---

Hvor er der vildt gang i den. Tag en vigtig arena som Vækstfonden. Rolf Kjærgaard, den lige så kompetente som afholdte CEO, er fravalgt til den fusionerede Vækstfond & EKF. Hvorfor sker det? Og på markederne: Jakob Jønck og Morten Lund er blandt de første træer, der vakler i renteblæsten. Hvad sker der? Så vi skal i den grad samle op på ugen fra inflationsøkonomi til TechBBQ, og fra skønne personer til problematiske sager. Og vi deler links til 19 seje founder-kvinder og til Jonathan Løw’s bøger, som du kan få gratis. Vi må da bare i gang.

 

Skær 10 % nu… selv når det kører derudaf

Jeg snakkede i ugen med en dansk scaleup med 400 medarbejdere, der arbejder globalt og især i et ophedet amerikansk marked. Selv om de ekspanderer med over 20 % om året, skærer de nu 10 % af medarbejderstyrken. Og det er simpelthen fordi, vækstvirksomheder i medgang altid får fedtlag. Der er altid en eller to i et team, der ikke rigtig performer! Det kan jeg nikke til, selv om jeg på ingen måde har været så konsekvent i mit daværende CEO-liv. Det er svært at orke, når man i forvejen skal finde og hyre så mange. Men det er givet det rigtige for højvækstvirksomheder. Og er man bakket op af kapitalfonde, giver det nok sig selv. Men også uden. Den aktuelle fokus på enhedsomkostninger og runway vil føre mange, også de mange sunde danske startups, naturligt ad samme spor. Paradigmet er skiftet. Mission er afløst af performance, storytelling af eksekvering.

Hvor stort er skiftet i markedet så? I dag, hvor jeg nedenfor skriver meget om Vækstfonden, kunne en målepind aflæses i VF’s halvårsregnskab, underskrevet af nu afgående bestyrelsesformand Tue Mantoni for et par dage siden. ”I 1. halvår 2022 tiltrak danske virksomheder 4,2 mia. kr. i samlet investering, hvilket er 1 mia. kr. mindre end samme periode året før, men dog mere end der blev investeret i hele 2020”. Altså ikke så skidt endda. Men som det hedder efterfølgende: ”Det danske venturemarked har også oplevet en opbremsning i investeringsaktiviteten, hvor det er blevet sværere at rejse kapital”. I 2021 var overskuddet i Vækstfonden 4,2 mia. kr., i 1. halvår var der 641 mio. kr. i underskud. Jo, det er ”papirpenge”, som ATP siger om deres tilsvarende underskud, men det siger meget om værdifaldet i vækstvirksomheder. Vækstfonden har heldigvis en god reserve, der som skrevet nedenfor vel kan blive vigtigere i dårligere tider.

 

Her skal skæres dybt. Festen er slut for Simple Feast m.fl.

Nogle tech og life science startups skal skære, fordi toplinjen er flad og bundlinjen endnu mere rød. Jeg skrev sidste fredag noget malende, at ’flere store træer skal falde i efterårets storme’. De første er allerede ved at falde med et brag, selv om vi på ingen måde oplever en egentlig konkursbølge, som man vel egentlig godt kunne forvente, når 1:3 matchinglånene forfalder, og udskudt moms og skat ikke længere kan udskydes. Men for Jacob Jøncks Simple Feast er festen ved at lukke ned. Det er ekstra let at forstå. På den ene side er der lodret stigende omkostninger til grønsagsproduktion og transport samt logistikudfordringer. Og på den anden side kan forbrugere mageligt undvære servicen, især hvis de er lidt trætte af måltidskasserne i opgange og på trappestene. Efter corona kan man vel også lige slæbe sig ned i Netto, hvis det sidste Gorillas-bud ikke længere kører forbi.

