Uge 9 i økosystemet: Planday, Trustpilot & dansk succes – Ny diversitet & 8. marts – Børs- & VC-yndlinge –Tue vs. Thiel – Le & Løkke – 750 VF-startups – er Clubhouse døende?

Le Gammeltoft, iværksætterpolitik og diversitet. Tre med fornavn Peter og efternavn hhv. Mühlmann, Sandberg og Thiel. Folkebørser, venturefonde og Vækstfonden. Clubhouse, secondaries og Quantum as a Service. Vi må hellere komme i gang med alt det, vi skal rundt om. Kun C-ordet er forbudt, for uden for mit vindue grønnes træerne allerede rundt om Skt. Jørgens Sø, mens vores unge kigger ind i et forår af fortsat inde- eller alenespærring. ”Jeg kalder det et generationstyveri”, skrev Tue Mantoni til Bootstrappings læsere i ugen og tilføjede ”Vi har soleklar interesse i at investere i en mere bæredygtig og inkluderende fremtid med mindre ulighed”. Det samfundsansvar kommer jeg også tilbage til.

 

Trustpilots og Klarnas dilemmaer. Vinderen og den moralske vinder

Her i ugen fik vi taget en ordentlig snak med Peter Mühlmann om visionen i Trustpilot, der nu vil rejse 50 mio. dollars på London Stock Exchange med en forventning om en værdisætning pænt over 1 milliard dollars. Så vores 7. unicorn er næsten hjemme.

I går blev Planday med CEO Christian Brøndumsolgt til Xero, en hurtigt voksende SaaS-regnskabsplatform med 2 mio. abonnenter. Prisen var €186,5m, altså omkring 1,3 mia. kr. Flot start på 2021 efter Kasper Hulthin og Phil Chambers Peakon $700m exit og Humio med Geeta Schmidt som CEO med en $400m exit. Jannick Mallings investorplatform Public.com rejste $220m, Heini Zachariassens Vivino $115m og Mads T. Bonde & Michael Bodekærs edtech Labster $60m. Sig ikke, det ikke gungrer derudaf for danske tech scaleups.

Hvis vi lige løfter blikket ud i Norden, møder vi godt nok tal i en anden liga hos den svenske komet-fintech Klarna, der i ugen annoncerede, at de vil rejse $1 mia. til en vurdering på $51 mia. Til gengæld kan man gå på Trustpilot og tjekke Klarna, og der er selvsagt megen diskussion om det etiske i de der hurtige kviklånsagtige forbrugertjenester med køb-nu-betal-når-du-kan. CEO Sebastian Siemiatkowski har nok lugtet lunten og stiller med nyemissionen i udsigt, at 1 % af investorres beløb vil gå til ”et initiativ, der fokuserer på bæredygtighed rundt om i verden.” Hvad tænker du? I min mund smager det mere af sukkervand end reel impact. Wired spurgte i sidste nummer, om Klarnas forretningsmodel overlever pandemien med en regulering, der kan tvinge Klarna til at blive en bank. Og så er milliarderne måske knap så godt givet ud.

Det kan også være, jeg bare er slet skjult misundelig på de altid større og dygtigere svenske virksomheder. Og fordi vi moralsk selvfølgelig selv føler os bedre. Ifølge Financial Times er Trustpilot ikke uden dilemmaer. Man skal ikke købe aktien, hvis ikke både virksomhedskunderne hang til promotion og slutbrugers ønske om transparens og ærlighed imødekommes, var deres kommentar til børsnoteringen. Jeg tror bare ikke, Financial Times helt har forstået, at Peters Mühlmanns vision er dansk og læringsbaseret, at pointen med platformen er, at virksomhederne kommer tættere på deres brugere, ikke bare får ros.

 

Le Gammeltoft, Mia Wagner og Danmark som »verdens bedste iværksætterland«

Selv om vores community er globalt, fortsætter jeg lidt med at tale lille Danmark op. Sidste fredag skrev jeg om vores nyere powerpar Tommy (Ahlers) & Le (Gammeltoft), og om den sidstes formandskab for Dansk Erhvervs iværksætterpanel, der – som i Brian Mikkelsen-retorik – skal sikre ”Verdens bedste iværksætterland”. Panelets 28 forslag er da også alle kendte, hvad der nu ikke gør dem dårlige. Panelet på 15 vækstiværksættere omfatter Mia Wagner, Nordic Female Founders; Sophie Bohr Grønbæk, Undo; Stine Mølgaard Sørensen, Radiobotics; Suzanne Lauritzen, Raffle.ai og Birgitte Wuth, WUTH for nu at nævne de velvalgte kvindelige deltagere. De har nok ikke kunnet nå mange dybe møder; til gengæld kom de så ud med forslag før DI’s vist mere permanente advisory board.

