SaaS, SPAC, SoMe. Det er bare nogle af de S-ord, du skal kunne for at begå dig i økosystemet. Ja, vi skal nok passe på ikke at blive et nørde-erhverv, der lukker sig om egne fortræffeligheder. Havde langfredag været i 2021, havde Jesus på korset været fastholdt som NTF, non-fungible token – uden magien vel af den grund var kommet til sin ret. NTF handler om at eje noget – Jesu budskab mere om at give.

I øvrigt vil NTF blive afløst af DAO, decentrale autonome organisationer. Den tager vi en anden gang, for denne fredag skal jeg give lidt udsyn over alle de sidste fjorten dage. Og nej, der er ikke sket mirakler. Men enkelte mangler er opstået, nok i kølvandet på Evergreens vendemanøvre i Suez-kanalen. Jeg kan fx ikke få flamingo-plader til mit byggeri, og prisen på materialer stiger. Andre kan ikke få mikro-ketcuptuber, fordi take away er gået amok ifølge Wall Street Journal.

Men der har været gang i transaktionerne. Fra BA’er, hvor vi ser på DanBANs flotte 2020-tal, der blev offentliggjort i går. Vi skal også forbi VC’er fra Sequoiá til Seed. Og forbi børsnoterings-køen til Nasdaq First North, herunder de mange udenlandske IPO via SPACs.

Først skal du lige smage på et S-ord, du ikke skal være flov over, du næppe kender: Substac. Det kan du lade mig om. Det er nemlig en Substac, jeg sidder og skriver på, noget så gammelt nyt som et emailet nyhedsbrev. Ja, tro det eller ej: Bootstrapping som medietype er det nye sort i USA. Den historie gemmer jeg også til en anden fredag. For nu må vi hellere for alvor komme i gang.

 

Klimaplaner hos Tesfaye og kastraktionsangst hos Bezos, Musk og Gates?

Udlændinge- og integrationspolitik har ikke ”drevet mig ind i politik” endsige ”kunnet få mit pis i kog“, fortalte Mattias Tesfaye i et interview i Politiken i søndags. Og klimaet overlader han til ”Klima-Dan”, for den grønne omstilling har Tesfaye heller aldrig gået ”så frygtelig meget op i”. ”Jeg må indrømme, at hver gang der er artikler om det i avisen, og jeg tænker ’nu skal jeg læse det her, fordi jeg kan høre, at folk går op i det’, så når jeg halvt ned i artiklen, og så sidder jeg og tænker på den sidste Liverpool-kamp. Det interesserer mig simpelthen ikke“. Ok, det kan blive lidt frelst og kedeligt – lidt som Liverpools spil også har været siden jul.

Vi er dog nogen, der interesserer os for klimaet. Det gælder også tech i Silicon Valley, som vi for tiden rapporterer om i vores serie Silicon Valley Going Green. Inklusive Big Tech i skikkelse af Bezos, Musk og Gates. Det fortalte Bill Weihl, CEO for Climate Voice, til The Guardian i ugen. Han kommer fra C-level i Google og Facebook, og siger, at det fedeste ikke længere er en stor yacht, ikke engang en rumraket. Nej, nu konkurrerer de bevidst og ubevidst med hinanden om at have den bedste klimaplan for klodens overlevelse.  Jeff Bezos har en, Bill Gates har en, Elon Musk har en, og det har den tidligere Reddit-boss Yishan Wong også. The Guardian fortæller uddybende om forskellen på deres planer. Og bortset fra fornuftige Gates, der har skrevet ”Sådan undgår vi klimakatastrofen”, som jeg tidligere har omtalt, så løser teknologien for tech-bosserne fint klima-opgaven uden statslig eller politisk indblanding. Biden go home. Klima-Dan, bliv ved at vente.

Deres optagethed af klima får måske en særlig mening, hvis man samtidig følger en tese, Dr. Shanna Swan har fremsat om, at forureningspartikler muligvis kan have en formindskende effekt på det mandlige kønsorgan. Freud opfandt – ud over kvindens penismisundelse, en tvivlsom teori, for hvor meget er der at misunde – den lille drengs kastraktionsangst. Måske er det den, der ubevidst styrer tech-bossernes adfærd. For deres potens skyld vil de frelse klimaet. Tesfaye vil hellere have fodbold på tossen.

