Uge 46 i økosystemet: Next Normal eller Old Normal? Pelsdyr eller flokdyr? Lars Seier eller Lars Tvede? Nye pakker eller gamle? Zoom eller Hopin? Og sex eller sexisme?

Gik verden i ugen endegyldigt mod old normal i stedet for mod next normal? Fra optur for Amazon, Netflix og Zoom til optur for Bank of America, SAS og krydstogtsaktier? Fra hidsige guld-Donald til rolige pensionist-Joe? Søger vi nu frem mod fortidens tryghed i en usikker blanding af håb og virkelighedsflugt? Her søger vi i al fald svar på nogle af ugens hotte dilemmaer i vores – forhåbentlig – stadig herlige økosystem.

 

Fra Next Normal til Old Normal: Fra high- til 0-tech?

Vi kan se lys for enden af tunnelen,” sagde Pfizer-formand og CEO dr. Andreas Bourla i ugen og chokerede finansmarkederne. 90 % effektiv vaccine fra mega-Pfizer og lille BioNTech er langt over forventningerne. Straks sprang verdens aktier op med vaccinenyheden.

Det vil sige, det var alle de gamle ’kedelige’: flyselskaber, krydstogtsselskaber og bankaktier, der steg. United, Delta og American Airline er fx alle løftet over 15 %. SAS meget mere. De fede tech som Amazon, Netflix og især Zoom og andre heltestartups under pandemien sank. Zoom med minus 17 %. What!? Så meget gav aktiemarkederne altså for den digitale omstilling i ugen! Hysterikere! Hyklere!

Skal du så støtte banker i stedet for neo-bankerne Lunar, Revolut og Monzo, biografer i stedet for Netflix og købmanden for Nemlig.com? Spis brød til. Investorer er altid pengesultne stakler (ja, nærmest som overtallige hjemløse i en metro) og ser kun på yderligere vækst. Zoom var trods alt steget med ubeskedne 635 % til dato i år. 635 %! Stakkels Bezos med Amazon og Netflix, der steg hhv. 80% og 60%! Der var plads til en korrektion, som det mere afdæmpet hedder. Og hvis jeg havde købt Zoom-aktier for et år siden, havde jeg nok også været fristet af at tage lidt gevinst hjem.

 

K-krisen: Nye pakker – eller gamle pakket ind på ny?

Aktiemarkederne har altså taget forskud på, at krisen er ovre. Det er interessant.

Her på Bootstrapping holder vi lidt endnu fast på, at krisen herhjemme stadig og bekvemt er K-formet – bekvemt, fordi vi så dårligt kan tage helt fejl. ”K” på den måde, at noget kører (stadig!) pænt skråt opad som onlinesalg og alt til hjemmet. Andet vil en rum tid endnu gå skråt nedad som fx musiksteder, restauranter, mink og anden eksport. Men især det første. Min ven Mogens Dahl, fantastisk dirigent og skaber af Danmarks eneste private klassiske koncertsal, drejede nøglen om i går. Uden stat, ingen musik.

Det meste går dog bare ligeud som det lange ben i et ”K”. I alt forventes BNP på året at ende i et rundt nul. Status quo.

What to do? Imens regeringen bliver pelset fra begge sider og har travlt med at håndtere sin første store krise, er finansminister Nicolai Wammen allerede kommet med sin næste genstartspakke. Det kan godt være, den er snusfornuftig. Men altså også så helt old normal, at få nåede at bemærke den i ugen. Her er de tre kendte geværgreb:

  1. Endnu flere (500) millioner til eksportstøtte. For der er en stadig angst for, at det kan være svært at sælge vores varer derude, før opsvinget igen har helt fat i verden. Det er lidt ligesom, hvis man – som jeg, der laver byudvikling i Nordjylland – skal sælge noget lige nu deroppe i det nordjyske nedlukke… det trækker nok ud. Hvor meget Danmarks Eksportkredits (EKF) milliardgarantier kan smøre eksportaftaler, ved jeg ikke. Men godt lobbyet af DI’s Lars’er, hvor Lars Sandahl ellers i ugen må se, han har mistet sine to absolut skarpeste hoveder: Lars Frelle som dep.-chef i Klimaministeriet, hvor han kan kombinere den grønne omstilling med sine digitale evner. Og Kent Damsgaard til Forsikring & Pension, der skal finansiere den grønne omstilling.
  2. Boligjobordningen er endnu engang trukket op af hatten, og lige håbløst og perspektivløst pengespild, for alle ved, hvor svært det er at finde en ledig håndværker.
  3. Og så er der to milliarder til omstillingsindsatser lokalt, hvilket ville være fint. Men hvordan fx omstille en minkavler med 0,7 mio. kr. i driftsunderskud pr. år til ’bio-hacker’, ’space tour guide’ eller ’human body designer’, og hvad Microsofts analysecenter ellers benævner fremtidens jobs. Mon ikke alle ender på den lokale AMU-skole for at få endnu et certifikat til en – endnu åbenbart ikke selvkørende – truck!

