Uge 13 i økosystemet: Rollercoaster-rejse – Skrider værdisætninger? – TGTG i top100 – Sexisme og -chikane? – AI i Health tech – 4-dages uge
Inflationen buldrer afsted. Renterne stiger. Aktiekurserne falder (typisk 10 % og er stærkt volatile). Det stopper planlagte noteringer på vækstbørser. Og det giver nervøsitet og forsigtighed også på venturemarkedet. Men er det værre end det? Bliver det et problem at rejse din næste runde? Og bliver det til en lavere værdisætning? Og hvad med den daglige underliggende forretning? Hvis du fx har en SaaS-startup er du jo kun beskyttet, hvis dine kunder opsiger deres abonnement eller ikke betaler. Netflix eller Bootstrapping er jo fx ikke livsvigtige. Kun næsten.
Nogle gange skal vi se på de ubehagelige spørgsmål – og det er så i dag. Men jeg tager dig også rundt om en af de bedste muligheder i en kriseperiode: Sundhed. Dvs. health tech, for samtidig er tech trenden nu for alvor kommet til det konservative felt. Jo, jo og meget andet fra sexchikane og små-sexisme til diverse kåringer af startups, fra kommende events til indgåede transaktioner i ugen.
Krisetegn (1). US rollercoaster-rejsen fra 20X i 2021 til 8X i 2022
Logan Bartlett CEO i Redpoint Ventures (der bl.a. har Stribe og Nubank i porteføljen) gav en god præsentation, jeg har nærlæst i ugen. Udgangspunktet er det, vi kender: Hedge fonde, pensionskasser osv. har med de lave renter søgt ind i venturefunding med mia. af dollars og især til IPO’s på vækstbørserne, hvor der skete en ti-dobling i 2021 i forhold til niveauet mellem 2012 og 2018. I snit er værdisætningen i den periode gået fra 8X på dækningsbidraget i 2018 til 18X i 2021.
Så en korrektion er måske ikke så mærkelig. Men hvor stor? Det belyser Barlett ved at tage 84 af de bedst performende børsnoterede SaaS-virksomheder i USA. Og han må konstatere: De er nu rutchet hele vejen tilbage! Fra multipel 20 i snit til 8X! Det kan da kaldes en rollercoaster-rejse. Og grunden er ret enkel, når man ser de historiske kurver over multipler sammenlignet med renten. De er omvendt proportionale. Så når inflationen og forventninger til renten stiger, så falder tech højvækst multiplerne på børsen. Og vi er altså nu tilbage til niveauet mellem 2012 og 2018!
I USA har de unoterede venture-investeringer fulgt samme kurve som dem på børsen, altså med stejl stigning frem til slutningen af 2021. Her er det så IKKE et fald i multipler, men en stagnation. Omkring serie A på 18X på tech i USA. Der er jo masser af kapital, masser af tørt krudt, lagt ind i venturefondene. Sådan, tilføjer Barlett, var det også i dot.com krisen (2000) og i finanskrisen (2007), der begge varede to og et halvt år. Men med store forskelle. Værdierne blev skrællet ned til 1/10 på startups i løbet af dot.com krisen, ja utallige blev værdiløse. I finanskrisen var der mere tale om en mindre korrektion for tech. Hvad vil vi så opleve denne gang?, er det gode spørgsmål. Lad os i den grad håbe på det sidste forløb – og det vel også mest sandsynlige. I dot.com var værdierne oppustede og vi ledte efter use-cases. I dag vil alle have tech fra AI til robotter.
Krisetegn (2). Hvor løst sidder VC-tegnebogen Lise, Lars og Jimmy?
I Danmark har vi kun haft få så vilde IPO’s. Generelt er det, som iværksætter Kasper Holst Hansen i dag skriver i Finans, sådan med Nasdaq First North, at ”Nystartede virksomheder overser minibørsens store værdi”. Vi har også kun set få vilde værdisætninger på startups og transaktioner til mærkværdige millionbeløb de sidste par år. Men når bølgerne går højt i Stillehavet ud fra San Francisco, når strømninger og skvulp også til os. Også selv om det går fint for rigtig mange danske startups, og selv om mange har polstret sig godt, så er vi bare i en ny situation.
