Maymann fik tilbudt topjobbet hos det fremadstormende internetmedie Huffington Post, og han takkede ja. Kravet til ham var at fordoble Huffington Posts 40 mio. månedlige brugere på to år, men tre år senere havde Jimmy over femdoblet brugerskaren samt øget tilstedeværelsen fra 2 til 14 markeder.

Jimmy Maymann: Disruption skal mærkes på egen krop

Der er stor forskel på digital transformation og disruption. Det første handler om nye teknologier og digitalisering, så brancher udvikler sig. Disruption er helt nye måder at agere eller handle på, siger den tidligere iværksætter, topchef for The Huffington Post og AOL, nuværende formand for UNLive Online og kommende bestyrelsesformand for TV2, Jimmy Maymann.

Fra The Gurubook af Jonathan Løw:

Tilbage i 2005 hørte jeg for første gang om Jimmy Maymann, da han og nogle venner stiftede GoViral. Cirka på samme tid var min egen startup begyndt at interessere sig for video som en del af vores kommunikation, og GoViral-drengene gik all in på netop videoområdet.

Inden YouTube for alvor blev populær, begyndte Maymann og hans co-founder Claus Moseholm at knokle på at gøre deres vision stor: at hjælpe firmaer med at få deres marketingbudskaber ud igennem viral, videobåren markedsføring.

Det var på den tid, at jeg talte med Jimmy første gang, og siden har jeg fulgt hans spændende karriere på sidelinjen. Efter han og Moseholm lavede en stor trecifret million-exit fra GoViral i 2012, fik Maymann tilbudt topjobbet hos det fremadstormende internetmedie Huffington Post, og han takkede ja.

Kravet til Jimmy Maymann var at fordoble Huffington Posts 40 mio. månedlige brugere på to år, men tre år senere havde Jimmy over femdoblet brugerskaren samt øget tilstedeværelsen fra 2 til 14 markeder. Det gav genlyd i omverden, og i forbindelse med en større opkøbsrunde blev Jimmy Maymann ansvarlig for ’consumer brands’ hos giganten AOL.

Det er de færreste danskere, der kan præsentere så spændende en karrieremæssig rejse, og derfor spurgte jeg selvfølgelig også Jimmy Maymann, om jeg ikke måtte blive klogere på nogle af hans indsigter til glæde for GURUBOGEN’s læsere. Heldigvis svarede han ja, og her kan I læse resultatet:

Alle taler om disruption i disse tider, og jeg sidder lige nu på en e-handelskonference med 1100 mennesker, og den er ingen undtagelse. Hvordan ser disruption ud fra dit bord og med din erfaring?

Først og fremmest synes jeg, at vi skal definere, hvad vi snakker om. I mine øjne er der en væsensforskel på digital transformation og disruption. Den digitale transformation er ny teknologier og en digitalisering, der gør, at rigtig mange brancher kan og skal udvikle sig. Det åbner nye muligheder, men kan fint ligge i forlængelse af og understøtte, hvad vi til en vis grad gør i forvejen rent forretnings- og innovationsmæssigt.

“Disruption er noget andet. Det er helt nye måder at agere eller handle på”

Disruption er noget andet. Det er helt nye måder at agere eller handle på. Eksempelvis den deleøkonomiske udvikling som forudsætter fundamentalt nye forretningsmodeller.

Mange danske mediechefer har besøgt dig i USA, ved jeg. Hvad vil de gerne vide, og skyldes det, at mediebranchen er udsat for disruption netop nu?

Der foregår i hvert fald en digital transformation, som åbner nye muligheder. Men helt grundlæggende har vi jo endnu ikke opfundet nye forretningsmodeller i branchen. Vi fokuserer stadig på reklamer eller arbejder med abonnementsmodeller. Der er endnu ikke sket en voldsom disruption af forretningsmodellerne, men det kommer, for ellers overlever mange mediehuse ikke.

Jeg prøver at dele mine erfaringer med de danske medier, når det kommer til, hvordan Huffington Post er gået imod strømmen.