Selv om fx en håndfuld af de startups, der leverer grønt på abonnement, er gået ned, er det nok værd at fastholde, at de bedste altid overlever. Jeg har før været efter Simple Feast, fordi de på det danske marked kastede om sig med imagereklamer, man ved har mindre effekt end at smide 1000 kronesedler ud fra en Roll Royce. Ekspansion ind på et US-konsumer marked er ikke simpelt. Der var så slet ikke styr på økonomi og finanser. Og jeg har hørt flere fortælle, at produktet er for pauvert (og hvorfor kan man fx i en familie ikke til sin teenager tilvælge kød?). Imens har vi hørt Jakob Jønck holde gode brandtaler om at Simple Feast skulle blive så store som McDonalds. Sig mig endelig imod: Hvor rigtigt ideen med at skabe en global virksomhed for grønne måltidskasser end er – og det er den – har eksekveringen været for ringe.

200 mio. kr. rejst i februar. Nu er egenkapitalen i det bagvedliggende Feast Kitchen negativ med over 100 mio. kr. Nogle medier ville for meget mindre lave clickbaits og gule bånd om skandale. Jeg synes bare, det er trist. Og læren? Vi anpriser helt berettiget og meget, når superiværksættere med succes – som gode Jakob med Endomondo – tager hjem og gentager turen igen. Men fordi man havde en første scaleup-succes, er den næste altså ikke givet.

 

Pres på venturekapital. Men inflationen er ikke skyld i alt

Når Jakob Jønck i Børsen skal begrunde Simple Feasts fald skyldes det slet ikke det, jeg angav ovenfor. Nej, så er det fordi ”bunden er gået ud af det globale venturefinansieringsmarked for vækstvirksomheder i løbet af de sidste seks måneder”. Jo, det kan du sige. Men der må have været internationale (grønne) venturefonde inde og vurdere Simple Feast-casen. De har jo kapital, men er selvsagt mere krævende, mindre med på det vilde. De tjekker runway, logistik, ledelse osv. på en hårdere målestok. Og de må vel have vendt tommelfingeren ned, Jakob?

Vi kan nu med sikkerhed sige, at kapitaltilførsel de kommende år kun vil blive endnu mere forsigtig. Ingen vil ud i markedet til for høje priser. Og det alene vil presse multiplerne. Med sikkerhed fordi FED og også de europæiske nationalbankchefer på weekendens møde i Jackson Hole helt entydigt var på rentestignings-vejen som led i at bekæmpe inflationen. I Danmark er inflationen på 9 % og mestendels påført udefra. Den stramme kurs skal vi nok være glade for, selv om det gør virkelig nas og gør alt fra investering i startups til boliger meget mere vanskelig. Som Thomas Bernt Henriksen skrev i Berlingske: Jo hurtigere det (centralbankernes inflationsbekæmpelse, red.) lykkes, jo større er sandsynligheden for, at det lykkes at få inflationen under kontrol gennem en kombination af lavere vækst, lavere huspriser, lavere aktiekurser og ikke mindst lavere frygt for, at inflationen forbliver høj blandt forbrugerne, så de ikke begynder at bede arbejdsgiverne om mere i løn for at få kompensation for inflationen.” Inflationsbekæmpelsen er vigtig, for den gør, at pinen med recession bliver kortere.

Derfor var det også et ”Stramt og ansvarligt” påtvunget inflations-finanslovsforslag, finansminister Nicolai Wammen fremlagde i forgårs, inklusive lidt sukker. Vi undgår ikke en periode med recession i Europa, alene pga. at energipriserne er steget mere end under oliekrisen i 1970’ene. Men ”faktisk tyder alt på, at USA undgår økonomisk recession og dermed vil være den ”økonomiske motor”, der holder global økonomi oppe i en svær tid.” Det skrev Jeppe Christiansen i tirsdags i Børsen. Det fører nok for langt at udrede dybere for jer altid allerede hårdt prøvede fredags-læsere. Men nu har jeg linket til de to artikler jeg sammen med Thomas Black-Petersen, FBV har kåret som ugens to bedste om emnet inflation!

 

Dav EIFO, farvel Vækstfond! 

Når nu alle synes, CEO Rolf Kjærgaard har gjort det så godt, og det har strømmet ind med opgaver til Vækstfonden, hvorfor er han så ikke CEO for den nye ’Superfond’? Og hvorfor ser den bestyrelse for EIFO, sammenslutningen af EKF og Vækstfonden, så spøjs ud? Det spørger mange om. Det er svært at svare – især kort. Men vi kan da prøve. Så her seks ’gode’ forklaringer.

