"Mark Zuckerberg" by Alessio Jacona

Uge 43 i økosystemet: Mere arbejdskraft, tak! – Founderstress! – Tiger & Sequoias disruption – Meta & FB’s algoritmer – Den gode BA? – CVX og fede tips & rygter

Meta. Det er selvsagt det logiske navn for Facebooks forsøg på at beherske metavers. Det er med at sætte sig på kategorier, som fx Kellogs Cornflakes gjorde 150 år før på pietistisk udpinte majs i mælk som morgenmad.

Mere. Meget lidt meta er dørskiltet ”Lukket da vi mangler arbejdskraft”, jeg mødte på en restaurant i provinsen. Wooh!, selv ufaglært arbejdskraft mangler vi. Forrige uge udtalte Jeppe Rindum, Pleo til Computerworld at :“Målet er at vokse markant over 100 procent år for år. I år lander vi nok på 150 procent.”  Pleo og andre fintechs stormer frem. Ikke så mærkeligt, Jeppe har mega svært ved at finde nok hænder i Danmark. Måske skal vi igen til at lede i meta efter vores bedre avatar-halvdel.

Så lad os se på det og samle ugen op med emner, der rækker fra Pleo & Lunar til udbrændthed for founders. Fra inflationsspøgelset til Facebooks Meta og Zuckerbergs forhadte, men måske også overvurderede algoritmer. Og se hvad en god business angel egentlig er. Samt om venturekapital selv er ved at blive disruptet. Meta, sæt i gang!

 

Hvad har vi: Tech vækst. Hvad mangler vi: Arbejdskraft

DI offentliggjorde i sidste uge en ny økonomisk prognose, der viser, vi har den højeste vækst i 27 år. 91.000 flere er kommet i arbejde i første halvår. Lige nu, skriver DI, ”mangler danske virksomheder 32.000 medarbejdere, som de kunne ansætte, hvis de kunne finde den nødvendige arbejdskraft.” DI’s tre topprioriteter er derfor at få sænket beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft, at få fjernet modregningen i folkepensionen så flere ældre vil arbejde, og få hævet topskattegrænsen, så flere har lyst til at arbejde mere. For startups hjælper det nok cirka som en skrædder… For os er det vigtigste på den korte bane let adgang til udenlandsk arbejdskraft.

Men vi kan støtte, at DI og andre tunge organisationer som Dansk Erhverv går imod regeringens paradeforslag til de lige nu intensiverede finanslovsforhandlinger om øget aktie- og kapitalskat. De burde jo sænkes. Og at alle gode erhvervsorganisationer går ind for at få gjort forsknings – og udviklingsfradraget på p.t. 130 % permanent.

Det sidste er særlig vigtigt for mange startups. Men her skulle der være eksempler på, at SKAT ikke nødvendigvis anerkender softwareudvikling som innovation, der er fradragsberettiget. Ja, i vise tilfælde skulle SKAT endda kræve de fradrag kontant tilbagebetalt, hvilket jo uvægerligt vil dreje nøglen om på en startup. Sjovt nok, hvis erhvervsminister Simon Kollerup med den ene hånd fremmer egenkapital og lån til startups, mens skatteminister Morten Bødskov med den anden drejer nøglen om på SaaS-virksomheder, som politikerne hele tiden rigtigt siger bærer den innovation, Danmark skal leve af!

Har du som founder eller investor fået afslag på ansøgning om skattekreditordningen eller er du af SKAT blevet bedt om at tilbagebetale? Vi er en uformel arbejdsgruppe med Thomas Black Petersen, DanBAN, advokat Eduardo Vistisen og Jonathan Schacht Halling Nielsen og Dorte Thomsen, Aktive Ejere, der ser på, om der er behov for at støtte økosystemet her. Så kontakt os gerne, skriv fx til jesper@bootstrapping.dk, hvis du har input.

 

Bliver vi brændt ud? Skal job nydesignes?

I Finans i går handlede en hovedhistorie om Jonas Gyalokay, stifter af hurtigt ekspanderende AirTames (den med trådløs TV-deling). Han ramte nemlig muren som iværksætter og småbørnsfar: “Jeg røg ned af pinden”. Men stress rammer jo ikke kun stiftere, også almindelige medarbejdere, og de mærker det at komme tilbage på job. Hårdt. I USA sagde rekordmange, 19 mio. deres job op mellem marts og juli. ”The Great Resignation”, en ”Masse Exodus” kalder Limeade det i en ny rapport.

