"Hos netværkene af tech-iværksættere og startup-investorer vil man trække på skuldrene og være bekræftet i, at man bare skal sige ”Stay the fuck out” til politikerne" Foto: Slush 2017.

Kommentar: ”Kun idioter og spillefugle satser stadig penge på startups i Danmark”

Investeringer i nye startups står foran en spæd åbning, og de nye tiltag for aktieaflønning gør en reel forskel. Til gengæld røg den vigtige aktiesparekonto i politisk benlås. Bootstrappings formand Jesper Højberg Christensen gør regnebrættet op for, hvor langt vi politisk kom i 2017 med at skabe bedre rammer for iværksætter-Danmark.

Mens tv og andre medier gør klar til at samle op på året i kongehuset, sports- og fodboldåret, kan vi i Bootstrappings lanceringsnummer passende tage fat på den politiske del af året for Danmarks vækstiværksættere. For 2017 blev faktisk et år med fokus på startups og iværksættere, på disruption og digitalisering i de allerede etablerede virksomheder. Fra erhvervspressen over Løvens Hule-programmer, og fra politiske initiativer og investeringsiver har det været et godt år for den del af Danmark, der skal skabe fremtidens samfundskage.

Brian i Lamborghini-banen

Det blev et år med en ny VLAK-regering, hvor Brian Mikkelsen (K) som tung erhvervs- og vækstminister afløste Troels Lund Poulsen (V).

Brian Mikkelsen startede med at nedsætte et iværksætterpanel oven i forskellige disruption- og digitaliseringsudvalg. Tommy Ahlers var i spidsen for 15 succesiværksættere og -investorer og med McKinsey-drenge ved bordenden i stedet for nølende embedsmænd. De skulle komme med ”forslag til, hvordan vi kan gøre det lettere og mere attraktivt for iværksættere at starte ny virksomhed og vokse dem større”.

Minister Mikkelsen banede vejen, og han rejste selv flittigt rundt med proklamationer om, at ”Danmark skal blive verdens bedste iværksætterland”, og ”aktieskatten skal ned fra 42 til 27 procent”. Regeringen spillede 30. august ud med sit ”Sammen om fremtidens virksomheder”, og Iværksætterpanelet barslede 25. september med 13 fine forslag og en masse skarpe betragtninger, bl.a. om talentudvikling, videnspredning fra universiteter mm.

Objektivt set er det kun idioter eller spillefugle, der løber risikoen med nye virksomheder og SMV’er i et Danmark

Store som små erhvervsorganisationer lobbyede i hele processen, hvad de kunne for at gøre pakken størst mulig. Da det hele var forhandlet færdigt 13. november med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre i en samlet vækstpakke, havde den færdige pakke slet ikke en tyngde, man kan spise børn af med under juletræet. Regeringens erhvervs- og vækstpakke rummer især en række afgiftslettelser og kun tre initiativer, der direkte fremmer vækstiværksætteri.

  1. Investorfradrag – få nu gang i opstarts- og SMV-investeringer

Der kommer fra 2019 et 30 pct. fradrag op til 400.000 kr. I Storbritannien har de til sammenligning ingen beløbsgrænse og 50 pct. fradrag.

Antallet af startup-investeringer er markant højere i alle nabolande, og er der noget, iværksættere og investorer har ønsket sig, er det at kunne fradrage de ”huller i luften”, man ikke kan undgå at slå, når man investerer i nye eller nyere virksomheder.

Objektivt set er det kun idioter eller spillefugle, der løber risikoen med nye virksomheder og SMV’er i et Danmark med OECD’s højeste beskatning af den marginale aktieindkomst. Forslaget er således en start. Til gengæld fik regeringen ikke sit forslag til samlet lavere aktiebeskatning igennem. Her var Dansk Folkeparti for bange for, at det lød som støtte til de rige.

  1. Aktieaflønning – gør det muligt at fastholde talenter for opstartere

Det er gjort lettere og mere attraktivt at etablere aktieaflønning, vesting mm., uden at det dog koster staten mange basseører. Det er godt for mange nye opstartere at kunne tilbyde aktieaflønning på et efterhånden ophedet IT-jobmarked, hvor de ikke kan konkurrere med de etablerede virksomheders lønniveau. Point for det. 

  1. Aktiesparekonto – fra den sikre pensionstryghed mod vækst

Det hotteste emne i 2017 var uden tvivl aktiesparekontoen. Det endte med, at man fra 2019 kan få 17 pct. beskatning af 50.000 kr. i aktier mod de normale 27 pct. op til samme grænse. Det gælder på såvel realiserede som urealiserede kursgevinster, hvorved underskud kan modregnes i fremtidige udbetalinger.