 

Mr. 7½ % eller Mr. 0 %? Michael og Seed Capital fond IV

Jeg skrev før påske om Michael Østerlund, der mener, at han i de passive syndikater som lead skal have 7½ % i carry på OnRobot, hvilket kan løbe op i flere millioner fra hans medinvestorer. Han navnebror, investor Michael Bjørnlund, tager nul carry, højst et årligt honorar på 10.000 kr. for et helt sammenligneligt arbejde. Sådan er der forskel på at tage og give.

Bjørnlund kan du måske huske for, at han i efteråret skrev en hel serie med gode investortips til startups her på Bootstrapping. En arbejdsgruppe med Steen Ulf Jensen, ugens investor i påskeugen, kommer snart med DanBANs anbefalinger til carry. Så skal jeg nok fortælle om dem. Bjørnlund er udset til at administrere DanBANs netop godkendte feeder fond. Den leder ind til  SEED Capitals nye fjerde fond. Ulla Brockenhuus Schack orienterer den 23. april, og ingen ventures har vel bedre cases at fortælle om historisk end Ulla.

Jeg tror, det er et scoop, at man kan få ekstra spredning på sin portefølje via gode venturefonde. Og omvendt må det være godt for de mandsskabsmæssigt smalle venture-virksomheder at have erfarne business engle som medinvestorer og bestyrelsesaktive. Det bliver spændende at følge, og Seed Capital lover for en god start.

 

Kapital foie gras. Kan du rejse for meget VC-kapital?

Venture-virksomheder kan ikke klage over 2020. Thought- og marketleader Sequoia har haft sindssygt succesrige 2020-exits, bl.a. med Unity, AirBnB, DoorDash og Snowflake. Det fremgår af Crunchbase’s interview i ugen med Roelof Botha.

Den danske Sequoia, Seed Capital, har fortalt om de tæt på 1 mia. kroner, der trillede ind i året. Nordic Eye er samme historie, så Lars Tvede kan få en (betalt?) mundkurv på. Resultater tæller højst. I al fald er hans kritik af Peter Warnøe stoppet. PreSeed Ventures havde næppe fået ATP som investor på næste fond uden også at imponere med gode tal. Så med Vækstfondens låne-matching i året er VC’erne velpolstrede til at rejse nye fonde og dermed få pengene ud i vækstlaget.

Sifted stillede så i påsken det spørgsmål, om europæiske startups kan risikere at få for meget kapital? Det blev formuleret sådan: ”There’s more money than ever in the tech market. Funding rounds are now being closed in days over Zoom and valuations are skyrocketing within months, especially at the early-stage. Great for founders, right?” Check Warner og Tom Wilsom fra henholdsvis Ada Ventures og Seedcamp sammenligner med franske gæs, der får stoppet for meget føde langt ned i halsen. Det ender ikke nødvendigvis godt med at rejse for mange penge til for høj en pris, før du har nået de milepæle, der matcher værdisætningen. Typisk for ikke at blive udvandet som founders skal du i så fald vækste 3-5 gange år efter år. Exits bliver sværere, og fokus mistes, skriver Warner & Wilson. Så du bliver plaget som en forstoppet and.

Nå, de danske VC’er er nu langt fra dyreplagere. Nogle af mine investorkolleger siger, de nærmest er for founder friendly. Selv synes jeg, byFounders terms er et meget godt udtryk for normen i dag. Mange udenlandske VC’er kan du i øvrigt tjekke 5. maj på Nordeas Speed dating event, altså hvis du har A-runde potentiale indenfor de næste par år.

 

1 mio. kr. om dagen skyder DanBANs BA’er ind i startups

Den vinkling blev CEO Michael Hansen i går ikke træt af ved præsentationen af Danish Business Angels 2020 undersøgelse af investeringsniveauet for engle. Og det er til at forstå. Tager vi den matching de 260 engle fik via Vækstfonden, når vi op på over 700 mio. kr. pumpet ind i vækstlaget i 2020. Ikke dårligt med 75% stigning i et COVID-19 år. Tallene viser også, at her er der i hvert fald ingen froi gras-effekt. For det giver matching 1:1 i snit og dermed et vist mådehold med låntagningen. Om det så er startups, englene eller Vækstfonden der udviser den? Nok alle i den gode trekant.