40 % forlod nemlig deres jobs på grund af udbrændthed. Halvdelen af dem uden at have andet job! Og det at arbejde hjemme og have fleksibilitet betød allermest for 40 % af dem, der faktisk blev i deres job. Af dem, der skiftede, blev de fleste glade for det grønnere græs, især fordi de blev mødt med mere omsorg. Og en overraskende stor del fik endda samme eller mindre i løn ved skiftet! Så Limeade konkluderer: We found the vast majority of employees left their previous jobs feeling burned out and underappreciated and sought new positions with organizations that invest in their well-being. To avoid further turnover and business disruption, employers need to make some serious changes to the way they support and care for their employees.Nu hvor det er så travlt og samtidig svært at bemande, er der yderligere pres på medarbejdere. Det kan blive ris til egen røv ikke at tage imod rapportens fire simple råd om at identificere og tackle udbrændthed, gentænke tilbagevenden til kontoret, og få en omsorgsfuld kultur samt at måle på stemningen i din startup.

 

Tiger & Sequioa: Bliver venturevirksomheder nu disruptet?

Vi skal have kapital til at løse verdens store udfordringer og dermed til at turde investere i de store ideer, der typisk kommer ud af universiteter. I ’uge 37 i økosystemet’ skrev jeg om, hvordan flere internationale venturefonde i konkurrencen begynder – a la kapitalfonde – at træde tættere på deres startups og hjælpe bredere. Fx er Andressen Horowitz “building a new type of company with a thick management layer that helps support its multiple portfolio companies with marketing, legal, lobbying, and technical resources. It’s no longer venture capital; it’s a venture corporation.” Jeg tilføjede så for egen regning: ”Helt ærligt, er jeg i tvivl om, hvad der er bedste model? Founder, bonde og selvejer inden i mig siger: besæt mig ikke, bland dig ikke ind i mit privatliv”. Og at der nok er brug for mere end én opskrift. Det er der så også!

Tue Mantoni formand for Vækstfonden har gjort mig opmærksom på en spændende lang post af Everett Randle “Playing Different Games, or why Tiger is eating your lunch”. Den handler – med hans eget eksempel – om, at man kan lave et luksusvarehus som Tiffany, der hopper og springer for kunderne, eller som Wallmart bare køre papkaser ind og gøre det billigst muligt. Og det er den sidste discount forretningsmodel Tiger Global med stor succes imiterer. Det giver nemlig meget værdi tilbage hurtigere end high modeller a la Sequioa og Andressen Horowitz.

Everett forklarer så, hvordan Tiger Global kan gå ind og overbyde deals af den enkle grund, at de bruger deres kapital meget hurtigere, så den er ude og arbejde. I post’en er der fine ligninger opstillet over, hvad den tidligere udrulning giver af effekt på afkast til LP’s (26 %!) og carry til partnerne i venturevirksomheden. Samtidig gøres alt mere lean, investeringsbeslutning og Due Dilligence foretages på én dag, og alt det med opfølgning på founders er skrællet væk hos Tiger Global. Man skal her hele tiden huske, at Tiger Global først går ind efter serie B, altså i modne velbeskrevne startups. Derfor kan de bedre springe de 37 sider lange rapporter, persontest osv. over. De er jo allerede lavet af tidligere investorer!

Det er inspirerende at se andre modeller i spil, og at de store ventureselskaber bevæger sig. Sequioa har lige i ugen meddelt, at de nu vil operere som én stor åben evergreen fond, der så kan følge scaleups længere og i et mere naturligt flow end den klassiske 8-10 års cyklus: ”Patience and long-term partnerships generate exceptional results. For Sequoia, the 10-year fund cycle has become obsolete”. Sequioa kalder det selv “the boldest innovation yet to help founders build enduring companies for the 21st century”. Beskedenhed er ikke en dyd i Silicon Valley. Sequioa’s strategiskift kan du læse om her og her, og de to modgående tendenser vil givet blive diskuteret i det internationale økosystem. Fedt nok.