Lise Kaae fra Heartland og Lars Marcher, LS-investor – forrige uges investor her på Bootstrapping – sagde for nylig til Finans, at det er ikke længere ”er nok for investorerne, at virksomheder har høj vækst. Der skal indtjening til”. Og Jimmy Fussing Nielsen, Heartcore Capital sagde i Økonomisk Ugebrev, at ”vi vil også være forsigtige. Vi vil tænke os godt om, inden vi beslutter os for at foretage nye investeringer. Virksomhederne i vores portefølje vil vi opfordre til at hente mere kapital, hvis de kan, og vi vil samtidig opfordre dem til at fokusere på rentabel vækst med sunde ’unit economics’, og samtidig have fokus på deres omkostningsbase og burn-rate”. Tydeligere kan det vel dårligt signaleres fra nogle af de rigtig tunge investorer i venturefeltet, at kompasnålen er drejet: Det er ikke bare vækst; det er rentabel vækst. Det er ikke bare derudad; det er burn-rate.
Problemet er, at inflationen nærer rentestigninger, der får de tunge investorer, i Danmark især pensionskasser og familiefonde, til at reallokere. Hvis renten stiger nok, når de en dag helt frem til igen at købe obligationer. I hvert fald vil de søge væk fra de yderste tech aktie risici, når de kan få reward andre steder. Det påvirker venturefonde, der får spørgsmål til deres afkast, og de vil igen presse startups mod mere bundlinje. Så selv om du allerede har fået funding, kan du godt risikere, at det er et justeret verdensbillede, din VC står ansigt til ansigt med på jeres næste møde!
Krisetegn (3). Vi leder efter prisen, ikke bare efter prisen på grisen
Den vending, jeg snakker om, er også konkret virkelighed for startups. Jeg har længe besværet mig over de mange budtjenester i bybilledet og undret mig over profitabiliteten (selv om jeg anerkender menneskets iboende dovenskab udenfor fitnesscentret). Og nu hjælper det måske, for flere af dem, fx Gopuff har fritstillet 500 medarbejdere, fordi de skal skære omkostninger. “The moves show how private companies, even those that raised billions of dollars last year (ca. 100 mia. kr. i efteråret for Gopuff), are looking to rein in expenses as investors increasingly favor companies with lower cash burn”.
Jeg lå i ugen og hørte en podcast med Gavin Baker, der talte om, at SaaS-startups ikke længere kan regne med, at software ikke er til at stoppe og er bedre end penge i banken. Ikke alt på hotels.com vil blive betalt til tiden, og han fortalte om softwarekunder, der i USA havde fået forhandlet deres abonnementspriser 50 % ned på ingen tid. Så selv om det nok skal gå for Zoom, der er gledet ind i sproget som uber og airbnb, er det ikke givet for klonerne. Martin Peers havde samme pointe i ugen i The Information: “Netflix, like other subscription services such as Spotify, also faces the pressure of rising inflation, which will likely prompt households to look for ways to cut back. Netflix’s recent price hike could put it near the top of the list of services consumers might drop. All in all, the first half of this year looks to be a grim one for tech from an earnings point of view.” Så prisen på vores services kan i al fald på nogle markeder og nok især B2C, hvor inflationen rammer forbrugerne bredest og hårdest, komme under pres. Men når virksomheder skal være forsigtige, udskyder de også lettere deres egne B2B-indkøbsbeslutninger.
Så selv når teknologierne er potente, er markedet måske ikke med, eller toppen er taget af det. Men det er svært at udpege vindere og tabere. Vi er altså der, hvor markedet leder efter prisen på tech-virksomheder, og tech-virksomheder leder efter deres egne kunder og kundepriser. Altså i USA. Men hvornår har vi sidst undgået, at trends fra USA forplantede sig i et vist omfang?
Warrants og 4-dages uge i tech!
Det lyder lidt urealistisk med 4-dages uge, tænker du, for det går jo ikke så godt længere. Men så enkel er verden ikke. De danske start- og scaleups, der hurtigt skal skalere og skal ansætte mange hver måned, har jo – så langt øjet rækker – for få relevante ansøgere. So what to do? Det er der mange opskrifter på. Her er tre bidrag, jeg læste i ugen.