Så skønt beroligende. Intet stort nyt under solen. Hvad så med startups spørger du? Som KPMG’s Morten Høgh-Petersen har forklaret her, vil EU give grønt lys for medarbejderoptioner op til 50 % af lønnen, og EU-Kommissionen har tilkendegivet, den vil investere 30 mia. kr. i startups frem til 2027. Frederik Ploug lobbyer i Børsen torsdag for equity crowdfunding. Og sådan kan man blive ved. Vi er nogle, der mere mærker den Den Europæiske Investeringsbank (EIB) som en faktor, fx var den cornerstone i Den Sociale Kapitalfonds kapitalrejsning. Men håb foreløbig mest på ’everything as usual’. Håb især på – og hvis du er en organisation for startups, så kæmp dog for – at få forlænget vores eksisterende, megagunstige COVID-19-pakker ind i første kvartal 2021.

De penge, der ikke er brugt, kan selvfølgelig også genlanceres og genuddeles som en 2021-nytårsgave. Det hedder spin og er nok, hvad mit kyniske jeg ville anbefale, hvis jeg tjente føden som særlig rådgiver for Simon Kollerup. Sådan dejlig old normal at fodre hvalpen med dens allerede næsten udvoksede hale.

 

Lars Seier eller Lars Tvede? I al fald gamle Lars’er

Nu til rigtige hvalpe, der i Danmark hedder ”Lars”, fra Nationalbankdirektøren (som min hustru ikke vidste, hvem var, da hun engang havde ham til bords, hvad kun gjorde aftenen bedre) til ex-Lars fra Græsted, der vist bare ikke helt har forliget sig med det lille ex. ” Fiaskoen fuldendt” triumferede Ekstra Bladet onsdag om Lars Seier Christensens i ugen nedlukkede cykelprojekt fra 2017, Virtu Cycling Group. Fornemmeste ’virtu’ var ifølge Ekstra Bladet at få brugt 65 mio. kr. på ”løse idéer, spinkle håb, naive forventninger og varm luft rodet sammen og præsenteret som den hurtige vej til cykelsportens verdenstop.” Kort sagt uden omtanke og uden at finde en hovedsponsor for hurtigmændene i lycra. Hvorfor skulle en stor dansk virksomhed investere måske 150 millioner kroner om året i et cykelhold, som drives af en politisk engageret, hovedrig udlandsdansker, som hylder Donald Trump og håner miljøforkæmperen Greta Thunberg?” Næ, måske er tidsånden bare skiftet. Måske skal der andre Lars-dyder til?

Er det alligevel lidt de samme dyder, eller mangel på samme, der driver Lars Tvede? Nogle – og det er nok dem, der mener, Tvede havde det meste af skylden i den spektakulære kamp med den meget forhenværende ven Peter Warnøe i kampen om venturekapitalfonden Nordic Eye – fortæller mig, at Lars Tvede er mindst lige så halvskør som Lars Seier. Men i så fald ikke til at være spekulant! Lars Tvede shortede, dvs. spekulerede i kursfald, allerede i februar, og omvendt senere. Og satsede på, at sølvprisen steg i sommer pga. pengepolitikken. Så han gjorde alt det, man vitterlig bliver en helt af på Euroinvestor. Lars Tvede siger nu til Finans, at ”konjunkturmæssigt er jeg i meget positivt humør. Jeg mener, vi er i starten af en ny, god periode for økonomierne og på finansmarkederne.”  Som de andre investorer i ugen er han negativ på tech-sektoren, der er for dyrt prissat. Industriaktier, bilfabrikanter, banker er det nye (gamle) sort.

Lars T. er ikke mere skør, end han snart er klar med en ny hedgefond, der er åben for eksterne investorer fra €100.000 og op. Der skal nok blive kø ved indgangen – udgangen har vi til gode. Strategien er, som jeg læser den, – og med det forbehold, at jeg ikke har studeret hans 15 internationalt solgte bøger – Lars’ bedste tanker og fornemmelser inkl. gearing.

 

Pelsdyr eller flokdyr? Passive eller aktive BA’er og VC’er?

