Sustainability
Esben Lanthén, managing partner hos Nordic Sustainability.

Fremtidsfabrikken: Bæredygtighed er blevet et strategisk parameter for erhvervslivet

Esben Lanthén er managing partner hos Nordic Sustainability. I denne uges Fremtidsfabrikken vender Eske Gerup og Lars Horsbøl temaet bæredygtighed med ham.

Esben interesserer sig for sustainability, fordi det for ham har været et spørgsmål om at ville lave noget i sit arbejde, der var ud over det sædvanlige 9-17 arbejde. Interessen for bæredygtighed har han haft så længe, han kan huske, og bæredygtighed har derfor været naturligt for ham i hans arbejdsliv.

“Jeg tror måske, jeg skal pege tilbage på en oplevelse, jeg havde, da jeg var i Seattle og skrev mit speciale i 2012. Barack Obama var ved at blive valgt for anden gang, og det undrede mig såre, at den danske mediedækning af valget i USA var intensiv; der blev nærmest ikke snakket om andet, og der var ingen, der snakkede om klimapolitik, miljøpolitik og de her ting, og jeg forstod det simpelthen ikke. Jeg tror bare, der på det tidspunkt herskede en lidt klima-fatigue, altså, at folk efter fiaskoen i København nogle år tidligere var trætte af at høre om klimaet. Derfor skete der ikke så meget på dagsordenen.”

På den danske scene fylder klimadagsordenen op til valget i år meget mere, end den har gjort før.

“Klimadagsordenen fylder mere, end den nogensinde har gjort. Og det er faktisk en tendens, der startede allerede ved kommunalvalget her sidste gang, hvor miljø- og klimaspørgsmål pludselig var meget, meget højt på vælgernes dagsorden. Min analyse er, at der er en række partier, som har indset, at man ikke kan vinde valg uden at have en progressiv klima- og miljøpolitik.”

Sustainability er meget mere end miljø og klima

Når Esben bliver spurgt ind til, hvad ordet sustainability indebærer, er det ikke kun klima og miljø, der danner ramme for ordets betydning.

“Det er en bred dagsorden, som ikke kun er klima og miljø. Det er ikke kun det grønne. Det er i den grad også det sociale – og så er der også et økonomisk ben i bæredygtighedsbegrebet, hvor vi skal skabe noget udvikling i de lande, som ikke er så udviklede, og vi skal sørge for, at vi inden for samfundet har relativt meget lighed og sørge for, at folk har adgang til de basale nødvendigheder, der er behov for.”

Hos Nordic Sustainability hjælper de deres kunder med to ting: De er strategikonsulenter, og de har indgående viden om bæredygtighed. Den blanding af strategi på et højt niveau og dyb viden om bæredygtighed er unik på markedet.

“Man bliver nødt til at vise, at man ikke er med til at gøre verden til et dårligere sted”

“Det er en del af enhver god strategi, at du sørger for, at de risici, der måtte være mod en forretning, bliver bragt ned. Der er også en anden måde, man kan arbejde med de her risici på; hvis vi er gode med vores bæredygtighedsarbejde, sørger vi også for, at vi ikke får lortesager. Det er den defensive del af det. Den offensive del af det er jo, at du også får en måde at se på nye markeder på. Verden har jo en tendens til at flytte sig i takt med de udfordringer, som den møder, og hvis vi skal være tilstede om 10, 20, 30, 40 år, så bliver vi nødt til at løse nogle af de her udfordringer, i særdeleshed klimaudfordringer, som vi har. Man bliver nødt til at vise, at man ikke er med til at gøre verden til et dårligere sted. At man faktisk gør sit bedste eller i hvert fald prøver at gøre verden til et bedre sted.”

Nordic Sustainability er gode forbilleder, hvad angår klimavenlighed. De har undersøgt, hvor de selv har den største impact, og det er blandt andet selv at gå i den klimavenlige retning, hvad angår kød. Som virksomhed vil de ikke købe kød, og er man på forretningsrejse og skal spise, får man refunderet sin mad, hvis den er vegetarisk. Det samme gælder, hvis de får catering, så er maden som udgangspunkt vegetarisk.

Selvom Nordic Sustainability forsøger at være så gode mod klimaet som muligt, så er de ikke helt fejlfri. Der hvor Nordic Sustainability klimasynder mest, er, når de flyver.

“I den analyse, vi har lavet, er det meget tydeligt for os, at der, hvor vi har den største ømme tå, er på vores rejseaktivitet. Vi laver halvdelen af vores forretning uden for Danmark. En del af det i Norden, men også internationalt, og der retfærdiggør vi de flyveture, som er nødvendige for, at man kan samarbejde med mennesker på den anden side af verden eller bare samarbejde med mennesker i sit regionale nærområde. Det er en rigtig svær sondring. Vi har tre skridt, som vi altid gennemgår, når vi skal finde ud af, om vi skal flyve: Er det nødvendigt? Bliver vi nødt til at gøre det her, eller kan det gøres digitalt? Hvis vi ikke kan undgå det, er der så en low-carbon, altså en måde at gøre det her på, som ikke involverer at flyve? Kan vi tage toget? Og hvis vi ikke kan andet end at flyve, så offsetter vi trods alt de CO2-emulsioner, vi har fra det, sådan så vi sikrer os, at vi i det mindste prøver at gøre noget ved de ting, som vi ikke kan gøre noget ved selv.”