- Warrants til alle. Det er jo, hvad ugens startup her, nemlig Monta ladestandee-app’en, med succes har gjort. Casper H. Rasmussen fortalte fint om, hvordan 41 % af captable er medarbejderwarrants. Jeppe Rindom er en af de større investorer i Monta, men ved ikke, om det har bredt sig lige så vildt til Pleo, der ellers ansætter i bundter. Men spændende, også fordi det giver helt andre, mere demokratiserende ejerstrukturer og andre ledelsesmuligheder, når alle er medejere.
- 4-dages uge. Nogle amerikanske startups (og enkelte danske) har indført 4-dages uge. ”One-click–checkout startup Bolt and software firm Wildbit are among an array of companies that are now offering four-day workweeks on a permanent basis. Some companies have found it has an immediate impact on retention.”
- Ny rekrutteringsproces. Måske mindre radikalt, men dog fin idé er Daniel Birkholms platform Talenthub.io. Jeg mødte Daniel forrige uge, og alt fra JYSK til Red Bull bruger globalt platformen til at forbedre oplevelsen i processen med rekruttering og onboarding. Det er igen det med at vende tingene om. Gøre det mere på modtagers end afsenders præmisser. Seed Capital er lead på Talenthubs globale rejse, sammen med gode business angels.
Sexchikane hos os? Hus forbi!?
”Ville du anbefale din søn eller datter at søge job i en branche, hvor knap hver anden kvinde under 40 har oplevet uønskede berøringer, ubehagelige kommentarer, sexchikane og uønskede tilbud om sex? Ville du være tryg ved, at din søn eller datter, arbejder i en branche, hvor det ofte er chefen, der krænker?” Ikke jeg. Men ikke desto mindre var det min egen datter, Franciska, der sammen med tre andre kvinder stod frem i ugen efter den indledning i bladet Markedsføring. Det skete på basis af en stor undersøgelse om seksuelle krænkelser i tech, kommunikation, marketing og reklame med 1.247 besvarelser.
Hver fjerde har oplevet sexchikane og uønskede tilbud om sex de seneste 10 år, imens de prøvede at passe deres arbejde. Knap hver tiende har fået uønskede beskeder med seksuelt indhold. Otte personer af de 1247 angiver, at de er blevet voldtaget eller forsøgt voldtaget, imens de var på arbejde! Halvdelen af krænkelserne er fra en chef. Min Franciska, der selv er en del af ledelsessystemet, kræver selvsagt opgør med det.
Hvorfor er kvinder, der er dygtige og ambitiøse, altid “Dronninger”.
Og ville andre mulige kandidater fra Michael Svarrer og Carl-Johan Dalgaard over Jesper Rangvid og Steen Thomsen til Flemming Poulfeldt og Henrik Holt Larsen blive kaldt ”Danmarks nyslåede ølkonge”? Flemming blev det i al fald aldrig, og han havde nu ellers en ret kongelig attitude til meget.
Jeg synes bare, den lille hverdags-sexisme overfor kloge og ambitiøse kvinder er træls. Og hvorfor skal den brede sig til omtalen af de alt for få kvindelige, nu også modige, founders af startups? På Ekstra Bladet kalder de også Sahra-Josephine Hjort konsekvent for ”Tech-Dronning”. Efter over 20 forsideartikler uden substans er de vist stoppet, mens de forgæves researcher videre i skraldespande og aktindsigter, der jo skræmmer små offentligt ansatte fuldmægtige i universiteter og fonde, som ser deres karriere synke i grus, hvis de har lavet en fodfejl. Hvis ’graver-journalisterne’ ikke bare ringer rundt til folk, herunder undertegnede, og spørger, hvordan jeg kan forsvare ”en løgner”.
