Status: Sommerro efter et vildt forår
Alle kender Innobooster. Innovationsfonden har styrket og samlet innovationsmiljøerne i Danmark. Men ikke samlet dem nok og ikke styrket dem nok til international performance. Læs den ny direktør Anne-Marie Levy Rasmussens oplevelse, opsang og planer for organisationens virke.
Først var vi rystede over fremtidsudsigterne. Så bad vi om hjælp til likviditet og kapitalrejsning. Dernæst kom vi til møder fra Simon Kollerup og fondene – og blev hørt. Og endelig kom hjælpen fra likviditetslettelser og Vækstfondens nu fem COVID-19-matchinglånetyper og et styrket Innobooster. Og nu er vi vel mest af alt lettede i økosystemet. I maj kunne Jimmy Maymann, CEO i Airhelp, ikke få tilsagn fra danske businessengle og investorer – for hvem troede flyindustrien ville lette igen? Men samme investorer var i denne uge klar til opfølgningsinvesteringer. Og sådan tror jeg, de fleste followup-investeringer er forløbet: positivt. Færre er stoppet ud end frygtet. Eller kynisk sagt: Kun de startups, der skulle, er døde. Det er baggrundsmusikken til den før-sommerferiestatus, du kan læse i dag.
Og først af alle har vi hørt Vækstfonden, som samtidig blev et endnu mere centralt samlingspunkt til at binde den statslige politiske hjælp til selvhjælp-indsats sammen med markedets kræfter. Vi har spurgt Rolf Kjærgaard om, hvad han tænker her efter 11 hektiske COVID-19-uger med akut krisehjælp. Var pakkerne de rigtige, er der trukket på dem, og er der tørt krudt til 2. halvleg? Hans budskab er klart: Der er kvittering for den reaktionsevne og den ånd, hjælpen har båret ud til vækstiværksætterne her i 1. halvleg.
Vi har også henvendt os til netværkene for at spørge ind til vindere og tabere. Man er gladere i DanBAN hos Danny Malkowski og hos Nils Smith i BA Syddanmark end hos Anton Herborg i CVX. Men stemningen er relativt god, helt op til de nordjyske engle. Og det kan blive vigtigt. Trods skræmmende tal for økonomien, ikke mindst eksporten og arbejdsløsheden, har vi måske endnu kun fået en forsmag på krisen.
For dog at bekræfte den relativt gode sommerstemning fås også en lille caseoplevelse med MeetinVR, hvor CEO Cristian-Emanuel Anton og investor Lars Neupart fortæller om, hvordan de lukrerer på coronakrisen.
Vi ved alle, at de store tech-platforme bør tage mere ansvar for det skadelige indhold på sociale medieplatforme, vi andre redigerer væk. Men det kan have konsekvenser for alle platformsiværksættere. Peter Kofler fra Dansk Iværksætter Forening har skrevet om det her.
Det vilde og vovede bortredigeres skam her på vores Bootstrapping-platform, selvom vi godt kan mærke, hvordan temperaturer og tordenvejr accelerer de private vilde og vovede fester i København og Århus. Men meld bare dine tips og oplevelser ind! For kedeligt skal det jo heller ikke være, når vi tager temperaturen på økosystemet. Det gør vi allerede på fredag med Bootstrapping Weekend. Tast MobilePay 125016, så du kan læse med på det hele.
Comments