 

Hvad er CVX. Og hvordan går det jer?

Mikrovirksomheden anvender undtagelsen om at give oplysning om anvendt regnskabspraksis”, står der nederst i CVX Ventures‘ seneste regnskab for 2020. Så vi er langt fra Sequoia og Global Tiger. Resultatet på røde 678 tkr er i hvert fald. Men planmæssigt underskud er der jo ikke noget galt med for startups. Men hvad er CVX Ventures egentlig? Jeg spørger, fordi de vel er et netværk for meget tidlige investorer, men de har præsenteret sig som et “investeringsselskab” overfor en af mine læsere. Det må nok være en fortalelse. For modsat så meget andet, fx direktør, skal investeringsselskaber være godkendt af Finanstilsynet. Og det er ikke sådan lige en vaks-ved-havelågen-her-kommer-jeg procedure. Man skal nok heller ikke have alt for tynd en balance

Men bag CVX er der måske ejere, der gerne vil lave et investeringsselskab. I hvert fald er hovedejer Mads Faurholt ved på First North at børsnotere et andet af hans selskaber Samlino Group, en prissammenligningsplatform: ”Vi har haft en støt udvikling i brugerdatabasen på tværs af vores platforme med over ti mio. brugere i 2020. Samtidig er vi gået fra at tabe penge per bruger til, at vi nu rent faktisk tjener penge per bruger. CVX oplyser også at ”Vækstvirksomheden omsatte i 2020 for 61 mio. kr., og vækstkometen sigter efter at rejse 60 mio. kr. ved noteringen på First North i sommeren 2022.”

Hos CVX bruges ordet ”vækstkomet” om mangt og meget. Men det jeg i hvert fald uden den store research kan forholde mig til – som redaktør af organer helt fra midt 80’erne til Bootstrapping og som medstifter/ejer af Kommunikationsforum over Gaffa til Føljeton – er medier. Og du må ikke som socialdemokratiske netavis Pio bare planke artikler i hele længder uden selvstændig bearbejdning. Heller ikke selv om du angiver kilden. Det gør Loris Spasojevic, associate marketing uge efter uge i CVX’s nyhedsbreve. Derfor har jeg i ren omsorg, advaret ham om, at mediehuse som JP/Politiken og Bonnier med Børsen godt kunne føle sig krænket på deres ophavsret. Loris svar til mig er: ”Vi bestræber os hele tiden på at efterleve normerne for god skik. Hvis der er noget, jeg kan hjælpe med, så sig gerne til.” Du kan nu mest hjælpe dig selv, Loris, og måske økosystemet med at forstå, hvad I laver og efter hvilke normer.

 

Meta. Facebooks rebranding og Zuckerbergs metaverse                             

Facebooks egne dokumenter, lækket af Frances Haugen til The Facebook Files serien på Wall Street Journal, har selvsagt lagt enormt pres på Zuckerbergs koncern. Det at skade børn systematisk og bevidst, om end indirekte, er ikke videre velset. Zuckerberg kontrollerer Facebook fuldstændigt og kan derfor selv bestemme, at han ikke vil træde tilbage. I stedet er han gået i offensiven og meldte i forrige uge, at han ville skabe 10.000 job i EU de næste 5 år med sit metavers-projekt, internettets næste udgave, hvor vi fysisk kan bevæge os rundt virtuelt. I ugen kom der et kvartalsregnskab for Facebook og i går blev koncernen så rebrandet til Meta Platforms Inc.

De $10 mia. der skal investeres i metaverset er mindre, end de $13,4 mia., Zuckerberg har brugt i 3. kvartal på at købe aktier tilbage. Facebook tjener (endnu i al fald) så meget, at de vel dårligt ved, hvad de skal bruge pengene til. 46 % er omsætningen foreløbig vokset i år. Som Martin Peers skrev her til morgen i The Information: “Zuckerberg needs to know that as a cosmetic change, the new name may only exacerbate Facebook’s image problems.” Verdens måske dårligst timede produktlancering og navneskift?