Eneste overraskende er måske prioriteringen, at medarbejderaktier er mærkesag sammen med de længe efterlyste bedre barselsvilkår. Jeg ser det som led i den bølge, jeg her før har kaldt demokratisering efter krisen med omfordeling – a la mester/mode-økonomen Thomas Piketty – fra de passive formuer, til de aktivt skabende og risikotagende. Så vi kommer til at høre mere om medarbejderaktier, lettere adgang til investering for alle (crowdfunding og unge aktieplatforme), generationsskifte til yngre medarbejdere, understøttelse af diversitet (fx med barsel), så vi bruger alle talenter. Bare vent, gamle venner: Bølgen er kun lige startet.

 

Skal en founder absolut arbejde sig op fra fattigdom?  

Jeg var – i egenskab af investor – i går aftes ikke på Clubhouse, men til Gaffa Music Award. Dvs. sad skærm-hjemme. Så det var sjovere sidste år i Musikhuset i Århus, hvor jeg fx kunne snakke med et andet powerpar med en Venstre-halvdel: Pernille Rosendahl & Kristian Jensen.

Men mine tanker kan så flyve ubesværet, når Jung henter endnu en Award, om at bands har mange ligheder med founders. En rapper skal fx helst være født fattig og ende rig, bedækket af guldkæder og store biler. ”Started from the bottom, now we’re here”, sang den canadiske rapper Drake på sangen af samme navn. Meritokratiet – det at ens egne meritter er afgørende for ens plads i samfundet, ikke medfødte privilegier, gør sig også gældende i vores startup verden. Jeg er en varm tilhænger, apropos det med Thomas Piketty og de passive og aktive formuer. Hvordan vil de founders, der i en alder (38) som fx Peter Mühlmann modtager vilde summer, så agere efter exit? Vi får se, men vurderet fx ud fra tidligere succesrige founders i Nordic Makers, Nordic Eyes og byFounders Collective, så stopper vi aldrig med at skabe værdi. Og Peters adfærd er jeg i al fald ikke bange for!

 

Løkke-boden. Samt Tue Mantoni og de 750 af os, der er blevet matchet

Claus Gregersen, Chr. Augustinus Fabrikker og tidligere bestyrelsesformand i Vækstfonden har – ud over masser af investeringer i etablerede erhvervsliv fra det der i min ungdom hed Skandinavisk Tobakskompagni til Gyldendal og Tivoli – også en aktiv venturearm. I den er Ken’s Lunar stjernen. Ugens omtale i Ekstra Bladet af Claus har nu været qua det, at han er næstformand i Jeudan (som er ejet af Augustinus og høreapparatvirksomheden William Demant). Og Jeudan har fra 2012 lejet megabilligt ud til Løkke-familien i Nyhavn. Lars Løkke gik bagefter ud med ”Stop hetzen mod rygerne”, skriver EB og kastede sig personligt ind i kampen for højere tilskud til høreapparater. Og ”Løkke-regeringen udpegede i februar 2018 Claus Gregersen til formand for Vækstfonden. En prestigepost, som alene indbringer 320.000 kroner om året”. Så meget om ugens politiske udhængning af den godt nok altid gaveudvekslings- og især modtagerglade Lars Løkke.

Det, jeg vil frem til, er, at den efterfølgende formand for Vækstfonden, Tue Mantoni også er investor, men for egne penge og i scaleups med fysiske produkter, der går internationalt. Det kan du læse om, da Tue er ugens investor. Men Tue Mantoni kunne samtidig onsdag forhåndsudmelde, at Vækstfonden som finansiel institution nu forventer et plus for 2020. Det er givet godt for udenlandsk stance og intern stolthed (og bonus). Vigtigere for SMV-Danmark er nok de mange garantier, der er strøet ud over landet, og matchinglån til over 750 selskaber, der i kriseåret har fået udbetalt lån for over 2,4 mia. kr. Og resultatet indikerer vel, at lånene ikke misligholdes, at virksomhederne ikke er gået konkurs og at Vækstfonden sikkert også har haft gode exits. Hvor mange af de 750, der så er skalerbare vækstiværksættere, skal jeg ikke kunne sige. Men når man tænker på, hvad der er allokeret af syndikeringslån til venture-virksomheder og family-offices – og af matchinglån til netværk og godkendte engle, så har antallet i al fald været betydeligt, når ordningen stopper ultimo april. Hvis den da ikke forlænges med corona-brædder. Men det er lån, der skal tilbagebetales. Ikke en Løkke-bod. Husk i øvrigt, at ansøgningsfristen udløber om nu 26 dage for på den herlige vis at få matchet privat egenkapital op til 3 gange med statslige lån.