Alle startup-founders er så løgnere. Alle skal – hvis de vil have investorer – påstå, de vil være unicorns, hvad de jo så for 98 % vedkommende, som Sahra-Josephine, har lang vej til. Alle os i erhvervslivet har måttet udstede forudsigelser om projekter og kunder, der ikke holdt. Og sådan kunne jeg blive ved. Det er ikke løgn, men virkelighed. Men en af de få jeg kender, der dog har dom for i Se & Hør-sagen at være en løgner, er chefredaktør Henrik Qvortrup fra den endnu tilbageværende Ekstra Blads-redaktion (de få faktisk gode graverjournalister har for længst taget deres gode tøj og er gået). Han talte bevidst usandt om, at han ikke kendte til den mest omfattende aflytning af kendte danskere, vi kender til, og som han sanktionerede. Henrik er en konge. Om det så er aflytningskonge, tilsviningskonge, sexkonge eller hvad der skal sættes foran, vil jeg trygt overlade til en brainstorm i JP/Politikens Hus.
Healthtech (1) Novopolet
Sidste fredag besværede jeg mig lidt over, at der er for få spillere i life science feltet. I denne uge blev jeg bekræftet, om end på en meget positiv baggrund. Lars Rebien Sørensen glædede sig i Børsen under rubrikken ”Stenrig dansk fond i formuehop på 240 mia. kr” over, at Novo Holding tjente sådan en 12-13 mia. kr. på Novo/Novozymes aktierne i 2021. Og tilsvarende beløb på alle andre aktiver, hvoraf 50 % er inden for life science.
Novo Ventures-teamet fik fx gennemført 46 investeringer og otte børsnoteringer inden for life science. Det er imponerende. Det spændende bliver nu om det fortsætter i 2022. De internationale tendenser ligner dem, jeg har beskrevet oven for, ifølge en Nature artikel ”Innovators take cover as market bubble bursts”. Altså markant færre IPO’s, og især late stage selskaber begynder at mærke, at det er sværere at få funding.
Samlet har Novo Holding en portefølje på 151 selskaber inden for sundhedsvidenskab, fra de helt unge opstartsselskaber til modne selskaber med solide pengestrømme. Bagsværd kan være tilfredse. De må selvfølgelig bare aldrig blive selvtilfredse.
Healthtech (2) AI i alt fra Abzu & Corti til Novo
Jeg har mange gange omtalt Corti, Abzu og Airfinity som eksempler på stjerner på den dansk-startede AI-himmel, og alle er tech primært anvendt på at gøre healtcare/pharma mere datadrevet og personaliseret. Det vil vi se meget mere af. Jeg var i ugen med i en priskomite, der skulle vurdere 32 ansøgere til Årets Lyse Idé, sponseret af Otto Mønsted Fonden. Rigtig mange arbejder med proteiner, vacciner, allergener og især med AI-understøttelse. Er der overhovedet typer af sundhedsforskning og -behandling, der ikke kan vinde ved systematisk databrug? Næppe.
Sifted konstaterede i al fald i ugen, at “34 exits in the past 14 months, healthtech is growing faster in Europe than anywhere else.” Og Anna Badurska, der leder en europæisk Catapult accelerator for health tech udtalte, at “AI within hospital settings and Remote Patient Monitoring (RPM) applications allow both professionals and patients to sidestep the administrative burden in innumerate ways from scheduling appointments to predictive risk identification.”
Og Novo Nordisk proklamerede i ugen sit ”nye sats”, der for en ekstern lyder mere ambitiøst end satset: Kunstig intelligens og andre digitale værktøjer i alle forskningsprojekter om et år. Det blev også udtrykt på denne måde af forskningsdirektør Lars Fogh Iversen i MedWatch: ”Vi bruger kunstig intelligens i et tocifret antal projekter i dag, men jeg vil gerne have, at vi om et år bruger kunstig intelligens og de avancerede metoder i alle vores forskningsprojekter. Det gør vi ikke i dag.”
Novo Nordisk er dygtige, verdensførende, fantastiske for verden og Danmark og alt andet godt. Men de er ofte også tunge, gammeldags og siloprægede, fulde af procedurer og ikke særlig digitale. Det står der ingen steder, men jeg tør godt sige det, selv om der ikke findes rådgivere, der ikke har arbejdet i Bagsværd.