Ja for I oplever jo modsat mange konkurrenter vækst i antal brugere og i jeres indtjening. Hvad har I gjort anderledes?

Først og fremmest har vi en anderledes kultur end de traditionelle og ældre mediehuse.

På den ene side opfatter vi os som et medie, men vi er mere end det. Vi er en platform. Vores tilgang er at bruge nyheder til at skabe samtaler, og vores community er fuldstændig afgørende for os.
Når vi sætter fokus på nogle af de ting, som folk virkelig går op i, så er engagementet 15-20 gange større end på eksempelvis New York Times’ website. Vi har flere mennesker, der deler nyhederne og flere, der interagerer og debatterer.

“På den ene side opfatter vi os som et medie, men vi er mere end det. Vi er en platform”

Da jeg kom til Huffington Post, begyndte de sociale medier for alvor at spille en helt afgørende rolle for medier som os. Indtil min tiltræden havde vi været verdensmestre i SEO (søgemaskineoptimering, red.) og at rangere højt med vores nyheder i søgeresultaterne. Den slags er vi stadigvæk gode til, men nu fokuserer vi mindst ligeså hårdt på Facebook, Twitter, Instagram og snart også Snapchat.
Vi ønsker at være verdensmestre, når det kommer til at forstå, hvordan mennesker interagerer med nyhederne og med hinanden samt være skarpe i forhold til, hvad der kræves for, at brugerne deler de ting, vi publicerer.

Når du beskriver det sådan, kan jeg ikke lade være med at tænke på, om I overhovedet leverer nyheder i så fald? Er det ikke nærmere, hvordan man bliver god til at drive og styre online trafik, du beskriver her?

Lad mig give dig et eksempel: Én af vores journalister skriver en historie på 1000 ord. Det tager hende måske 3 timer. På nogle medier er det sådan, at journalisten kan holde fast i en selvopfattelse omkring, at vedkommende skriver historier, men ikke overskrifter. Sådan er virkeligheden ikke på Huffington.

“Vores skrivende ansatte ved, at deres nyhedsformidling handler om at få budskaberne ud til så mange læsere som muligt”

På vores medie skal den journalist, der skriver de 1000 ord, også kunne levere fængende overskrifter og finde passende billeder. Vores skrivende ansatte ved, at deres nyhedsformidling handler om at få budskaberne ud til så mange læsere som muligt.

Det tager førnævnte journalist 3 timer at skrive artiklen uanset hvad, så hvorfor ikke se det som helt naturligt, at hun også skal bidrage til, at folk rent faktisk interesserer sig for indholdet?

Men er det ikke bare click-bait, du beskriver her? Altså at medierne forsøger at lokke læserne med overskrifter, der måske ikke repræsenterer indholdet, men får os til at klikke ind på siden, så de kan tjene på deres reklamer?

Nej. Det handler helt grundlæggende om, at fremtidens journalister skal kunne andet og mere i fremtiden end at skrive grundsubstansen i en artikel. De må ikke læne sig tilbage og sige ”sådan gør en journalist ikke”.

“Klik-delen skal hos os forstås sådan, at vi er eksperter i data. Vi ved, at folk siger ét, men ofte gør noget andet”

I forhold til det med at lokke folk til at klikke så er vi meget bevidste omkring vores ansvar. Vi når ud til over 200 millioner mennesker, så vi putter ikke hvad som helst på forsiden. Du vil ofte se en forside, hvor der også er historier, der ikke spreder sig helt vildt, men ud fra grundlæggende nyhedskriterier er de væsentlige. Derfor er de med.

Klik-delen skal hos os forstås sådan, at vi er eksperter i data. Vi ved, at folk siger ét, men ofte gør noget andet. Vi ved nøjagtig, hvad de kigger og klikker på, og derfor har vi det interne mantra, at ”People come for the Kadashians, but stay for the Obamas.”

Betyder det også, at I rekrutterer nogle andre profiler end jeres konkurrenter?