 

Når fem danske VC’er kigger ind i deres ’21 investeringer

Peter Thiel, PayPal og venturestifter – og i øvrigt ultralibertær i en grad så han ville brække sig over Tue Mantonis samfundsansvar og ditto-kontrakt – sagde engang i sine forelæsninger med vanlig arrogance, at der er to regler for VC’er: ”First, only invest in companies that have the potential to return the value of the entire fund. … This leads to rule number two: because rule number one is so restrictive, there can’t be any other rules”. Med big tech er de hvedebrødsdage om ikke ovre, så er det sværere at se de startups der disrupter en hel branche á la Airbnb og Uber. Det tænkte jeg, da jeg læste TechCrunch’s rundspørge om danske potentialer i 2021 til Sara Rywe, byFounders; Mads Hørlyck, Maersk Growth; Henrik Møller Kristensen, Bumble Ventures; Benjamin Ratz, Nordic Makers; Mark Emil Hermansen, Astanor og Eric Lagier, byFounders. Men mindre kan for mig, modsat Thiel, bestemt gøre det.

Sara peger på Qvin blodtest for kvinder og Digitail system for dyrlæger. Mads fremhæver Afresh Technologies i logistik og Onomondo med IOT. Henrik GamerzClass esport og fintech Pie Systems. Benjamin er forståeligt nok vild med Seaborg atom-værker og allerede nævnte edtech Labster Mark Emil taler naturligvis fødevarer med DEMI og Infarm i Tåstrup. Og Eric er til impacter Normative, Corti med det flotte pivotering i foråret og hvidvaskbekæmperen Lucinity.

Så dem kan du holde øje med. Men så sandt som Klarna er 35 gange mere værd en Trustpilot og Peter Thiel mener, du skal gå for at rydde hele banen, så skal du måske også læse, hvilke selskaber TechCrunch fik ud af fem VC’er i Stockholm! Eller du kan reflektere over dette citat fra Axios nyhedsbrev i ugen set fra de private equity investorer, der finansierer venture-jagten på de udvalgte få: “When everything is going up and to the right, a venture-like returns model for private equity can work. But when things slow, PE investors may quickly remember why their VC peers are loathe to leverage portfolio companies”.

 

8. marts og andet take på diversitet?

Peter Thiels venture tilgang med, at én investering bør kunne outperforme hele porteføljen, skulle man tro ledte til afsindigt mod og risikovillighed, til at investorer gik efter det vildt skøre. Det stik modsatte er tilfældet. I al fald ifølge en længere artikel af Daisy Onubogu på Medium. Hun tager udgangspunkt i, at når vi fx i vores rapport Return on Diversity skriver, at det er win-win for alle, så er det faktisk ikke en rigtig præmis. For når venture-fonde skal vælge startups, kigger de på, om en krone kan blive til to eller ti. Og reelt intet andet nede bag alle de fine ord. Og derfor ender de med at vælge startups, der er mænd, der spejler dem selv. Sådan kogt meget ned. Er alt så håbløst? Selvfølgelig ikke. Diversitetsdebatten er stor også i UK, fx kan du 17. marts deltage i webinarLondon Stock Exchange om kvinder og finans.

 

Folkebørsernes vildskab – og manglende vagthunde

Selv om den værste Gamestop– og Tesla hype unægtelig har sat sig i kraft af tørre tæsk, er demokratisering af børsnoterede aktier kommet for at blive. Nogen vil sige, at demokratisering er min venlige omskrivning af daytrading på lavspris handelsplatforme. Hvem bliver den europæiske udgave af RobinHood, spurgte Financial Times i ugen, med tanke på såvel forretningsmodeller og regulering som lynvækst på Trade Republic (Tyskland), Freetrade (UK) og Bux (Holland)? Saxo Bank har meldt om 70.000 nye kunder på deres platform, så der nu er 730.000, og på Nordnet står kunderne i kø for at blive onboardet. Siges det. Deres gruppe på Facebook vokser i al fald. Så møder du også en pop-up stand for aktiespil på stranden til sommer, skal du ikke undre sig. Danske Spils produktudviklingsenhed har vist sovet i timen.

Som altid ved den slags hypet ”leg” vokser selvkronede eksperter, formidlere og influencere op og spredes med sociale medier og podcasts. Fx Ophelia, der på YouTube nærmest ser ud til at lære teenagers at investere. Og nye aktiefora popper op, hvor private småinvestorer spekulerer livligt – ikke mindst i de mest risikofyldte investeringer. Det lette er at advare om Tesla-hypen og om den udnyttelse, der kan ske, hvis/når professionelle for greed udnytter de nye deltagere. Det vigtige er bare også at se det positive. Det at demokratisere investering i dansk vækst. Det at få ejerskab spredt (ud over pensionskasserne, der i ugen over en bred kam bekræftede, at de stadig ikke mener, nogen ønsker individuelt valg.) Det at få alt fra risikotagning til bæredygtighed ned på et personligt baglomme-plan. Det er bare basalt set sundt.