En ’broget’ flok. Det er en gentagen reaktion, jeg får på den ny bestyrelse for Vækstfonden og EKF. Det bunder sådan set i hele grundlaget, hele konstruktionen med én bestyrelse for Vækstfonden (VF), én for Danmarks Eksportkredit (EKF) og så én for paraplyen Danmarks Eksport- og Investeringsfond (nu gebrækkeligt forkortet til EIFO). Du kan læse det 112 sider lange Lovforslag bag fusionen eller mine tidligere sammendrag Vækstfonden. Hvorhen nu? #1 og #2. Det korte af det lange er, at enhver erhvervsminister fra dag til dag kan gøre det for en fusion logiske: Køre det hele sammen til én enhed med noget mindre end en 12 m/k bestyrelse plus 3 medarbejderrepræsentanter. Det vil jeg godt sætte penge på sker inden alt for længe, så sandt som Torben Möger Pedersen er øverste hyper skarpe og effektive formand. Men lad os se på seks vinkler til at forstå de mange valg og +/- argumenter, der må have været på bordet over sommeren hos erhvervsminister Simon Kollerup og departementschef Michael Dithmer.

 

Torbens topprofessionalisme

Det er specielt, at tre nuværende og tidligere pensionskassedirektører kommer til at bestemme det hele. Formand og to næstformænd i EIFO-bestyrelsen Torben Möger Pedersen (PensionDanmark), Bo Foged (tidligere ATP, nu CIP) og Dorrit Vanglo (tidligere LD, nu bestyrelsesposter) er alle, og især Torben, anerkendt for deres dygtighed – men ikke elsket tilsvarende af alle.
Plus: Ingen er mere vant til at investere på danskernes, ja det helt brede Danmarks vegne, end de tre nuværende og tidligere direktører fra PensionDanmark, ATP og LD. De er poppen af toppen. Desuden sagde Torben på årets folkemøde, at fusionen er hans idé. Så det er vel et rimeligt valg. Og til det spøjse et omvendt far-søn generationsskifte. Thor Möger Pedersen træder ud af Vækstfondens bestyrelse, far Möger går ind.
Minus: Ingen i triumviratet har vist brændt voldsomt for ventureinvesteringer og Vækstfondens dagsorden. Bo Foged har efter sigende ment, at venturefonde tjener for meget. Og Torben Möger at DVK-Dansk Vækstkapital (en afkastsucces skabt for at pensionskassernes netop kan investere i vækstvirksomheder) siden DVK 1 er blevet overflødig som en ”funds of funds, der er fee’s on fee’s”. Når Rolf Kjærgaard er fravalgt, er det næppe sket fra ministeriet, hvor han var favorit. Flere gætter på, at formandsskabet ikke har kunnet lide, at Rolf Kjærgaard qua sin rolle, har måttet forsvare vilkår og stillingsbesættelser i DVK. Et DVK, som formandsskabet altså har været mere end lunkne i forhold til – og som de nu selv har hånds- og halsret over!

 

Løve-folket brøler

Det indlysende spøjse for mange i økosystemet af professionelle investorer er, at Jesper Buch og Mia Wagner kom med i kraft af at være deltagere i et populært TV-program.
Minus: Flere har før skrevet til mig, at de mest er foredragssucceser, ikke rigtige tech vækstiværksættere, mere e-handels købmænd osv. osv. Selv har jeg kun været hård efter en enkelt DeSonic case, hvor Jesper og Mia tog 40 % ejerandel. Måske også for hård, for deres intentioner for iværksættere bredt er gode.
Plus: Det giver jo folkelig legitimitet til EIFO, og de er ikke formand/næstformænd og dermed tæt på at være uden for indflydelse. Og de kan jo også lære meget af EIFO-sammenhængene!