Thomas Senderovitz så vi tit på TV i starten af pandemien, da han var direktør for Lægemiddelstyrelsen. Nu opbygger han en Data Science-afdeling på Novo Nordisk, der ligger under Development, og omtalte Lars Fogh Iversen, der har haft ansvaret for intern forskning, står nu i spidsen for den AI-enhed, Digital Science & Innovation, der skal opbygges globalt under Research & Early Development med flere hundrede mennesker. Mærker du hvor jeg vil hen … Det er ikke ressourcer, dygtige mennesker, enheder og ledelsesviljer, der mangler. Men kan de ændre alle de dygtige forskere og udvikleres adfærd på tværs, så det hele løftes data- og AI-drevet? Jeg vil virkelig håbe det for Novo Nordisk og Danmark.
Healthtech (3) Verdens bedste sundhedsdata – uden adgang
Martin Holm-Petersen er stifter og CEO i Insife, der laver digital understøttelse til overvågning af lægemidler. Han skrev i en klumme i Computerworld om, at vi har et stort vækstlag af innovative tech-virksomheder, der leverer den digitale understøttelse. Vi har bare nogle benspænd, der låser os. Så nok har vi verdens bedste sundhedsdata. Men det er svært og uigennemskueligt at få adgang til dem til forskning og innovation.
Det har der været snak om så længe, jeg kan huske, men Martin udtrykker det nu meget godt sådan her: ”Såvel grundforskning som produktudvikling – ikke mindst digitale løsninger, der benytter kunstig intelligens, der skal trænes på store datasæt – er fuldstændig afhængig af adgang til sundhedsdata. Alligevel må mange danske forskere og udviklere gå ud på det internationale marked og købe sig til dem. Siloer på tværs af offentlige institutioner, manglende villighed til samarbejde med kommercielle aktører og utilstrækkelig struktureret håndtering af indsamlede data er blandt de bidragende årsager.” Det gør det så ikke bedre, at vi i offentlige udbud ”de facto har monopol-lignende tilstande” Det betyder ifølge Martin, at vi ”ikke benytter de offentlige institutioners budgetter og altså skatteydernes bidrag til at skabe vækst og innovation i en branche, der kunne blive et eksporteventyr.”
TGTG blandt de 100 vigtigste virksomheder i verden!
Når man har været med siden dot.com-perioden, er det tydeligt, hvordan verden har bevæget sig. Dengang var der på den ene side den ’gamle’ verdens rigtige virksomheder og på den anden side vores alternativt-digitale ’nye økonomi’. Nu blandes det hele mere. Og de gamle har respekt for de nye (og ikke nødvendigvis længere så unge) og laver selv venturearme og er med i acceleratorer, universitetslabs osv. Det afspejler sig også internationalt. TIME Magazine – der har stolt tradition for kåringer – har i ugen udpeget verdens 100 vigtigste virksomheder. De er delt op i kategorier som Innovators, Leaders, Disruptors og Titans – og godt jeg ikke skulle hitte rede på de forskelle. Titans er selvfølgelig sådan fra Amazon og Alphabet til Meta, Microsoft og Maersk (og flot af Maersk) samt Nubank (der sådan set er som Lunar bank, bare mange gange større).
Leaders er gruppen med de mange startup forretningsmodeller fra Airbnb og DoorDash til Reddit, Revolut og broderfolkets Spotify – men Ørsted er også med som Leader for andre end os. Patagonia er en anden, om end jeg er supertræt af at få repeteret casen i samtlige foredrag de sidste fem år om bæredygtighed og de 17 verdensmål. (Og i øvrigt er min lynlås i stykker i min jakke fra dem.) Innovators rækker fra Moderna til Klarna (der kom svenskerne igen). Og blandt Disrupters er der fx TikTok, men sandelig også et foto af Mette Lykke siddende på en stol og Too Good To Go.
Jeg kan egentlig meget godt lide, at knap så store som mega store, at tech & life science og alt andet og især bæredygtighed går på tværs af kategorier. Her handler det om, hvilke der er vigtige for verden. Og så kan man diskutere ud fra det.
