kloden rundt vokser antallet af fintech-startups, som leverer løsninger til gavn for verden.

Markedet for miljørigtige og bæredygtige investeringsmuligheder er dog stadig mindre end behovet og omkostningerne for høje. Her kan teknologien hjælpe.

”Vi udvikler lige nu på en blockchainteknologi, der kan gøre det billigere og samtidig verificere effekten af grønne investeringer,” fortæller hun.

FN bakker op

I Stockholm Green Digital Finance er man i fuld gang med at skabe vækst i bæredygtige investeringer med støtte fra både fonde, banker, pensionskasser og FN.

”Der skal stadig meget til for at skalere markedet, og der er mange brikker endnu i det store puslespil, der skal falde på plads. Vores brik er teknologi. Med den kan vi gøre det billigere at investere bæredygtigt og gøre markedet tilgængeligt for flere,” siger Cecilia Repinski.

Stockholm Green Digital Finance er med FN i ryggen i dag førende pionerhub i verden til at teste og udrulle bæredygtige finansielle løsninger gennem fintech.

Kryptovaluta uden korruption

Svenskerne er ikke alene. I Kina kan en stribe kvindelige iværksættere takke en fintech-løsning via Alibaba for, at de har fået mulighed for at få lån til at skabe vækst i deres forretning.

Løsningen bygger på blockchainteknologien, der gør det muligt at øremærke pengeoverførsler, så de når frem til rette modtager og samtidig sikrer, at pengene går til det, de skal.

Et andet eksempel er den Göteborgbaserede startup Trine, der har udviklet en crowdfundløsning, der sikrer, at mikrolån bruges til at installere solceller i områder uden strøm, og at pengene ikke ender i lommerne hos de forkerte.

Sofie Blakstad, der er CEO for den dansk baserede fintech-tjeneste Hiveonline og rådgiver for Fintech Stockholm, påpeger, at halvdelen af de penge, der går til projekter i udviklingslande, traditionelt forsvinder under rejsen mellem afsender og modtager.

Her kan programmerbare penge som kryptovalutaer sikre, at pengene når de rigtige mennesker og ikke ryger i lommerne på korrupte folk undervejs, eller ender hos våbenhandlere eller andre kriminelle foretagender.

”En af de helt store barrierer i forhold til at udbrede bæredygtighed er, at folk ikke ved, hvor pengene ender. I Norden er der et højt niveau af tillid. Men i de fleste dele af verden kan man ikke stole på de etablerede finansielle systemer. Her kan blockchain, kunstig intelligens, big data og Internet of Things bruges til at fjerne en række af de barrierer, der står i vejen for at skabe mere bæredygtighed,” siger Sofie Blakstad.

Teknologi gavner de små

Med en fortid i den traditionelle bankverden ved hun, hvad hun taler om. Sofie Blakstad var med til at bygge den første onlinebank for UPS. Hun har hjulpet Nordea med at restrukturere forretningen, og så har hun talt for både FN, World Economic Forum, G7 og G20 om, hvordan teknologien kan hjælpe med at løse de globale udfordringer, som både nationalstater, etablerede banker og internationale organisationer forsøger at løse.

Hendes egen virksomhed Hiveonline har flere ben. Dels udvikler hun en onlineplatform, hvor små virksomheder kan håndtere deres betaling til kunder og leverandører. De små virksomheders kunder kan desuden rate, at de modtager det, de er lovet. Samtidig kan tjenesten måle, om brugerne driver virksomhed på bæredygtig vis, og om de matcher FN’s Verdensmål.

”Hvis du vil arbejde for Københavns Kommune, må du demonstrere, at du er en etisk og bæredygtig arbejdsgiver. Og hvis du vil have opgaver for EU, skal du vise, at du har fokus på en række parametre, som f.eks. ligestilling. De platforme, vi bruger, som f.eks. blockchain kan bruges til at demonstrere, at de ting, der sker, faktisk er bæredygtige,” siger Sofie Blakstad.

Afsættet for Hiveonline er, at bæredygtighed hidtil mest har været for de store selskaber. Omkostningerne ved at dokumentere bæredygtighed er for høj for de fleste små og mellemstore virksomheder. Og da op imod 80 pct. af alle virksomheder i udviklingslande er små, ligger der et kæmpe potentiale for at gøre verden mere bæredygtig i at hjælpe de små og mellemstore virksomheder med at imødekomme og arbejde for FN’s Verdensmål.

”Der ligger en kæmpe udfordring i at bevise, at din virksomhed faktisk er bæredygtig og ikke reelt gør verden værre, fordi du gør en grøn forskel på ét område, men samtidig øger udledningen af CO₂ på et andet,” siger hun.

Vil redde verden

Ifølge FN skal der investeres 2.5 billioner dollars i private midler, hvis vi skal nå i mål med at indfri Verdensmålene inden 2030. Og her kan teknologien og nye fintech-løsninger være med til at lukke hullet og tiltrække flere investorer, mener Sofie Blakstad.

