Den 9. januar 2018 var der 1.385 forskellige kryptovalutaer med en total markedsværdi på 751.146.908.716 dollars. Foto: Pexels.

ICO: et digitalt vildt vesten med store perspektiver

I 2017 kom kryptovalutaerne for alvor på dagsordenen og dermed også ICO’er. Den nye alternative finansieringsform er risikabel, men indeholder store perspektiver for fremtidens blockchain-marked.

Det kaldes af gode grunde for “det digitale vilde vesten”. Initial Coin Offerings, her forkortet ICO’er, er en forholdsvis ny finansieringsform med kryptovaluta især brugt af iværksættere, som vil rejse penge til en blockchain-idé. Men det vilde består ikke så meget i satsningen på ny teknologi som på reguleringen. Eller manglen på samme.

ICO’er er nemlig juridisk usikre. Traditionelt, hvis man investerer i værdipapirer som aktier eller obligationer, er det et tungt reguleret marked. Sådan er det ikke med ICO’er.

Funding gennem ICO’er er eksploderet siden anden halvdel af 2017.

“Når folk traditionelt investerer, har man Finanstilsynet og lignende myndigheder i andre lande, som sikrer primært to ting: transparens og investorbeskyttelse. Selvom ICO’er burde klassificeres som straight forward investeringsobjekter, så er de ikke regulerede. Man har som investor ikke nogen beskyttelse, og risikoen for hvidvask og terrorfinansiering er højere,” forklarer Martin von Haller Grønbæk, IT-advokat og partner i Bird & Bird.

[Hvad er en ICO? ICO står for Initial Coin Offerings. Det er en hybrid mellem crowdfunding og den traditionelle udstedelse af værdipapirer, en såkaldt IPO, men kan ikke sammenlignes med en børsnotering. Ofte bruger iværksættere ICO’er til at rejse penge til en blockchain-idé. ICO’er er mere risikable end IPO’er og er stadig i høj grad et ureguleret marked.]

Regulering af ICO er ikke sådan lige til

ICO’ers popularitet skød i vejret i løbet af 2017, hvor kryptovaluta, især Bitcoins, var på alles læber, og brugen af den simplere Ethereum-blockchain blev mere udbredt. Blockchain er grundlaget for kryptovalutaer, som der nu findes flere hundrede typer af. Den 4. januar 2018 var der ifølge coinmarketcap 1.385 forskellige med en total markedsværdi på 751.146.908.716 dollars.

[Sådan udregnes markedsværdien af kryptovalutaer: Markedsværdien udregnes ved at gange antallet af digitale mønter i beholdningen med den individuelle værdi for hver enkelt mønt. Kilde: Coinmarketswap.com]

Nogle steder i verden er man begyndt at forholde sig til den nye digitale valuta. I USA, Gibraltar og Singapore advarer man mod dem, men er begyndt at tilbyde individuel vejledning om regulering. I Kina har man valgt helt at udstede et forbud.

Der er meget mere spændende anvendelser end den kortsigtede spekulation.

“Folk køber i dag kryptovaluta, ikke fordi de skal bruge det på en markedsplads eller som del af et valideringsnetværk, men fordi de har en forventning om, at de bliver mere værd. Dét aspekt er det mest trendy i øjeblikket. Men det burde det ikke være. Der er meget mere spændende anvendelser end den kortsigtede spekulation,” siger Martin von Haller Grønbæk.

ICO’er kan skaffe finansiering, hvor det ellers er næsten umuligt

“Udvekslingen af værdier bliver registreret af en central aktør, som vi alle kan stole på. Det er juridisk omkostningsfuldt. Men forestil dig nu, at vi ikke behøver den centrale aktør, fordi vi bruger blockchain. Oveni det får markedspladsen sin egen valuta, så man ikke får betaling i penge, men i en møntfod knyttet til netop denne markedsplads. Man vil ikke investere for at sælge videre, men fordi man vil være en del af systemet i fremtiden og støtte idéen eller være med til at levere infrastrukturen,” siger Martin von Haller Grønbæk.

Han nævner som eksempel HTTP-standarden, hvor hele meningen er, at alle skal kunne bruge det.

Idéen er ikke, at et selskab skal eje og sælge af standarden, og crowdfunding ville heller ikke fungere i dette tilfælde. Men hybriden ICO kunne være interessant, mener Martin von Haller Grønbæk. Det er mindre problematisk end værdipapirer, og man kan i protokollen lægge op til, at køber ikke kan sælge igen.

“Det er en spændende måde at skaffe finansiering på, der hvor markedskræfterne normalt ikke ville drive finansiering hen,” siger han.