TIPS, TRICKS & GODE INVESTERINGER
KPMG’s Startup-Oscar på dansk grund
I mandags kunne danskerne ikke vinde nogen Oscar-statuette i film- op spilindustrien. Men i et andet spil, hvor der også bliver delt endnu flere flade ud, nemlig han- og hunbold, gik det anderledes godt. Dansk håndbold tog samme dag samtlige fire kåringeraf verdens bedste håndboldspillere og -trænere. Men ok, det var ikke det, der blev talt om.
Sidste torsdag var jeg til EY Entrepreneuer of the Year, og der var ret mange gode startups fint placeret, fx Better Energy, Shaping New Tomorrow og GO-PEN. Det jeg vil frem til er, at Morten Høgh-Petersen og KMPG nu lægger ud med en Global Tech Innovator-konkurrence om at blive kåret som verdens førende tech-iværksætter. Du kan læse mere om den danske del af konkurrencen her.
Lunar på norsk
Hjemme fornøjer familien sig med den norske tv-serie Lykkeland, en mere moderne ”goy” og ”grej” pendant til Matador. De gode nordmænd har Instabank som online udfordrerbank, endda med kvikke låneprodukter. Men den er så nok snart danskejet, da Lunar Bank i starten af ugen gav opkøbstilbud omkring 1 mia. kr. eller 64 % over aktiekursen. Det er da noget af et tilbud for en underskudsgivende fintech app at hoste op med. Gode aktionærer, tænkte jeg (og det uden at klappe mig selv på skulderen). Det går over stok og fjeld, men det skal det nok også. Når jeg ser, hvad Apple gør med Apple Pay, tror jeg tror på, at Scott Galloway kan få ret i, at Apple kan blive verdens absolut største firma fordelt på forskellige brancher. Og betalingsformidling og lån er bestemt en af de potente. Der skete en del i ugen omkring Apple Pay, vi kan tage grundigere en anden dag.
Kasper Hulthin og Bawat ringer ind på svensk
Børsklokken ringede mandag for meget danske maritime Bawat på First North. Men altså i Stockholm! Du kan følge med i deres sejlads her, der den første uge har været helt rolig. Men de er jo i smult skærgård, i et land, der priser vækstaktier, folket kan købe. Modsat her til lands.
Så meget må vi hente fra Sverige. Det gælder fx også at tænke i nye finansieringsformer for startups. Du kan jo stadig læse Kim Lundbergs serie på 4 artikler om, hvordan man mere smart kan finansieres som founder. I ugen blev det klart, at Kim nu er chef for svenske ArK Kapitals kontor i Danmark. To super danske business angels er medinvestorer: Johan Lorenzen, fintech entrepreneur og investor med en fortid i bl.a. Sunstone/Heartcore, samt endnu mere kendte Podio og Peakon co-founder Kasper Hulthin.
Fra People til alkohol
Samme Kasper Hulthin udtalte i ugen til Computerworld, at ”Du skal turde investere i talent fra den øverste hylde”. Teamet er vigtigere end den gode ide. Det er efterhånden state of the art. Da Kasper var med til at starte Podio/Citrix, var det nok produktet eller måske markedet, der blev talt om. Nu er det people. Det er ikke tilfældigt, at en af de seneste venturefonde hedder People Ventures, stiftet af Claus Zibrandtsen, der var ugens investor. Og det er ellers på en ret hard tech baggrund.
Men vi kom fra det svenske og skal lige tage lidt revanche. Mange har nok hørt foredrag af Heini Zachariassen om Vivino’svækstrejse. En smuk og ægte hockey-stick. Men nu er det co-founder Theis Søndergaard, der 6. april er hovedtaler på E-com day i Stockholm, det vi andre kalder E-handelsdagen. Så lidt kan vi da sende den anden vej. Om ikke andet noget alkohol.
Investeringer i ugen
Det er altid sjovt at se, hvem der investerer i hvad, og hvem der går sammen. Her lidt af hvad jeg husker fra ugen:
Softpay – Soft Boys. Anders Holch Povlsen, Bestseller/Heartcore, Jeppe Christiansen, Maj Invest og Jan Lehrmann (Løvens Hule) er selvfølgelig skarpe, men også, som jeg kender dem, hyggelige. De har sammen skudt yderligere 37 mio. kr. i Softpay, der udvikler mobile betalingsløsninger til detailhandel, restauranter og cafeer, herunder Nets og Salling Group.