 

Omfavn Frigast-fjenden

Christian Frigast, ”kapitalfondskongen”, tidligere founder af kapitalfonden Axcel, fortsætter på posten som formand for EKF-delen. Og han har fået lov at tage Dorrit Vanglo og Jørgen Høholt (tidligere bl.a. Nordea storkundedirektør) med sig fra gamle EKF til den nye EKF-bestyrelse. Det til trods for at han åbent og aktivt har lobbyet direkte imod Simon Kollerups fusion! Det virker vildt på mange at belønne sådan et oprør.
Minus: Hvad skal man egentlig med en fusion, når formand Frigast for EKF vil sikre, at så lidt som muligt ændrer sig?
Plus: Det er god taktik at ansvarliggøre en hovedmodstander og give ro hos FLS, Vestas osv., der bl.a. med Brian Mikkelsen som sendebud har protesteret mod fusionen og faren for at påvirke deres eksportlånebutik. Men mon ikke EKF snart lægges ind under paraply-EIFO? Så kan Frigast stritte imod så meget han vil.

 

Padel-community

Erhvervsminister Simon Kollerups foretrukne omgangsform for tiden er at spille padeltennis. Opslag viser at fx gode, empatiske Esben Gadsbøll, ny næstformand i VF, har fx været i kamp. Esben er en velvalgt repræsentant for miljøet som formand for Danish Tech Startups. Jeg ved ikke, om nogen valgte kan have gæstet den socialdemokratiske erhvervsklub mere end en gang. Men Venstres erhvervsordfører Torsten Schack Pedersen tordnede i Berlingske mod valget af en ”partisoldat” som Martin Rossen (nu Danfoss før Mette Frederiksens højre hånd) til EIFO-bestyrelsen.”Venstre var bare ikke bedre da vi selv sad på posterne”, som en tidligere toprådgiver i samme parti, sagde til mig i går. I øvrig kan jeg tilføje, at Rossen er skarp i hovedet, og lønnen pr. time for at være i den bestyrelse med den materialemængde er et tyndt ben at gnave.
Minus: Det med at venner får poster, og en Jan Bisgaard Sørensen er fra egen Thisted-Mors valgkreds, gør en minister sårbar for kritik og er skidt i en bestyrelse, hvor professionalisme altovervejende har hersket.
Plus: Simon Kollerups kongstanke – som selv en ’nordjyde’ som mig godt kan blive lidt træt af – har været vækst i ’Hele Danmark’. Så er det måske politisk klogt at have mindst en lokalt forankret jyde med.

 

Grønt er det nye sort (eller omvendt)

Den grønne omstilling er det store politiske slagnummer i tiden, og innovation bør spille en kæmpe rolle, tænker vi i økosystemet. De to største, og selv på verdensplan blandt de mest aktive på den store milliardklinge, er PensionDanmark og CIP, Copenhagen Infrastructure Partners. Torben Möger og Bo Foged er hermed en alliance second to none for havvindmøller, PtX osv. Men, siger nogle, også noget af en sammenspist cocktail, så sandt som Torben i sit fremsyn fandt og gjorde CIP stor.
Plus: Der kan og vil sikkert blive satset massivt fra statens fond på energiøerne og andre innovative milliardinvesteringer.
Minus: Hvor er Danmarks grønne Investeringsfond og deres investeringer i den her fusion? Hvor mange i formandsskabet er ikke inhabile, når der skal investeres i PtX, CCS osv? PensionsDanmarks definition af grønt og ESG vil for nogen synes bred. Jeg har fx før refereret Möger for et inkludere Defense, fx Locheed Martin aktier, i ’ESG-D post-Ukraine’. Det kan bestemt forsvares (undskyld) – men debat bliver der.

 

Broget, men ikke så divers

Simon Kollerup har talt varmt om underskuddet af kvinder i bestyrelser og i vores økosystem – men ikke gjort så meget. Her kunne så handles. Man kan sige, at 33 % er over normen, men på min kugleramme nu mest under 50 %.
Minus: Det fundamentale er og bliver, at diversiteten i toppen blandt dem, der ender med at bestemme – Torben, Dorrit og Bo – er tæt på zero, så sandt som de alle tilhører hirden af 40 danske pensionskassedirektører! Det gør det så lettere at handle – og det kan måske være meget godt midt i mangfoldigheden. Men den dag det hele er et stort EIFO, kan Jesper Buch komme med kække bemærkninger og Esben Gadsbøll tale om 1:3 matching og stærke visioner så længe, de vil.
Plus: Et godt valg til formand for Vækstfondens bestyrelse er Camilla Ley Valentin, både som co-founder af Queue-it og nu i Maersks venturearm. En ukendt for mange vil være Anne Mette Toftegaard (lige skiftet fra GL Forsikring til Alm. Brand), som formentlig er valgt af Möger, der har haft samhandel og været i F&P’s forretningsudvalg. Men hun er altså skarp og fremme i skoene.