 

Men virker Facbooks algoritmer i virkeligheden?                                                  

Jeg købte for nylig nogle nye knopper til mine fodboldstøvler, da jeg skulle ”debutere” for B93 på kunstgræs. 49 kroner. Siden har jeg ikke mødt andet end annoncer for samme, når jeg klikker rundt på medier. Det må have kostet annoncøren meget mere end 49 kr. at få mig til at se en vare, jeg med garanti ikke køber igen foreløbig. Det samme med mine rejser, hoteller osv. Det hedder programmatic og er den algoritmedrevne annoncemodel bag Facebook, Google m.fl. – og sidste tiårs hit i marketingverdenen. Annoncørerne bruger 89 % af alle midlerne på det, dvs. betaler i dyre domme til især de to store amerikanske platforme for at målrette deres annoncer præcist til mine – antagede – præferencer for fx fodboldstøvle-knopper. Det lyder godt. Som personligt illustreret – og jeg tænker du kan genkende det – virker det unægtelig ikke helt så præcist. Det har jeg endda professor i marketing (og en del andet) Scott Galloways ord for: ”A Nielsen analysis of a household-income-adjusted ad campaign found that only 25% of its ads were reaching the right households. As much as 65% of location-targeted ad spend is wasted”.

Værre endnu er at 88 % af de betalte klik er falske, lavet af bots eller såkaldte “klik-farms”. Helt lige som 40 % af Donald Trump’s followers sandsynligvis er bots. “Publishers and the middlemen who place ads with them tout all sorts of supposed fraud-detection technology, but industry experts say it’s largely worthless. Of course it is. These players benefit from inflated ad views — why would they suppress them?”. Et er at ”big little lies” med digital reklame er et stort forretningsområde, værre at Facebook og Google dropper andres cookies og dermed lukker deres universer om sig selv.

Det åbne internet er næppe åbent meget længere, og det bygger på en reklame-algoritme, der ikke virker, men dog fremmer indhold, der ikke fortjener det: “The promise of measurable ad spend has been crack for chief marketing officers. That algorithm-driven media was destroying our commonwealth by accelerating the spread of misinformation and division wasn’t enough to give them pause. But now that they’re realizing that promise was a lie, some are putting down the pipe. Several large advertisers have made deep cuts in their digital ad budget — including Procter & Gamble (cut $200M), JPMorgan Chase (slashed ad reach by 99%), Uber (cut $200M), and eBay (cut $100M) — and seen little or no measurable impact on their business. Other large companies are building programmatic ad capabilities in house, figuring they can trust the tech if they built it.” Alt ifølge Scott Galloway, der i øvrigt talte for landets VL-grupper i København i denne uge.

 

Twitter & Trump. Først hjalp de ham – nu er han konkurrent

Så kom det frem. Du kan læse en fin artikel i The Guardian om, hvordan Twitters algoritme understøtter højrefløjsmarkeringer. Det kan næppe undre, for vi ved jo – fra Facebook selv – at dets algoritme hiver brugere til sig med faresignaler, voldsforherligelse og konspirationsteorier. Menigmand, politikere og gamle medier kommer længere frem i feeds, jo mere hadefuldt, de skriver. Samtidig kom nyheden om, at Donald Trump – selvsagt via en SPAC – vil børsnotere sit nye medieselskab Trump Media & Technology. Og aktien, medieselskabet skal noteres igennem, er selvfølgelig allerede steget med udsigten til, at Trumps mange tro følgere følger med. Trump vil jo tage kampen op med Twitter og Facebook, der udelukkede ham efter stormen på kongressen. Analysen af Twitter algoritme omfatter syv lande, og i alle blev højrefløjen favoriseret, bortset fra Tyskland. Nogle vil tænke, at tyskerne har grumme erfaringer nok med det ekstreme højre.

 

Hvad er en god business angel?

Det kunne jeg passende tænke over selv, da jeg skal undervise et par gange de kommende uger for DanBAN og Danske Bank’s vordende BA’er eller forretningsengle. Næppe nogen sand engel, endsige frelser. Og så alligevel, for i et substack fra Rand Hindi, BA’er i Paris med 30 investeringer, fandt jeg et bud på emnet: Du skal være ydmyg over for founders, hjælpsom og responsiv i forhold til deres behov, hvis du altså skal være en god business angel. OK, halvt engel! Men så fortsætter Rand Hindi: “What I learned is that you need to be the expert other investors are not. In practice, this means: Focusing on specific industries so that you can build deep knowledge of the space and meet the important people in them.” 

