Investeringspodcasten 160: Tankafkast og alt om udbytte

Hvordan har olietankere det lige nu? Og hvad kan man forvente af raterne og Ruslands påvirkning i de kommende år? Kom ombord på et spændende eventyr, når Hansen og Larsen udforsker de største skibe og kendte selskaber på markedet. De sætter fokus på industrien og giver dig indsigt i alt fra sikkerheden til finansieringen med eksempler fra Nordic American Tankers, Frontline og Teekay mm.

Der rundes af med en gennemgang af de danske udbytter, hvor bl.a. Mærsk og Topdanmark bliver nævnt, og hvad du skal være opmærksom på, når du holder øje med datoer og ex-dage. Hop med på bølgen og få styr på, hvad der rører sig inden for olietankere og danske udbytter.

Intro: 00:00 – 03:30
Olietankere: 03:30 – 05:00
Kvaliteten af olietankerselskaber: 05:00 – 12:20
Viden om olietankermarkedet: 12:20 – 17:05
130 mia. i udbytte til danskerne: 17:05 – 18:45
Udbytte vs. obligationer: 18:45 – 19:40
Aktietilbagekøb: 19:40 – 23:30
Teknisk om udbytte: 23:30 – 28:28