 

Vækstfonden – for vigtig til at være væk

Dansk eksport er i super form, som statsministeren konstaterede i går på Dansk Erhvervs årsdag. Eksporten har aldrig stået stærkere, skabt mere værdi, skabt mere beskæftigelse. Så EKF med CEO Peder Lundquist, nu også CEO for EIFO, kan bare drible videre med fuld rygvind. Modsat hænger VF’s 300 ledere og medarbejdere nok med mulen denne fredag. Deres startups og vækstvirksomheder kan snart meget vel få det svært alt efter recessionens forløb. Så får vi for alvor brug for et stærkt Vækstfonden. Og det har vi haft de sidste 15 år. Fra Christian Motzfeldt til Rolf Kjærgaard har VF præsenteret fantastisk og været en yndling i Erhvervsministeriet. Til nu. For nu ligner VF organisatorisk for alle iagttagere den helt store taber i den fusion, de loyalt er gået ind i. Men Vækstfonden er for vigtig til at være væk. Og i det lange løb går det hele jo nok. Vi håber i al fald det bedste.

 

20 seje founders, der er kvinder

Vi kender efterhånden sangen fra Return on Diversity og vores hårrejsende problem med, at kun omkring 1,5 procent af investeringer i Danmark går til startups med kun kvindelige stiftere, og 6,7 procent går til startups med mixed founders. Hvad gør vi ved det, er 100$ spørgsmålet. Oplagt er selvsagt at præsentere de her startups for investorerne. Og jeg skal love for, der i onsdags blev pitched, da Jeanette Carlsson, Tech Nordic Advocates havde sat 19 startups op i kantinen hos Vækstfonden. Industriens Fond, Magnusson, KPMG, Nordea og London Stock Exchange er blandt andre sponsorer.

De 20 seje founders, der pitchede, var: Louise Vinodini, Webrick; Stine Kalmer Jørgensen, Dreamplan; ; Amira Moussa, Cheetah AI; Jette Louise Larsen, Minplan ; Lena Andersson, Go! Running Tours; Mie Haraldsted, Aim Robotics; Jeannette Eis, Attendwise; Mie Bøgh Arildsen, Hero I/S; Paula Jota Pedersen, Poikilingo; Inga Stein Burgaard, Seek+See; Hatla Færch Johnsen, uQualio; Thuri Kledal, PhD, VR-Nature; Isabella Merrild Agdestein, FocalX Rikke Vallentin Stoltz, Green Heart of Copenhagen; Susan Poulsen, AdPlenty; Dorte Caroline Knudsen, SHIFT; Vera Reshetina, Workee; Lillian Katrine Kofod, Vent2U; Mia Negru, 2030 Builders; Elizabeth Gianna Boye, Sociability.

Nu er investorer jo lige så forskellige som dyreriget, men fra investorer i DanBAN til PreSeed Ventures og Seed, fra Promentum til Nordic Alpha Partners blev vi i al fald fastholdt hele eftermiddagen af gode pitches – og havde flere vi hver især ville følge op på.

 

Founders som CamopyLAB i mediestorm. Forskel på mænd og kvinder?

Hvis jeg var blevet hængende på humaniora som forsker, ville jeg lave et komparativt studie (et benchmark) i, hvordan mænd og kvinder behandles i medierne. Der er masser af godt stof, bare tag denne uge omkring betalingsstandsninger for startups. I Børsen hedder det 30.8 neutralt, at ”Simple Feast går i rekonstruktion”, og nærmest positivt om Morten Lund i BT: ”Kendt forretningsmand i problemer: ’Vi sætter alt ind”. Om Sahra Josephine Hjorth skrives så sammesteds: ”Falmet stjerniværksætters selskab sendt til tvangsopløsning”. Om det er tilfældigt eller kønnet overlader jeg til læsere og forskere.