Selv om jeg selv ved lidt om ingenting, anerkender jeg værdien af dyb domæneviden. Fx hos DanBAN-kolleger som Sune Alstrup (der solgte The Eye Tribe til Oculus) og ligeså godt kunne være DTU-professor eller Claus Hansen, der virkelig har kæmpet sig ind i life science og bliver ved det. Respekt for det. Det sjove er så, at Rand Hindi anbefaler hele 6 forskellige, glimrende områder at investere i: 1) Privacy, 2) Blockchain (“DeFi because it makes Wall Street programmable, DAOs because they enable large scale coordination between groups of people and NFTs because they are digital certificates for everything”) 3) Quantum Computing 4) Medical hardware (“MRIs, X-rays, vital monitors, ventilators”) 5) Psychedelics (“The US is on the verge of legalizing most psychedelic drugs for treating everything from PTSD to depression to anxiety, all of which have skyrocketed”) og 6) Bioinformatics, (“encompasses everything from analyzing DNA to analyzing the microbiome to designing new mRNA vaccines, and in the post-covid world, it will become a major part of any healthcare company”). Som PhD og tidligere founder er det nok kun det sidste, Rand Hindi faktisk for alvor ved noget om! Så han er vel alligevel ikke så forskellig fra dem af os, der ikke er dybe domæneeksperter, men i hvert fald vælger at have god spredning

 

Lunar, Pleo og Klarna. Hvem køber din fintech

Jeg tror ikke, der er én bankdirektør, der ikke har spurgt mig, hvornår vi skal til at tjene penge. Det viser en fuldstændig anden indfaldsvinkel end vores. “Den etablerede sektor læner sig tilbage og lader være med at investere og skovler pengene ind. Vi læner os frem i vognen og bruger penge.” Det sagde den i enhver henseende i finanssektoren magtfulde Henning Kruse Pedersen, bestyrelsesformand for Lunar i ugen i Berlingske. Ligesom Pleo, går Lunar, som jeg oplevede det i ugen på aktionærkald, ret så hurtigt frem over præmien. Vi kan være stolte af vores fintech. I Sverige er de det endnu mere, og kan jo da også dyrke Europas mest værdifulde startup Klarna.

Klarna bevæger sig fra buy-now pay-later (BNPL) betalingsformidling mod flere bankydelser og har meget perspektivrigt indgået samarbejdsaftale med ditto US-kæmpe Palentir, som også har Sequoia som investor. Og neobanker som Monzo, Revolut og vores Lunar vil givet tilføre betalingsformidling til deres smarte services. Oven i det kommer så alle teknologigiganterne og laver imbedded payments for B2B-kunderne. For fintech betyder det en masse partnerskaber som Subaio‘s med ABN AMRO. Og som Malique Morris skrev i ugen i The Information: “Banks and payment processing companies are snapping up software firms that help consumers pay, trade and borrow online.” Det er spændende tider for fintechs.

 

Tips, tricks og transaktioner

 

Skal vi ESG do-gooders nu have skylden for manglen på energi?

Larry Fink, kongen af Wall Street, manden der byggede verdens største investeringsmaskine Black Rock, der ejer betydelige dele af S&P 500 selskaberne, kan du læse et fantastisk portræt af her. Han sagde på Future Investment Initiative konference i Saudi Arabien: “We have these visions we could go from a brown world and we could wake up tomorrow there’d be a green world. That is not going to happen.” Meget mere provokerende var Steve Schwarzman, milliardær-stifteren af Blackstone, der også har massive investeringer både i olie og alternativer (og hvis ejendomsdel i Danmark nu som bekendt hedder Kereby). Han sagde direkte, og du kan selv se det på CNN, at al den fokus på ESG driver energipriserne op. “If you try and raise money to drill holes, it’s almost impossible to get that money”. Konsekvensen er skyhøje energipriser og oprør fra gule veste.

 

Hvordan bliver vi international ledestjerne i den grønne omstilling?