Under en DanBAN-session, hvor jeg skulle uddanne nye business angels efter alle de rigtige upstreams (uendelige muligheder) og downstreams (lige så uendelige risici), der er forbundet med at være så dumdristig at investere i startups, blev jeg spurgt, om vi ikke nogle gange bare investerer som flokdyr? Altså bare kigger på, hvem andre der investerer i stedet for at undersøge marked, MVP, founders og alt det der? Svaret er et rungende JA.

Når jeg fx sidste år havde nogle investeringer med Vækstfonden Venture, kunne jeg studere den 30 siders grundige due diligence-rapport. Men jeg kunne da også bare have bladret og tænkt, at når de er med, så kan jeg også være med. Tilsvarende kan det i dagens danske marked være et signal, hvis Vækstfonden fx ikke er gået med i en større fond eller en IPO.

Som en amerikansk VC-medarbejder engang erindrede: “I can’t tell you how regularly I (i venturemiljøet) was asked “Who else is investing?” Det gælder så hele vejen op til de største fonde. Vi er alle tryghedsøgende pelsdyr, der også engang – nok før de i ugen i Danmark fyrede 300 – købte IBM. Altså flokdyr.

Men apropos fonde er det jo måske også en slags flokmentalitet, når vi går ind i fx venture-, growth-, sidecar-, secondaries-fonde. Vi har med glæde lagt tranche efter tranche og håber at høre fra det hele syv – bibelsk fede – år senere. Som jeg før har skrevet, er der en spirende tendens i udlandet til, at fonde inddrager investorer, giver dem beløb til investeringer osv. Altså en slags wisdom of the crowd, som vi kalder det på startupsiden. Men herhjemme pantsætter vi som investorer med glæde vores forhåbninger og agerer som små norske pelsdyr, der glade vælter i afgrunden. Alt er ved old normal.

 

Sex eller Sexisme? For det ene, mod det andet. For alle

Det første må du selv få samtykke til – eller selv fantasere om denne Fifty Shades of Grey-fredag. Det andet, sexisme, må vi sætte grænser for, altså for, hvilken form for magtudøvelse der skal accepteres mellem køn. Alle founders, CEO’s og bestyrelsesansvarlige må da tage stilling. Andet kan man da ikke være bekendt efter efterårets debat!

Da jeg bare har overset, hvilke af organisationerne i økosystemet der har fremlagt deres bud (send dem endelig til os), kommer her mine tre absolutte minimums-overskrifter for vores danske startup- og investorscene:

  1. Vi har nultolerance over for seksuel chikane 
    Vi stiller krav til adfærd og har tydelige sanktioner.
  2. Alle reaktioner tages alvorligt
    Uformelle som formelle henvendelser tages seriøst med samtale og opfølgning. Et par personer, fx i bestyrelsen, kan alle medarbejdere/medlemmer/kunder gå til. Og der stilles hjælp til rådighed, hvis der opstår tilfælde.
  3. Vi diskuterer og stiller krav
    Vi har en årlig debat om mulig sexisme (ud over generel kønsbias). Og hvis man fx er investor i et netværk eller et venture, indkaldes startups til feedback en gang årligt.

Nej, det var slet ikke sjovt. Men det er det måske heller ikke, når ”en voksen mand bliver frygtelig såret af klap i numsen og hænder på låret,” som Michael Bundesen sang i ”Sexchikane”, der i 1993 blev “Årets Dansk Hit” og genstartede Shubiduas karriere. Men lige det passer så rigtig fint ind i en ny verden af mere ’old school’ ordentlighed!

 

Røvsygt eller sjovt? Nu skal dine onlinemøder peppes op

Apropos. Det er fredag, og du skal til møde på din fintech-hub eller i dit robo-cluster eller lige om lidt til Danish Tech Challenge eller til Nordic Women in Tech Awards. Så mor dig!

Sandsynligheden for, at du deltager online, er stor. Og chancen for Zoom-fatigue, at du så keder dig og læser her i stedet for langt før tid, er eksponentiel. Så selvom det er godt, at flere deltager online med højere deltagertal som konsekvens, så er det nu engang skidt, hvis oplevelsen er shit. Men det er der nu råd for. En videopræsentationsdims – og straks er fx dit pitch som startup anderledes levende interaktiv og karismatisk på video. Du skal bare koble – ja, allerede navnet er sjovt – Mmhmm på Zoom eller andet.