Ja det gør vi i høj grad. Tag eksempelvis os og Washington Post. Vores gennemsnitsalder er 32 år. Deres er et sted i 40’erne. Både Washington Post og The New York Times har fantastiske journalister, men de er ikke særligt forandringsvillige.

“Vores journalister er fra den yngre generation, og de er vokset op med de nye medier. For dem er det naturligt at tænke digitalt”

Vores journalister er fra den yngre generation, og de er vokset op med de nye medier. For dem er det naturligt at tænke digitalt. Eksempelvis har de forståelse for, at når noget sker her og nu, så kan vi fint bruge et autentisk billede fra en tilstedeværende ”at the crime-scene”. Det er måske ikke i så høj kvalitet, som man normalt forventer af et fotografi bragt i en avis, men det er vigtigt at få historien ud. Sådan en holdning vil en traditionel journalist eller fotograf opponere imod.

Vil du dermed også opfordre andre virksomheder, herunder danske, til at ansætte yngre mennesker i større omfang?

Uden at det skal lyde aldersdiskriminerende, så ja. Vi er nødt til at skabe et fornuftigt mix – også aldersmæssigt. Jeg ser ofte virksomheder, som ikke evner at få den nye generation ind på centrale positioner. Det SKAL de gøre.
For mit eget vedkommende beder jeg løbende unge folk fra vores teams om at komme ind og fortælle mig om en ny teknologi, jeg måske ikke helt forstår i dybden, ligesom jeg jævnligt har spændende startups forbi mit kontor for at pitche deres nye ideer og innovationer for mig.

“Jeg ser ofte virksomheder, som ikke evner at få den nye generation ind på centrale positioner. Det SKAL de gøre”

Man er nødt til at tænke sådan, for ellers misser man mange af de ting, der lige nu foregår i sub-kulturerne, men i en snarlig fremtid bliver mainstream.

Nu er du jo del af en stor organisation, og jeg tænker på vegne af især små- og mellemstore danske virksomheder, at udfordringen for dem kan virkelig uoverskuelig. De har jo ikke AOL’s ressourcer eller dit netværk, så hvad skal de gøre i forhold til disruption-agendaen?

Jeg kommer selv fra startup-miljøet, så jeg kender alt til mangel på ressourcer og mangel på netværk.
Det helt afgørende er, at man kommer ud og oplever nogle af de mange spændende nye teknologier på egen krop. Man kan ikke ordentligt forstå 3D print, virtual reality eller andet, hvis man ikke har prøvet det. Én ting er at læse artikler om det – noget andet er at stå midt i det.

For eksempel tester vi virtual reality lige nu på Huffington Post. I fremtiden kan det give en fuldstændigt unik mulighed for indlevelse i historier og nyheder. I stedet for at høre abstraktioner om den syriske flygtningekrise, så kan man pludselig tage VR på og stå midt i det. Sætte sig i fortællerens sted og mærke emotionerne og menneskene på en helt anden måde.

“For eksempel tester vi virtual reality lige nu på Huffington Post. I fremtiden kan det give en fuldstændigt unik mulighed for indlevelse i historier og nyheder”

Ved at afprøve virtual reality på egen krop så bliver den og andre fremadstormende teknologier også virkelige på en helt anden måde, og så kan man bedre forholde sig til dem og se potentialet i dem – også for ens egen mindre virksomhed.

Så vi skal ud og prøve det, selvom det kan virke skræmmende?

Ja, men forhåbentlig skræmmende og spændende på samme tid. Vi står overfor en markant udvikling på linje med de industrielle revolutioner, vi har set historisk, men vi er kun lige ved begyndelsen.
Det skal dog nok komme, og det kommer indenfor quantum computing, internet of things, 3D print, selvkørende biler og meget andet.

Jeg tror på, at man som virksomhedsejer er nødt til at prioritere tiden og så komme ud og opleve disse fænomener på egen krop. Tale med de mennesker, der bygger på dem lige nu, og forstå mulighederne frem for at se skræmmebillederne. Det er afgjort investeringen værd.

Artiklen er et uddrag fra The Gurubook