Det spørgsmål stillede Dansk Iværksætterforening, Dansk Erhverv og Københavns Kommune sidste uge på konferencen Startup Planet Copenhagen. Og det er fint, herunder at diskutere, hvordan vi får tiltrukket internationalt talent til det. Men vi må også til at sige, at de brede og generelle armbevægelsers tid er ved at være forbi. Vi må ud og se på, hvilke konkrete styrkepositioner og fyrtårne vi har, hvor vi kan skalere store, strukturelle grønne løsninger. Jeg skrev i onsdags om den danske venturefond 2150 og dens ambition om at skabe bæredygtige metropoler. Og jeg gennemgik Tony Seba’s spændende forudsigelser om de otte teknologier på 5 felter, han hævder kan løse 90 % af klimaproblemerne indenfor 15 år. Og om hvordan vi skal kombinere avanceret tech fx med dele af den energi-, vandmiljø-, fødevare- og sundhedsviden og forretning, vi har. Og så få det kommercialiseret og skaleret. At vi sådan samlet bliver international ledestjerne i den grønne omstilling er næppe realistisk. Vi er ikke foran samlet. Men at vi kan skabe førende nicher og internationale zebra-succes’er og modeller er ikke urealistisk. Hvis vi tør prioritere det, der virkelig kan rykke.

 

Skimflation og shrinkflation. Inflationens farlige fætre

Der må være generationer, der ikke i praksis har oplevet inflation og realkreditrenter på 20 %. Men nu taler økonomer om inflationens spøgelse. Jeg læste så om skimflation i USA, der består i at fastholde priser, men skrumpe sericves, fx service på et hotel.. Det fanges ikke i de officielle statistikker, men vi kunder får mindre for vores penge. Og samme fænomen er shrinkflation, hvor indholdet i en pakke müsli eller antal blade i en toiletrulle minimeres. Så kan du jo tænke over, om du kan downsize dit SaaS-abonnementstilbud eller minimere din robot, eller levere mindre tøjstørrelser fra din e-commerce. Nå! Helt personligt har jeg det i øvrigt fint med skimming og shrinking. Ikke kun med tanke på amerikanske burgerstørrelser, men også med bidraget til slikpose-, kage- og rødvinsforbrug.

 

Har vi et tunnelsyn på unicorns?

Mads Andreas Olesen, founder af MXNey.io, skrev i Finans velargumenteret om, at vi har alt for meget fokus på at få mange unicorns, så gode startups uden lige den drøm ikke får kapital. Jeg har før diskuteret det samme med den parallel, at Danmark da lever meget godt med bredden af SMV’er, selv om vi selvsagt var stolte af de gamle fyrtårne fra Maersk og Novo til Lego og Arla. Men vigtigt synes jeg det er, at de danske venturefonde, jeg er tæt på, selvfølgelig prioriterer de selskaber, der er unicorn-kandidater og med mindst 10X de home runs, der regner fonden hjem til LP’s afkast og fondspartnernes carry. Men det er ikke det samme som, at alle de andre ikke får gode råd og opbakning. Og vigtigere, business angels over hele landet har langt fra alle 10X som kriterie, når de investerer. Så var der nemlig mange der ikke fik kapital, og strengt taget er der meget få for tiden, der ikke kan rejse finansiering. Måske endda for få. For deroppe hvor jeg kommer fra er vi da glade for en forretning på 2-3X – samt alt uden moms …

 

Ensom og udbrændt. Skal du have en founder coach?

ByFounders skrev i ugen på LinkedIn, at de nu har en coach tilknyttet porteføljen. Og da de for én fond er spredt ud på mange, ca. 35, selskaber, er der nok nogle founders, der kan bruge den service. Fx i starten omtalte Jonas Gyalokay, Airtame. Vi har samme antal founders i North Star, drevet af Bootstrapping og Nordea, der så coacher hinanden på scaleup udfordringer. Og der er mange behov, skal jeg tro Sifted, der i ugen stillede spørgsmålet om coaching-behov til en håndfuld europæiske startups. Det vidnede om det oplevede pres i et ofte ensomt beslutningsrum. Det kan jeg sagtens huske fra egne yngre dage. Så jeg tror meget på den type coaching, og på at ’demokratisere’ den til alle. Faktisk så meget, at jeg også lige har investeret i Profess, der udvikler i en AI-baseret platform for en bred coaching, der jo til dels også kan automatiseres, hvis det gøres intelligent nok.