Det endelige resultat er, at der er lige så langt til italienske sportsvogne som til, at Jørgen-Leth-banen kører i Århus.

Stadig er den reelle beskatning af pensionsmidler lavere, så vi ved ikke, hvor meget den vil befordre ideen med at stimulere investeringer fra almindelige lønmodtagere i små virksomheder og dermed endelig få flere børsnoteringer og en aktiekultur med en million deltagere som i Sverige. ’Hinsidan’ er beløbet ubegrænset og beskatningen lavere.

Regeringens forslag var, at danskerne skulle kunne indsætte op til 500.000 kr. på kontoen. Dansk Folkeparti har altså forhandlet den ned til en tiendedel. Brian Mikkelsen fik efter sommerferien ved lanceringen af ”Sammen om fremtidens virksomheder” fortalt, at hvis man vil købe ”en lækker Lamborghini, så er det fint, fordi det er ens egne penge på aktiesparekontoen”. Men det endelige resultat er, at der er lige så langt til italienske sportsvogne som til, at Jørgen-Leth-banen kører i Århus.

Velfærdsbenlåsen

Regnestykket ved årets ende er, at det blev til tre forslag, der blev til realiseret politik. Og det i stærk reduceret udgave.

Sammenlignet med f.eks. Iværksætterpanelets 13 ambitiøse forslag er det jo ikke meget. De gode idealister kan derfor græde, og de onde kynikere kan le og sige: Hvad sagde vi? De sidste vil tilføje, at regeringen og Brian Mikkelsen jo ikke agerer i en virksomhed med en enig bestyrelse, men i det sammensatte Folketing, hvor der skal tælles til et flertal. Og her har året være båret af alliancen – eller velfærdsbenlåsen – mellem Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet. De to partier bestemmer reelt spillets udfald, uagtet at regeringen har serveretten.

Og derfor sker der ikke så meget, uanset hvor godt et land for iværksættere, investering i unoterede aktier mm., Brian Mikkelsen af et ærligt hjerte gerne vil bibringe dronningeriget. Der skal først omfordeles til fordel for syge, ældre og andre af velfærdsstatens vælgere. Karakteristisk nok var de tre ovennævnte forslag da også at finde i erhvervsudspil i foråret fra Socialdemokratiet, LO og Dansk Folkeparti. De bestemmer, og de sætter grænsen for erhvervs- og vækstpolitikken.

Fuckfinger eller jubel

Reaktionerne på novemberforliget har været ret så forskellige, alt efter hvor tæt man er ved magtens centrum.

Hos netværkene af tech-iværksættere og startup-investorer vil man trække på skuldrene og være bekræftet i, at man bare skal sige ”Stay the fuck out” til politikerne. Det rykker ikke en meter, for de står ude i virkeligheden og tænker: Det ændrer ikke ved min beslutning, om jeg tør starte op. Og det stimulerer ikke mig til en ekstra investering.

Her tænker man politik som et skakspil, hvor bare det, at der rykkes et par bønder til mere fordelagtige positioner, er en sejr.

For erhvervsorganisationerne fra Dansk Erhverv til Dansk Industri, fra Finansrådet til DVCA har man taget anderledes positivt mod forliget. Her tænker man politik som et skakspil, hvor bare det, at der rykkes et par bønder til mere fordelagtige positioner, er en sejr. Så nu er der en ordning, og så kan positionen på brættet udbygges træk for træk. De syntes, de fik, hvad de har lobbyet for. Og de skal jo i øvrigt ikke selv stå ude i markedet og agere.

Et 2018, der rykker

I Bootstrapping hverken jamrer eller jubler vi over den iværksætterpakke, vi fik i 2017. Vi vil nøgternt give dig overblik og følge udviklingen i de tre initiativer på vej mod realisering. For der vil gå et godt stykke tid til den næste. Vi vil se på, hvem der bruger initiativerne, og hvad Brian Mikkelsen ellers kan få kørt ind og ud ad garagen i det nye år.

Efter lussingen ved kommunalvalget kan Dansk Folkeparti enten blive endnu mere skræmte eller vælge at tage endnu mere ansvar for resultater. Vi får se. Det eneste, vi kan sige, er, at 2018 økonomisk og markedsmæssigt også bliver et godt år for at etablere sig og skabe nye digitale og disruptive forretninger i Danmark. Krisen kommer nok igen, men næppe allerede i 2018.

Jesper Højberg Christensen er bestyrelsesformand i Bootstrapping og næstformand i DanBAN. Han er stifter af en række virksomheder her i blandt Nextwork, Advice og Kforum og investor i en lang række andre selskaber samt bestyrelsesmedlem i flere bestyrelser bl.a. Synoptik og Den Sociale Kapitalfond.

Kommentarer