Men det vil være godt med flere og mere uafhængige vurderinger inde i den buldrende aktiekultur. Frederik Ploug, partner i Keystones, har skrevet en fin artikel om de fem filtre, der burde holde luften ren på Nasdaq First North. Men alle filtrene er lidt hullede af egeninteresser, påpeger gode Frederik, og han har derfor lavet en Facebook-gruppe, der går bagom investeringerne. Men Keystones er også formidler til First North. Så hvem skal vogte vildtet?

 

Secondaries før og efter Peter Sandberg

Min kære næsten-datter sagde i går aftes, at hun kendte et biotechselskab, hvor de reelt diskuterede notering via SPAC. Det siger lidt om, hvordan der hele tiden kommer nye og hvordan værktøjet er på vej mod Europa. I dag slipper du dog for igen at høre mig skrive om SPACs – og for formaningerne om samme. Nej, jeg så i ugen på secondaries, dvs. jeg læste fascineret i Financial Times en kæmpe gennemgang af trends i secondaries. I USA ser vi nu hedgefonde og institutionelle jagte aktier i startups, de fornemmer står foran en transaktion eller IPO. Inderpal Singh fra AngelList markedspladsen sammenligner historisk secondaries med “that guy with a trenchcoat that’s selling you watches in Times Square”. Det tog fart i 2012, hvor alle ville med på de nye Facebook-aktier, og mange medarbejdere solgte ud af deres rettigheder. I dag er det TikTok, dvs. ByteDance aktier, Elon Musks rumprojekt SpaceX samt Stripe- og Snowflake-aktier, der efterspørges så meget, at der handles.

Perspektivet, der nu diskuteres, er om aktier for tech startups i virkeligheden permanent kan handles uden børsnotering fx på Henry Wards CartaX for “private stock exchange” efter en slags auktionsmodel. Gad vide, om Peter Sandberg og Frank Lyhne med deres N2F pionerarbejde var klar over, at de har sat gang i noget i Danmark, der kan ende med at overflødiggøre børsnoteringer. De har i øvrigt lige i dag købt en pæn sjat i Goodiebox af bestyrelsesformand Morten Strunge (Podimo) og co-foundere Rasmus Schmiegelow og Nikalja Leonhard-Hjorth.

 

Deeptech på Skylab og Quantum as a Service (QaaS)

Er det ikke mange år siden, vi snakkede om quantum computing? Nu er det så selvfølgelig blevet til Quantum as a Service (QaaS). Og så elsker investorerne det selvsagt, som Sifted skrev i ugen og udpegede 11 europæiske startups på feltet. Så quantum er hot igen, bare så du ved det, hvis du ikke lige vidste det. Og jeg, der bare lige havde vænnet mig til at snakke om deep tech med DTU’ere. Og derude er Mikkel Sørensen i tirsdags blevet udnævnt til direktør for DTU Skylab, der nu kaldes et center, men fysisk nok bare er samme lækre sted ude i Lyngby.

 

Er Clubhouse allerede døende – og hvor skal vi så mødes?

I ugens startupcase, Morten Strunges Podimo, platformen for podcastere, var der en god diskussion af læren fra Clubhouse. For mig har der i ugen været mange fine møder og interaktioner på Clubhouse. Og det er en god afveksling med lyd. Temaet jeg gik og hørte på i går var netop om at gøre møder mere spændende, fx at fravælge det med at glo hinanden ind i kameraet. Men her til morgen skriver Sifted, at trolls kryber ind på platformen og at intimiteten kan føre til for meget intimitet og upassende adfærd. Uanset det er vi så trætte af online møder på Teams og Zoom med få eller mange, at vi snart er tvunget til at samle op på erfaringerne og se på Hopin (ved runde C og med en værdisætning på 30 mia. på under ét år) og Remo, Hololink, MeetButter MeetIn VR, Synergy XR.

Men om det lige bliver i næste uge her hos os er ikke sikkert. Sikkert er, at det som nævnt er 8. marts på mandag, og du kan fx være med på gratis Vækstfonden webinar om ”Investering helt uden bias” med Tinna C. Nielsen, Move the Elephant og Rolf Kjærgaard. Og nu er det omvendt generationstyveri, hvis ikke jeg som ældre må komme ud og bare møde en snert af forårssol om Søerne og slippe hele vores ellers fantastiske økosystem til vi høres ved i næste uge. Må den blive lige så herlig – og med lige så gode nyheder.

Rigtig god weekend og rigtig god 8. marts!