I øvrigt er der vel den vigtige forskel, at det er højst usandsynligt, at CanopyLAB, trods revisorsjusk med aflevering, går i betalingsstandsning. Den finske kapitalfond Sparkmind.vc konverterede i sidste uge små 5 mio. kr. fra gæld til kapital. Det er jo nok, for at der kan være positiv egenkapital. Som jeg har skrevet flere gange: Alt tyder på, at aktionærer og kunder – uanset hvor meget graverjournalister måtte have kontaktet dem – bakker op. Men det konstaterer ingen andre. Ydermere er det, gennem de mange aktindsigter, kommet frem, at forskere fra Harvard University og Georgetown University har skrevet under på støtteerklæringer om at de gerne vil overtage forskningsprojektet Unfold, og hermed erstatte UCN og Aalborg Universitet. Det er sådan cirka som at rykke en fodboldkamp fra mit B93 veteranhold og til Champignons League. Men jeg er efterhånden vant til, at hvis jeg diskret påpeger sådanne forhold i graver-casen, er det fordi jeg er enten blind eller betalt.

Det interessante for mig er, at økosystemet nu er genstand for såkaldt kritisk journalistik. Alle medier har oprustet med det, de kalder graverjournalistik og magtkritik, i ugen fx med to nye chefredaktører på Ekstra Bladet. Det giver mening for så vidt pressens fornemste opgave, siden den voksede frem som borgernes kritik af enevældets autokrati, er at agere en 4. statsmagt. Nu er den bare for store dele blevet til ’afsløring’ for clickbaits af hvad som helst. Verden er fuld af nid og nag, fejl og misforståelser. Det kan så pustes op i gule bånd med ’afsløringer’. Konsekvensen er, at der ingen rigtig forskel bliver på nonsens og det, der virkelig trænger til magtkritik. Søgelys rettes bl.a. mod vores dele af et erhvervsliv, hvor stort set alle bare af internt pres og ekstern transparens langt hen er tvunget til at opføre sig ordentligt. Og i politik bliver man hængt ud konstant, også selv om adgangsbilletten er at være så ren som en finsk kvindelig statsminister i sne. På den vis bliver kritisk presse ofte sin egen værste fjende. Hvordan vi så tackler den nye mediesituation i økosystemet, kommer jeg nok tilbage til en dag. For jeg kan mærke det bekymrer mange founders, især selvsagt kvinder.

 

Rabler Ralund: Netbutikkernes ”optimisme gror”

Optimismen er høj hos e-shop-ejerne, udtalte Dansk E-handels grand old man Niels Ralund i ugen. Det har han konsekvent sagt hele året, hvor vi andre tænker: Shit, e-handel er da ramt af omsætningsfald. Shopify og Amazon er ude i massefyringer. Først er vi fri af corona og kan købe i en butik igen, ja nyder det. Dernæst sparer den skræmte og inflationsramte brede befolkning på de dyre abonnementer. De fleste ville nok melde sort i sort. Men ikke Niels Ralund, hvis medarbejder i Dansk Erhverv dog i ugen måtte indrømme, at ”50 % af alle danske netbutikker er ude for en omsætningsfald i andet kvartal.” Hvilket så altså ikke bekymrede Ralund, for det fald var jo sammenlignet med corona-kvartaler året før. Jo, men e-butikkerne er nu gearet til 2021-vækst. Og de skal betale coronalån, skat og moms. Hallo, virkeligheden indhenter dem. I går tiltrådte min gamle kollega og partner i Advice, tidligere forsvarsminister Gitte Lillelund Bech i Dansk Erhverv som markedsdirektør bl.a. for Digital Handel. Ser frem til mere ædruelige udmeldinger.

 

Tips, Tricks & andet godt

Sidste fredag omtalte jeg tre af de udenlandske hovednavne på TechBBQ, denne gang bliver det tre sessioner jeg vil overvære. Vi skal også se på bøger og lidt andet godt.

 

Ledelse på TechBBQ

Larry Madowo er som nyhedsvært på CNN et stort navn og en nydelse at høre på. Han diskuterer kl. 14.30 på dag 1 autentisk lederskab med svenske venturekapitalist Caroline Farberger, og du kan kigge forud HER.

