Chief Marketing Officer

Ambitiøst tech-firma hyrer CMO Den danske tech-virksomhed Pensure opruster med Thomas Kjølhede som ny CMO, der senest har hjulpet andre startups med at skalere og vækste, herunder UserTribe.

Pensure opruster og gør klar til for alvor at indtage det danske pensionsmarked. Det sker med en ny nøgleperson til hovedkontoret i København. Og til at udfylde den rolle, har Pensure pr. 1. juni hentet Thomas Kjølhede ind.

Pensure har udviklet en ny software til pensionsbranchen, der for alvor gør pension nemt, hvor de digitalt hjælper folk med, at få mest muligt ud af deres pensionsopsparing – også når de ikke kigger. Det viser sig nemlig, at mange danskere kan få over 200.000 kr. mere i pension, uden at spare mere op.

Thomas har tidligere været med til at vækste virksomheden UserTribe, hvor han både har siddet med ansvaret for deres marketing, strategi og vækst. Udover selv at starte virksomhed, har han hjulpet adskillige andre startups med at vækste som ekstern konsulent. Før han trådte ind i iværksætter verdenen, havde han sin daglige gang på direktørgangene med strategimappen under armen og slipset bundet i C25 virksomhederne Tryg og TDC.

Thomas er uddannet fra Copenhagen Business School og er i sin nye stilling ansvarlig for Pensures vækststrategi – og han er ikke i tvivl om virksomhedens potentiale:

– Pensionsbranchen i dag er så gammel og grå, at det næsten gør ondt. De klassiske spillere har styr på selve pensionsdelen, men alt hvad der hedder brugervenlighed og digitale løsninger, har de totalt glemt at fokusere på – det er jo utroligt, at man i dag kan slippe afsted med at sælge produkter, hvor der skal eksterne rådgivere ind og hjælpe for overhovedet at forstå det. Og det er her, at Pensure har sin eksistensberettigelse i markedet, siger Thomas Kjølhede og fortsætter:

– Jeg glæder mig over at vende tilbage til tech-branchen og til en virksomhed, hvor det handler om at skabe løsninger, der giver mening og sætte den gode digitale brugeroplevelse i centrum. At skulle vækste en virksomhed, som rusker op i en stor branche, der har ligget i vinterhi de sidste mange årtier, det er lige mig.

Tyngde og erfaring

Med bred erfaring fra både iværksættermiljøet, tech-branchen og C25 virksomheder, er medstifter og CEO Frederik Dannevang ikke overraskende glad for nyansættelsen:

– Vi ledte efter en, med tyngde, drive og erfaring til at bygge en stærk strategi og plan for vores vækst, som samtidig også er i stand til at kunne eksekvere det hele. At Thomas er så passioneret, er kun en bonus, der gør, at mindsettet er på plads fra start i forhold til at være en del af Pensure, siger Frederik og tilføjer:

– Det siger sig selv, at en CMO der kan lægge strategien og samtidig lavpraktisk føre den ud i livet, er et godt match til Pensure. Derfor er vi glade for, at Thomas er med os på den vækstrejse, som vi vil skalere i den nærmeste fremtid.

Comments