Danske Autoproff. Den startup havde jeg aldrig hørt om, så der er for lidt bilsælger i mig. Ifølge Børsen er selskabet over én milliard værd. Én af investorerne, der høster gevinsten, hører jeg til gengæld tit om eller ser til hver anden konference, nemlig Netcompany’s nestor og stats- og udenrigsminister Andrè Rogaczewski Jeg tænker, ret mange startups er ret trætte af alle de offentlige udbud, de på forhånd ved, de taber til André – uanset om den digitale post kom i ugen eller ej.
Chainanalysis. 26 mia. kr. er blockchain-firmaet med Michael Grønager nu værd, skriver Computerworld. Sidste år blev det unicorn, nu er det allerede 20 mia. mere værd. Det ligner da skalering på skinner.
Ento Labs. Henrik Brink og de 3 andre founders har fat i noget lidt undervurderet vigtigt, nemlig at skære energiforbruget ned i vores eksisterende bygninger. Det handler om at bruge eksisterende teknologi i bygningerne og indhente og udnytte data i samspil. Tommy Ahlers, Anna Søndergaard, Nicolaj Reffstrup, Ditte Lysgaard Vind m.fl. og byFounders har skudt 25 mio. kr. ind.
Town Hall 7.4 og Martins 60 år
Martin von Haller bliver 60 år i morgen, og det fik mig lige til at stoppe op og tænke, at helt fra First Tuesday over CPHFTW# og frem til Nordic Makers og Danske Tech Startups har han været med til at tegne startup miljøet. Så selv som evigt innovativ – og Martin snakker hjemmevant om web3 – undgår man alligevel ikke alderen. Selvsagt med ynde. En fødselsdagssang kunne jo være på sin plads den 7. april til Danske Tech Startups Townhall. På programmet er i øvrigt diskussion mellem Hampus Jakobson, Louise Krog og Nicole LeBlanc. Og en anden mellem Ekaterina Gianelli, Jakob Knutzen, Henrik Teisbæk og Mina Mutafchieva. Du kan selv tjekke ud og tilmelde dig her.
Vores Video-helte
Et af ugens video-tilbud er Fredrik Plougs come back video på LinkedIn. Hvordan bygger man en unicorn? Jo, Frederik fra Keystones tegner og regner – og det er i hvert fald underholdende.
Et andet er fra allerede omtalte Heini Zachariassen. Han har nemlig spurgt mange founders om deres “first-customer-strategier”. Hvad har virket bedst for dem? Top 12 resultatet løber Heini vildt hurtigt, men sjovt igennem på denne video. Og resultatet vil – i al fald for mange i min gamle marketingbranche – være forbløffende. For nr. 1 af 12 er hverken film eller annoncer eller bannere, men personlige netværk. ”Sig det videre” som vi brugte som slogan for det samme i min rådgivningsvirksomhed Advice. Og det har den indlysende fordel for startups, at det er ret billigt. Nærmest gratis. Måske derfor du aldrig vil få en reklame- eller SoMe-konsulent til at gå ind for det. Nummer 2 er direct marketing og nr. 3 word of mouth. Sociale medier er åbenbart slet ikke så vigtige …
Ud i solen
Efter en uge på langs med kære Covid-19 tegner næste uge meget festligere for mig: Bestyrelsesseminar i den i Sociale Kapitalfond mandag, DanBAN medlemsmøde tirsdag i debat med Lars Thinggaard om etik, BTS-Townhall onsdag, Microsoft/Nordea matchmaking torsdag. Så hvornår får du nyhedsbrevet? Ja, aldrig mere – læserne vil ikke læse. Vil snakke med hinanden. Personlige netværk. Word of mouth. Vi kan skrive, hvad vi mener, men det er lige meget denne solrige dag. Vi kommer ikke mere. Det var da en nyhed på denne helt særlige fredag. Find læ og nyd solen derude mellem alle økosystemet gode mennesker – til vi ses derude
Comments