 

Metaverse på TechBBQ

Et af de oplagte emner at følge er Metaverse. Det bliver til noget, og det bliver mindre end Zuckerbergs, men stort. Metaverse-panelet “Getting Macro with the Metaverse: Realism, Opportunity and Challenges” (kl. 15.20 på dag 1) præciserer nok min spådom skarpere. Dan Burgar er her en interessant profil i forhold til AR, VR, XR m.m. Du kan varme op med en lille video med ham HER.

 

Det blå valg på TechBBQ

Valgkampen er reelt i gang, selv om valget nok først udskrives i første uge af oktober. Tommy Ahlers er altid et trækplaster, og han taler 12.30 på dag 1 med Jakob Ellemann-Jensen. Det er nok sjovere end at genlæse min omtale af Venstres 23 – i øvrigt mestendels glimrende – forslag til iværksætterpolitik.

 

Gratis Jonathan Løw-bøger

Jeg skal hilse fra Jonathan og sige, at han nu forærer flere af hans bestsellere væk som ebog og lydbog. Det gælder Listen Louder, Gurubogen mfl. De skulle ifølge anmelderne og +75,000 læsere være ret gode, skriver han underspillet. Du kan se på dem her: https://www.jonathanloew.dk/bogudgivelser/

 

Århus priser

Nu vi er omkring Århus, er en række founders som LandFolk og investorer indstillet til årets INCUBA-pris. Blandt investorerne må DanBAN næsten vinde, for netværket er både indstillet som organisation og med medlemmer som Claus Hansen, Bo Wase og Poul Carstensen (vandt vist også sidste år). Men de savner da vist kvinder i Århus?

 

13 VC-partnere, der er kvinder

Jeg har ført citeret Sifted for, at 13 kvinder i 2022 er blevet partnere i VC-fonde i Europa. Alt efter hvordan man tæller, kan jeg nu godt, især i nystartede, nævne en del flere end gode Sara Rywe fra byFounders. Men det forhindrer ikke, at Sara shiner i Business Insider i ugen.

 

BII har masser af fede programmer

BII har et 18 måneder langt program for life science starups med et konvertibelt lån på 10 mio. kr. i enden. Sig ikke, det ikke er fedt at starte life science op i Danmark! Inden skal man dog have været med i BII Venture Lab program. Det er nu åbent for ansøgning. Og det er bl.a. attraktivt ved at have et konvertibelt lån på 4 mio. kr. tilknyttet. Du kan læse mere HER.

 

Fusion af events?

Mens vi venter på at mødes på TechBBQ, kunne nogle af os hygge os, inklusive Jasmina Pless, i går på Dansk Erhvervs årsdag, hvor Brian Mikkelsen bød på et godt program med tre statsministerkandidater, der gav den gas med at positionere sig op mod hinanden. Mette Frederiksen sagde i sin tale, at regeringen inden længe vil præsentere en yderligere reformpakke ”Danmark Kan Mere 3”, som også vil indeholde tiltag, der skal skaffe arbejdskraft på langt sigt. Mere arbejdskraft, mindre Arne-pensionering er sådan set noget af det, vi har ventet på siden sidste valg. Det ender nok bare med mere uddannelse.

Danmark kan mere 1 l og 2 indeholdt ikke så meget andet for vores økosystem end fusionen mellem Vækstfonden og EKF. Næste fusion burde være mellem Dansk Erhverv og DI. Engang var det hjemmemarked og service overfor industri og eksport. Nu organiserer begge det hele og begge også vækstiværksættere. Selv om konkurrence er sundt, er lige netop politisk interessevaretagelse stærkere fra én spiller. Men så er vi selvfølgelig en stor event og mange bestyrelsesposter mindre! Med mindre man som i EIFO har en meget stor bestyrelse. Uanset konstruktionen er jeg sikker på, at de mange gode valgte vil gøre deres yderste fra grøn omstilling til lån og kapital til tech startups samt eksporterende virksomheder.

Alt godt, nu må du nyde din helt egen herlige weekend-event, inden vi på tirsdag spørger til, hvad du skal på TechBBQ. Ses inden længe.