Ulobby ansætter EU Director

Fruzsina Karolyi er per 1. januar 2020 ansat som EU Director hos Ulobby. Her bliver hun ansvarlig for at udvide Ulobbys kundebase i Bruxelles samt øge kendskabet til den danske startup i EU.

Fruzsina Karolyi er per 1. januar 2020 ansat som EU Director hos Ulobby. Her bliver hun ansvarlig for at udvide Ulobbys kundebase i Bruxelles samt øge kendskabet til den danske startup i EU. En anden vigtig opgave er at etablere og skalere Ulobbys team i Bruxelles og tilstedeværelse på EU-niveau.

”Bruxelles er et vigtigt marked for Ulobby. Antallet af udenlandske kunder vokser, og vores nuværende kunder interesserer sig i stigende grad for EU. Derfor er jeg meget glad for at have Fruzsina med ombord til at lede vores forretning i området,” siger Anders Kopp Jensen, CEO og co-founder af Ulobby.

Fruzsina Karolyi har en kandidatgrad i international økonomi fra Corvinus University of Budapest. I sit tidligere job var hun Account Executive i FiscalNote Europe i Bruxelles, hvor hun på egen hånd opbyggede FiscalNotes lokale salgsaktiviteter. Tidligere har hun arbejdet som Business Development Manager for BDAC i Kina.

Ulobby er en software-platform udviklet til Public Affairs-specialister, der blev lanceret på det danske marked i efteråret 2017. Platformen rummer alle nødvendige funktioner og redskaber, der skal til for at sikre et professionelt Public Affairs-setup, herunder politisk og regulatorisk monitorering, styring og koordinering samt budskabsudvikling. Visionen er at gøre lobbydisciplinen mere demokratisk, transparent og tilgængelig.

Comments