Ligner en business angel en rigtig engel oppe i barok-himlen? Som persona er han en mand på 52 år, der har investeret for et par millioner i 2020. Hans exit-multipel er på 3X. Livvidde og højde kendes heldigvis ikke. Bopæl kan ligge mange steder i landet – men han er ret urban.

Kan være vi vender tilbage med flere data. Der er jo den skønhed ved undersøgelsen, at der her er 100% besvarelse. Det er bekend eller ud, skriver næstformanden. Den flinkere formand vil forklare, at vi er stolte af præcist at kunne dokumentere vores nytte for vækstlaget!

 

Anne-Marie, Rolf og divers investering

Antallet af kvindelige investorer kan på en god dag komme over 10%, hvis vi ser DanBANs tal gennem årene. Og kun 4 pct. af danske kvinder i alderen 18-64 år er nye iværksættere, halvdelen af OECD’s snit. Anne-Marie Levy-Rasmussen og Rolf Kjærgaard fra hhv. Innovation- og Vækstfonden skrev i går i Børsen en fin 8. april opfølgning på 8. marts med tallene og skrev bl.a.: ”Der er langt mellem finansieringer og investeringer til kvinder i Danmark. Omkring 80 pct. af al venturekapital i Danmark gik i 2020 til stifterteams, der består af mænd. Ifølge rapporten “Return On Diversity”, der er udarbejdet af Bootstrapping og Network med bidrag fra Female Founders of The Future, handler det om at forbedre vilkårene for kvindelige iværksættere (bl.a. barsel), skrue på f.eks. pitch-formatet og generelt skabe et iværksættermiljø, som gør op med stereotypen om måden at være iværksætter på.”

Det er meget præcist det, der er opgaven og må være en del af det fælles pledge, der snart kommer. Det er skønt at bo i et land, hvor to statslige fonde går med allerforrest. Anne-Marie vil sammen med universiteterne få motiveret flere kvindelige iværksættere.  Rolf vil med støtte i AI og en scouting-model kompensere for ubevidst bias, når vi investerer.

 

WeWork på børsen. Selvsagt via en SPAC

Der er ingen ende på annoncerede danske børsnoteringer på Nasdaq First North, og det kommer jeg tilbage til.

Først skal vi lige sammen undre os over en særlig omtalt historisk case i økosystemet. Den gælder Adam Neumann, der hævdede, at han med sin kontorfællesskabs-startup WeWork havde skabt en ”kapitalistisk kibbutz”. Han messede, at This decade is the decade of “We”. Men burde nok have sagt “Me”. Han berigede sig, så Lars Løkke – som Ekstra Bladet konsekvent titulerer ”reality-stjernen” – ville tabe underbukserne i sammenligning. Se dokumentaren eller læs bogen eller artiklen i The NewYorker om grådighedskulturen forklædt som startup-community. Neumann fik alligevel over 10 mia. kr. bare for at gå af som CEO efter den imploderede børsnotering for et år siden. Oveni en såkaldt ”konsulentløn” i WeWork på 300 mio. kr. om året. SoftBank og andre investorer mistede milliarder.

WeWork skal nu lempes på børsen igen. Selvfølgelig via en SPAC – med BowX Acquisition – og til en værdisætning på små 80 mia. kr. Det lyder voldsomt for startup-kontorfællesskabslokaler, der p.t. må stå relativt hjemsendt tomme med reduceret lejeindtægt (hvad jeg tænker Danske Bank Growth  & Impact må have set, når de nu flytter fra Matrikel 1 til WeWork i Skelbækgade i København.) Men den værdisætning er trods alt nærmest beskeden mod den, WeWork havde i 2019 vurderet et sted mellem 350-500 mia. kr.

På vej til notering via SPACs er fx Richard Bransons Virgin Galactic og Lucid Motors, der konkurrerer med Tesla. Halvdelen af alle noteringer sidste år i USA var gennem SPACs. Men nu køler trenden ned, skriver Quartz. Mest hypet lige nu, og uden SPAC, er noteringen 14. april af Coinbase, en platform for bitcoin og anden kryptovaluta. Her følger alle tal den berømte hockey-stick. Så langt. I mine øren lyder Coinbase som en startup-aktie, der bliver lige dele volatil og day-trader-populær.