 

63 % af startups fejler med salget

Som man spørger får man svar. Normalt siger vi, at team, løben tør for penge og produkt-market fit er hovedsyndere i, at startups fejler.  Scaleup Capital i UK har lavet en undersøgelse, der siger, at 63 % af de fejlslagne investeringer skyldes ” the lack of scaling experience of founders was holding startups back”.  Og det er nok også rigtigt, for på en eller anden måde går det hele i opløsning, trods en god MVP, når salget alligevel ikke lykkes, teamet ikke kan omstille sig fra produkt til kunder osv. Det forklarer nok hvorfor mange business angels og venturefonde som Scaleup Capital, SuperSeed m.fl. massivt satser på at hjælpe deres tidlige startups med kommercialisering og salg.

 

Kompetitiv? Så lav en udbringningstjeneste

Fra Just Eat til Deliveroo Hero. De efterlignes. Det kan man se bare i bybilledet på farverne på tøj og tasker på udbringningsfolkene fra Wolt, Hungry, nemlig.com og senest Gorilla. For det er startups med lav indtrængningsbarriere og vild vækst og nok endnu vildere værdisætninger. Alene i New York er der i spacet, der pitcher for investering Jokr, Fridge No More, Buyk and 1520. The Information gav følgende eksempel på, at det for mig at se er et race to the buttom udskilningsløb: ”Jokr, a New York–based startup that launched its grocery-delivery services in 10 cities globally earlier this year, lost $13.6 million on just $1.7 million in revenue as of the end of July.” Markedet vokser. De samme gør skepsis i forhold til forretningsmodellen. Alle når næppe den skalering ,der får dem op over breakeven. Jokr kan blive en Joker.

 

Hvordan undgår du som founder at afgive for meget ejerskab?

Jeg snakkede den anden dag med founders, der havde lavet en god industriel exit. Men det var næsten også en nødvendig vej, for de havde ladet sig udvande til pænt langt under 50 %. Og tommelfingerreglen for venture-kapital er, at du som founder helst skal have et captable, hvor du har omkring 60 %.  Hvordan undgår du så at afgive for meget ejerskab? På den her blog kan du finde lidt råd.

 

Dansk life science og Imotions biomarkører

Dansk dansk life science og medico er, ligesom fintech, stærkt innovative. Men hvordan booster vi den klynge yderligere? Novo Nordisk fylder enormt i feltet og har med Lif (Lægemiddelindustriforeningen) og Dansk Erhverv lavet fem generelle anbefalinger, du kan se i Finans.

Det fik mig til at tænke på, at tech også her kan løfte ind mod det felt. Jeg besøgte den anden dag iMotions Peter Hartzbech, som nu har arbejdet med eyetracking – og da det ikke alene siger nok om adfærd – andre biomarkører. Det er ret vildt, hvad han så kan aflæse af menneskelig adfærd. iMotions har laboratorier på topuniversiteter over hele verden som kunder. Han skrev den anden dag på LinkedIN, at iMotions er gået sammen med de to andre tunge startups på feltet i verden. Vi vender tilbage til Peter og iMotions som ugens startup i næste uge.

 

Meta og Mette

Meta kommer fra græsk og betyder ’op over’. Det handler om at komme op i helikopteren for at se tingene klart og bedre på afstand. Mette Frederiksen gør noget andet p.t. Hun prøver at komme uden om et muligt chokerende åbent lovbrud med at nedlægge et erhverv fra dag til dag. Hvad metaverset gør, får vi se. Men fordobler i al fald vores virkelighed. Den genvakte idé er ikke nødvendigvis dum, men Meta Platforms Inc. skulle nødig være eneste indgang og udgang.

Her på Bootstrapping er vi næsten altid i meta på den græske måde. Men nu skal du få lov at dykke ned og nyde din helt egen konkrete virkelighed i den herlige skarpe efterårsweekend. Slap af, du kan alligevel hverken få materialer eller arbejdskraft. Og COP 26 går først i gang søndag.