”Der er en kæmpe forskel på, hvad bankerne gør for at hjælpe små virksomheder med at blive mere bæredygtige, og på, hvad nogen med bedre teknologi kan gøre. Det er ideen bag Hiveonline. Jeg vil gerne være med til at redde verden. Hvem vil ikke det,” lyder det fra Sofie Blakstad.

Følg dit klimaaftryk

Også herhjemme er en række fintech-startups født ud af et mål om at skabe mere bæredygtige finansielle systemer. Flere af dem adresserer et eller flere af FNs Verdensmål.

En af dem er Metoa, der gerne vil aktivere de i gennemsnit 145.000 kr., der står på danskernes bankkonti og i dag ikke bliver investeret, fordi investeringer for mange er svært at gennemskue og svært at relatere sig til i hverdagen.

Metoa udvikler en digital brugerflade, hvor danskere i første omgang kan investere i tre temaer: grøn energi, innovativ sygdomsbekæmpelse og mikrolån til iværksættere i udviklingslande.

Løsningen, der stadig er under udvikling, bliver fuldt digital. På baggrund af brugerens informationer om formue og holdninger foreslår tjenesten, hvor pengene skal investeres. Løbende kan man så følge med i, hvilken forskel ens investering er med til at gøre f.eks. i reduceret mængde CO₂, hvis man investerer i solceller.

Forretning med flere bundlinjer

Penstable er et andet dansk fintechstartup født ud af ønsket om at gøre det muligt at investere pensionsopsparingen i at bringe verden tættere på at indfri FNs Verdensmål.

”Der skal privat kapital til, hvis vi skal have volumen på Verdensmålene. Pensionsmidlerne er et rigtig godt sted at starte. Men i dag er mange af pengene investeret i kul, olie tobak og våben, selv om den enkelte pensionsopsparer ikke ønsker det. Det paradoks vil vi ændre på,” siger Niels Fibæk Jensen, der er CEO i Penstable, og som kommer fra en karriere i FN.

Hos Copenhagen Fintech Lab bekræfter CEO Thomas Krogh Jensen tendensen med at flere fintech-startups etableres med det formå at tackle bæredygtighedsproblemer.

”Bæredygtige fintechs accelererer. Før var udviklingen drevet af de store. Nu er det en bottom-up-tilgang, hvor vi ser flere og flere fintechstartups, der har Verdensmålene som ramme for deres platform, og som kommer med nye løsninger på gamle problemer,” siger Thomas Krogh Jensen.

Udviklingen tager ifølge Klavs Hjort, der er Senior Vice President for Business Innovation i Danske Bank, fart netop nu, fordi teknologien er moden til at kunne gøre en positiv forskel for kloden samtidig med, at det kan gøres til en god forretning.

Fonde fylder mest

Når nye fintech-startups kommer til, er det ikke, som hos mange af de store selskaber, et spørgsmål om branding og at skabe sig en stærk CSR-profil – corporate sociale responsibility – men fordi der er en forretning, som investorer faktisk er klar til at sætte penge i. Stifterne af de nye virksomheder vil gøre en forskel i verden, og det gør de ved at udvikle en vækstforretning, der løser et eller flere af FN’s Verdensmål.

”Den her type formålsdrevne tech-selskaber kommer til at overhale alverdens nationalstaters indsats på at indfri FN’s Verdensmål,” lyder prognosen fra Klavs Hjort fra Danske Bank.

På investorsiden er det mest såkaldte impact investors, dvs. fonde med bæredygtige investeringer som hovedformål, der investerer mest i området.

I Norge er det bl.a. Katapult, i Sverige er det Norrsken Foundation, og herhjemme er det bl.a. Villum Fonden og Velux Fonden, som har et mål om at op mod 20 pct. af fondenes impact-investeringer skal være indenfor Venture Capital. Villum Fonden og Velux Fonden oplyser, at der i 2017 er lavet to investeringer inden for grønne startups, G2VP og Capricorn. Ingen af de to startups er dog inden for fintech. Også i Danske Bank mærker Klavs Hjort et stigende pres fra kunderne for at levere bæredygtige investeringsmuligheder.

I takt med, at flere opdager, hvad blockchainteknologien kan bruges til, kommer også flere af de mere traditionelle investorer med, fordi de kan se, det er en god forretning. Det oplever Sofie Blakstad fra Hiveonline

”På et af de sidste møder, jeg var med til diskuterede ledere af verdens store banker, hvordan man kan skalere grønne investeringsporteføljer. Her sad bl.a. Goldman Sachs med. Dem forbinder man ikke lige med at ville redde jorden. Men de var der, fordi de forstår potentialet og vækstmulighederne. Og det er det, der skal til, hvis vi skal sikre mere bæredygtighed,” siger hun.