Og Zoom må være kandidat til årets startup, for før marts kendte jeg den ikke, nu er jeg daglig slave. Men Europa kan vel også være med. Hopin er vores helt. I år er de gået fra fire til 200 medarbejdere i 38 lande, cash-positiv og måske endda den hurtigst voksende startup nogensinde! VC’er står i kø for at fange hockeystaven og har nu drevet værdisætningen op mod 20 mia. kr. Altså på ét skallet kriseår. Er investorer ikke bange for, at festen er slut, når nu aktiekursen i ugen er faldet på Zoom og Peloton, som jeg startede med at skrive? Hopin udgør en “hybrid” mellem konferencer fysisk og online, er svaret i Financial Times. Effektiviteten er så stor ved at deltage, at vi vil gøre det. Sikkert, men måske har investorerne endnu ikke oplevet, hvor kedelig en konferencedag er online!

Hvad med de danske? Hvad med Tame; hvad med Conferize? Jo, den sidste er genopstået længe før påskemorgen. Aktiekursen er 1000-doblet på Conferize ifølge gårsdagens Børsen, og man gider dårligt læse det, for det må være fra 1 kr. til 1.000 kr. på First North. Sammen med Waturu, som jeg skrev om sidste fredag, må de høre til de cases med indbygget fiasko, Nasdaq First North synes er meget lidt morsomme. Per Hansen fra Nordnet opsummerede i går i Finans status for de sidste to års 16 noteringer med, at lidt under halvdelen har leveret en kursstigning efter en måned. ”Det er en markant forbedring i forhold til tidligere noteringer. Næsten en tredjedel af selskaberne i den gruppe er gået konkurs. Yderligere lidt over en tredjedel har oplevet kursfald i deres tid på lilleputbørsen, mens kun et ud af ni selskaber har klaret sig bedre kursmæssigt end aktierne på den store Nasdaq-børs.”

Debatten om First North stopper aldrig. Men denne fredag drikkes der vel øl efter seneste børsnotering af Alefarm Brewing, hvis kurs nu er så flad og ædruelig som tidsånden. Så tag en kop øl eller to, og håb din hjemmefredagskonference bliver lidt festligere.

 

Fejring eller ydmyg fejring?

Men skal det nu også være så sjovt – og skal alkohol absolut blandes ind? Var Trump-æraen for storskrydende, skal vi håbe på en mere afdæmpet næste periode. Sæsonens helt store farve er beige som symbol på stabilitet, beriger B.T. mig med i ugen.

Ugens indlæg her i vores lille andedam var fra Frederik Lysgaard Vind om egne kønsbias. Og ugens investor Søren Stig med Lifeline Robotics var i al fald også tænksom og understatet.

Ugens breaktrough med Pfizers vaccine var forudsagt af min ven i London Rasmus Bech Hansen og hans Airfinity, der bare er eksponeret hele tiden i Financial Times, fordi han kan fortælle, hvor langt Pfizer, Astra og Moderna m.fl. er med de vacciner, der er afgørende for, at vi kommer i new (old) normal. Det er meget værd, fx for de hedgefonde, der så vender rigtigt i markedet. Bag Pfizers vaccine stod det egentligt tyske BioNTech-forskerteam – eller rettere tyrkiske indvandrerteam, hvilket i sig selv er et statement i dagens – Alternative für Deutschland – Tyskland.

Og vil du virkelig opleve og mærke dyb indsigt og storslået beskedhed, så læs New York Times interview med Özlem Türeci og Ugur Sahin.We still have a term sheet and not yet a final contract on many things. Trust and personal relationship is so important in such business, because everything is going so fast.” Det var ikke for at tjene penge, de udviklede de mest værdifulde dråber, der lige nu tænkes kan. Pengene, der er alt for hedgefonde, er ingenting for dem. Men dét er en kop te. Den nat Özlem og Ugur hørte, at deres vaccine havde testet med 90 % effektivitet, markerede de det ved at drikke tyrkisk te hjemme. “We celebrated, of course,” he said. “It was a relief.” Det er rørende. Ikke noget med milliarder og en eksponentiel vækstraket. En kop tyrkisk te og et par skud vaccine.

 

Tak fordi du roligt læste med. I næste uge bliver teen måske grøn, for vi skal se på startups til og udsigter for Danmarks grønne omstilling. Til da må du helt selv tackle dine egne dilemmaer – eller fortælle os dem på info@bootstrapping.dk. For vi deler dem kun med vores indsigtsfulde læsere, der jo som tidlig julegave kan give et PRO-medlemskab til selvvalgt pris via MobilePay 125016 til hvem som helst, der måtte trænge.