[Hvad er blockchain? Blockchain er grundstenen i kryptovaluta. Via matematik og kryptografi sikrer blockchain en åben og decentraliseret platform for transaktioner uden behov for mellemmænd. Udover at bruges til kryptovaluta kan blockchain bruges til intelligente kontrakter, online identifikation, journaler og transaktioner. Potentialerne er næsten uendelige, og teknologien kaldes det mest revolutionerende siden opfindelsen af internettet.]

Et foranderligt marked

Kryptovalutaer har efterhånden otte år på bagen. I 2012 fløj Bitcoin, som er den nok mest kendte kryptovaluta, stadig under mainstreamradaren. Det var det år, hvor Sigurd William Rachlew Høystad, serieiværksætter og VP hos Spires United, for alvor gik ind i markedet.

“Jeg blev besat af det. Jeg ville have sat hele min opsparing i Bitcoins, men jeg lod være. Jeg var 19-20 år på det tidspunkt og tog min far med på beslutningen. Han talte mig fra det. Det fortryder jeg nu,” griner han.

Jeg blev besat af det. Jeg ville have sat hele min opsparing i Bitcoins, men jeg lod være.

Men var det ikke også et ret risikabelt sats at sætte alt på Bitcoin?

“Jo. Men markedet var anderledes dengang. Det var mindre. Jeg endte dog med at investere lidt. Men det var da risikabelt, fordi det var så nyt og sårbart over for regeringers indgriben. I dag er markedet anderledes. Det er mere professionelt, værdiansættelserne er højere, og der er mere på spil. Priserne er blevet overophedede, jeg er påpasselig med at råbe boble, men de er oppustede,” siger Sigurd William Rachlew Høystad.

Han kastede sig til dels ud i det, fordi der var udsigt til store afkast. Som han siger, er det jo investeringer, ikke donationer. Men for Sigurd William Rachlew Høystad vejede det også tungt, at ICO’er har potentiale til mere.

“Det er vigtigt at gøre kapital tilgængelig for virksomheder på det her stadie af udviklingen. Blockchain vil med tiden få lige så stor indflydelse som internettet,” siger han.

Vi kan ikke vende tilbage til tiden uden blockchain

Ligesom med udbredelsen af internettet går der tid, før markedet modnes, siger Sigurd William Rachlew Høystad. Men vi kan ikke gå tilbage til tiden før blockchain. Ikke nu.

“Kryptovalutaer og blockchain udfylder et behov, som vi havde brug for at adressere. Med de mange eksempler på hacks, hvor mange millioner identiteter er blevet stjålet, er der et behov for en sikker, ikke-centraliseret id-database. På samme måde kan ulande også have gavn af kryptovalutaer, når inflationen i den lokale valuta er skyhøj. De udelukker ingen, og alle kan deltage i økonomien,” siger han.

Der er eksempler på virksomheder, der har hentet milliarder i ICO-seed-rounds, men som ikke har et egentligt produkt.

Men som investor skal man være påpasselig. Kryptovalutaernes popularitet har tiltrukket mange lykkeriddere, som vil lave hurtige penge på en ICO.

“Der er eksempler på virksomheder, der har hentet milliarder i ICO-seed-rounds, men som ikke har et egentligt produkt. Man skal virkelig lave sin research og være klar til at afskrive hele sin position næsten med det samme, man går ind. Kravene til likviditet og afkast er blevet lavere. Beløbene, der rejses, er øgede. Man skal være villig til at bruge rigtig meget tid på at finde de rette cases,” siger Sigurd William Rachlew Høystad.

Boblen skal briste, før succeserne vokser frem

Selvom han synes, at ICO’er er en smart måde at støtte crypto-projekter på, og han tror, at dele af ICO-processen vil finde vej ind i startup-funding, mener Sigurd William Rachlew Høystad dog ikke, at det bliver den nye normal inden for investering.

Det mener Martin von Haller Grønbæk heller ikke, men han tror på, at vi vil se en stigning i antallet af ICO’er, før der kommer et crackdown, som man så, da IT-boblen bristede.

Som med dot-com-boblen kommer mange succeshistorier først, når alt er skåret ned.

“Som det er nu, er det et paradis for svindlere. Men der ingen tvivl om, at meget forretning i fremtiden kommer til at handle om at levere tjenester til de nye virksomheder, der opstår på den anden bølge af blockchain-teknologien. For mange tidlige projekter vil ikke overleve, og som med dot-com-boblen kommer mange succeshistorier først, når alt er skåret ned, og de holdbare skud kan få plads til at vokse,” siger han.