 

Klarna og alle andre på børsen. Dog uden SPACs

Vaccitech, den startup, der har leveret COVID-19-vaccinerne til AstraZeneca, er nu klar til at gå public med en værdisætning på 5 mia. kroner. Jeg har før skrevet om den på grund af patentrettighedsproblemer med Oxford University. De er så nok på plads nu, og ellers må de jo have blodstyrtende travlt. Ikke al AstraZeneca vaccine-omtale har været god omtale. Mildest talt. Så det virker på mig som en ret frisk timing.

Men i det hele bliver 2021 ”et stjerneår” for IPOs i Europa med 40 virksomheder til samlet over 100 mia. €, skrev Sifted i forgårs. Blandt de 40 er der især mange fintechs, og nej, det er endnu hverken Jeppes Pleo eller Kents Lunar, selv om den sidste bankapp – som Børsen en anelse syrligt skrev – ”størrelsesmæssigt ligger et sted mellem Frøslev-Mollerup Sparekasse og Sparekassen Balling – dog med et trecifret millionunderskud på bundlinjen”. Velkommen i finanssektorens avis. Mega-noteringen, vi alle venter på, er af svenske køb-nu-betal-senere Klarna. Her er Anders Holck-Povlsens hjertelands-venture medejer, og vi er mange mindre, der varmer sig over en petit andel via Peter Sandberg & venners N2F – Nordic Secondary Fund.

Vidste du i øvrigt, at CEO og founder Sebastian Siemiatkowski i sin første pitch-konkurrence stod på Stockholm School of Economics overfor Carl XVI Gustaf, Stefan Persson, H&M og andre notabiliteter? Han blev hældt af brættet og endte sidst. Søren Nielsen, ERNIT skrev i ugen om bagsiden af vores ofte for overfladiske teateragtige pitch- og acceleratorkultur. Foods for thought. Sebastian har nok forbandet pitch-kulturen den dag.

 

Er IPO-trenden alligevel ved et vendepunkt? Ikke i Danmark!

Hvis det var let at læse et marked, havde startups og investorer ikke lige så meget at snakke om. DoorDash udbringningstjeneste, som vi kender fra Wolt og nemlig.com, havde en af de største, hvis ikke dén største startup børsnotering i 2020 lige før jul i USA og steg 85 % over værdisætning. Det engelske modstykke Deliveroo, delvis ejet af Amazon – fik sin også længe ventede IPO i London op til påske. Var det fordi, børsfesten er forbi? Eller på grund af nemlig.com-kritik (der var boycotaktioner mod børsnoteringen!)? Eller post-corona frygt for omsætningsfald og for stigende renter. I al fald: aktien faldt 26 % under noteringsprisen, ligesom DoorDash i første kvartal er faldet 40 % i forhold til topniveauet.

Men hvorfor lade sig ryste af det? Financial Times har et sjovt portræt af Deliveroo’s founder og CEO Will Shu, der i starten selv bragte pizza ud på scooter og tager det hele fra oven. Det gjorde Jesper Vestergaard, Grant Thornton også i går på investormøde i DanBAN i forhold til Valuer. Her har pressehetz baseret på faktuelt forket grundlag fra tidligere medarbejdere forskrækket retailinvestorerne, men ikke de professionelle, der har givet det næsthøjeste forhåndstilsagn nogensinde.

 

Vil du helst investere i gaming eller i en aktuator-ventil?

Så mon ikke vi når op over 20 børsnoteringer i 2021 på Nasdaq First North, herunder flere store bare før sommer. Jeg samler lidt op på IPO, herunder rådgivernes og bankernes rolle, på onsdag. Men der er tre af de lidt mindre, du kan nå med i lige nu, hvis du har smag for det marked.

Denne uges startups her på Bootstrapping var GamerzClass og BetaDwarf. Spændende, fordi er nået langt ude i verden samtidig med at bevare et dansk touch af community. Vi så også lidt på det marked, hvor e-sport er på niveau med ’rigtig’ sport og spil med streaming. Frem til 20. april kan du tegne aktier i Trophy Games, der også udvikler spil, især fodbold, fx med Liverpool. Selskabet vil hente 40-60 mio. kr. til en pre-money værdi på 160 mio. kr. Og selskabet inde på Matrikel 1 tjener penge. Flinke Jan Lehrmann – behøver jeg skrive ”løve” – har spillet med, altså i ejerkredsen siden 2007. Halvdelen er forhåndstegnet, og Grant Thorntons store prospekt kan du hente her.

Impero, en compliance management platform til at håndtere risiko lyder mindre sexet, mere sikkert. Men samme certified advisor med samme informative type prospekt. Jørgen Bardenfleth er bestyrelsesformand, og CEO Rikke Stampe Skov er bare tjekket og klar i spyttet på den video, hvor jeg har ’mødt’ hende. Kundelisten er fra tier 1, altså C25-virksomheder. Her har du til på mandag, hvis du skal med nu.

Hvad er en aktuator-ventil? Jeg havde lige læst 28 forsknings- og tekniktunge ansøgninger til Otto Mønsted Fondens Bright Idea konkurrence, så du må selv læse dig til det i prospektet. Men Holstebrovirksomheden Hydracts ventil kan i al fald blande væsker i fødevareindustrien med et reduceret energiforbrug og dermed selvsagt lavere CO2-emissioner. Dimsen er udviklet sammen med Carlsberg og rejser den næste uges tid lidt over 30 mio. kr., hvoraf halvdelen er fortegnet. Værdisætningen er 100 mio. kr. Omsætningen i 2020 var på 11 mio. kr. John Norden er rådgiver. Så er ugens børsmuligheder vist på plads.

 

Er Abzu en abe. Og løber løverne med opmærksomheden?

Hvilke startup-transaktioner fik ellers fokus i ugen? Ja, det gør i al fald altid dem med tv-løver i. De er Danmarks bedste brand-reference. Den næste generation af Hjallerup markeds hestehandlere, Jacob Risgaard, lukkede i sidste uge Bestseller-ejer Anders Holch Povlsen ind i Entertainment Trading, virksomheden bag Coolshop.

Christian Arnstedt, er løve af den gode familie og McKinsey, og som øvrige danske Løver også meget e-handelsorienteret. Og nye netbutikker og e-commerce arbejdspladser pibler frem, som Niels Ralund skriver her til morgen. Christian fik en ordentlig chunk topkvalitet af medinvestorer ind i hans Blazer Capital, der nu skal ud internationalt med danske livsstilsbrands. De talte: Claus Gregersen, CEO for Chr. Augustinus Fabrikker, med i alt, der rører sig og tidligere formand for Vækstfonden (der selvfølgelig også er med), Jørgen Buhl Rasmussen, tidligere Carlsberg-topchef indtil Flemming Besenbacher smed ham ud, og Maj Invest-direktøren Jeppe Christiansen. Sidstnævnte arbejder vi på som ugens investor, og for mig er han en særlig blåstempling. Blazer må vi tage meget mere seriøst, end vi tager Løvens Hule.

Ellers har jeg bemærket Abzu, ikke bare fordi den rejste imponerende 43 mio. i en seed-runde og sagde, de om 5 år er Europas største AI-virksomhed. Ikke bare fordi ellers ret beherskede Niels Vejrup fra Seed Capital i Finans flød over af begejstring og kaldte AI-teknologien for ”revolutionerende”, fordi Abzus algoritmer både er en løsning og en forklaring til big pharma kunderne. Men såmænd fordi min gode nordjyde-nabo langt ude på den anden side af Brovst, VP i TrackUnit Mathias Bilgram har kigget ned i softwaren hos Abzu’s Casper Wilstrup (som jeg ikke vil kalde CEO, for ledelsen er helt flad blandt de her nørder) og siger den er ok. Og så er den det.

Jeg bemærkede bestemt også, at Matias Møl Dalsgaard og Søren Riis med den delebilsøkonomiske GoMore succes har hentet 55 mio. kr. i denne runde  og nu har kørt sig ind i en halv milliard i værdisætning. Forsikringsgiganten Baloise kom med nye penge, hvor bl.a. endnu en Løve, Jesper Just Eat og Tiger Lennart Lajboschitz, har været længe med i den grønne karet.

Og nu vi er undervejs. Det tidligere Momondo-team Robin Eriksson, Bibi Blomqvist og Martin Røssel hentede 7,7 mio. kr til deres mobilitetsapp med det opfindsomme navn Cogo. Den skal give brugerne et overblik over mulighederne for at hoppe på en delecykel, -bil eller andet to go-middel og er allerede i 500 byer. Preseed Ventures, Vækstfonden og Innovationsfonden er ombord sammen med investorerne Pia Vemmelund, Jens Wittrup Willumsen og Thomas Weikop. Hvornår vil jeg bruge Cogo? Tjo, hvis der er en løve i byen, er det selvfølgelig med at komme væk.

 

Fedeste startup-arbejdsplads. Alle vil arbejde for Myggen

The Hub ejer jo jobmarkedet i Norden – og det er nemt, når man kan gøre det gratis, tilføjer jeg lidt pigefornærmet. For en Substac er jobannoncer normalt den vigtigste indtægtskilde. Den startup, der kan tiltrække flest ansøgninger til startups på the Hub udnævnes som mest elskede startup-arbejdsplads eller stærkeste employer brand. Og det har Danske Bank så opgjort for marts. Thomas Madsen-Mygdals video startup TwentyThree kom øverst på skamlen. Det er godt gået af Myggen, der ellers vist indimellem godt kan blive lidt sur á la hans tipoldefar – eller hvad han var – Venstres liberale statsminister 1926-29 Thomas Madsen-Mygdal, kaldet ”Møjdal” af Røde i Matador. På de følgende pladser kommer Lenus eHealth, MOEBE, Donkey Republic, Fresh.Land, 24Slides, Nordgreen, GameAnalytics, Klimate.co, Subaio. Impact’ere, lækre brands og Myggen tiltrækker.

 

Clubhouse og Spotify – og hele din weekend

Hvad skal du lytte til i weekenden? Jeg skal lytte til smaskelyde og måske et lille skrig. Jeg skal nemlig se mit tredje barnebarn, Liane, født i går morges kl 6.30. Lyd eller ”live audio” er så hot efter Clubhouse. Og her er investor-lyden penge, der klinger i kassen, helt præcist 8 mia. kr. ifølge Andreessen Horowitz værdisætning. Det skrev jeg i al fald sidst og det er allerede forkert. For nu lyder prislabel på 30 mia. kr. Nej, hvor vi gungrer.

Alle andre skal nu efterligne eller inddæmme Clubhouse. Twitter med Spaces og Microsoft overvejer stadig at købe Discord for 100 mia. kr. ”Dit sted at snakke”-Discord påstod jeg forrige fredag afløser Clubhouse. Nu vil Spotify også lege med via en lydapp, Locker Room rettet mod sport fans. Tesfaye kan ligge og lytte til Liverpool og glemme den mere forudsigelige klimakamp.

 

Jesus lavede vand til vin. Martin whisky til vaccine. Og du …

Martin Vesterby er en sand mandlig multitasker. Han er forsker på Aarhus Universitet, læge, health-tech-iværksætter og stifter af det danske whisky-destilleri Stauning Whisky. Han har fundet på en præcisionsmetode, hvor mobilens kamera sikrer, at vi kan få en mere præcis dosis ud af hætteglasset. Så kan man trylle 6 vaccinedoser om til 7, skriver Ritzau.

Sådan en opfindsomhed ser vi også gerne ved registrering af kapitalforhøjelser. Vores hovedhistorie i ugen var det besvær, startups har, når vi opdager, at bank, revisor eller advokat nu skal godkende kapitalforhøjelser på virk.dk. Kontorchefen med ansvaret, Søren Whitt i ERST har selv ringet til os. For han undrer sig også: Banken skal bare konstatere, at pengene faktisk er røget ind på kontoen. Intet andet. Hvor svært kan det være?

Så skal vi ikke få det på plads i økosystemet, så vi ikke skal ulejlige dygtige advokater og revisorer med den slags lavcompliance? Skriv om det og alt andet godt, der kan blive bedre, til mig på jesper@bootstrapping.dk. Vi skal da ende med at få alt det bedste frem i vores øko-herlige system.