Hvordan skal vi nu på TechBBQ sammen? – Din investormødom efter 500 pitches – Ugens cases er mediecases

Suk… nu er vi vist ved at blive slået hjem igen. Men man skal jo tænke positivt. Og ja, det er da en fordel at slippe for endnu en uge med frokost med plastikbestik, der skal hive halvkold pasta og lidt kylling op af en snæver papkasse tilsat konstant afspritning og mundbind på vejen. På den anden side: Det er ikke så sjovt at holde sammen enkeltvis. Vi er alle sociale dyr, og det er svært stimulerende at se helt andre i løbet af dagen, når morgen og aften som oftest starter og slutter hjemme.

Og nu er det markant sværere at netværke. Det er lang tid siden Avnit Singh omlagde TechBBQ til ren onlineevent, Digital TechBBQ. Så det bliver, som det bliver, men læs her otte dage før, ’ikke-festen’ starter 17.-18 september, hvad du bestemt kan glæde dig til, og hvad man kan få ud af den online. Mine første egne startups var alle communities, da jeg så netværksrelationer som den store digitale fremtid. Så jeg glæder mig særligt til Brad Feld, fra Foundry Group, men skal også følge noget impact investment, altså aktive investeringer for en bedre verden, herunder Vishal Vasishth fra Obvious Ventures.

Allerede den 15.-16. september starter Copenhagen Fintech Week Global 2020, og Thomas Krogh Jensen fortæller også her om highlights i den event. I fintech er det værd at glæde sig over fx danske stjerner, fx Ken fra Lunar og Jeppe fra Pleo, men det er ellers de helt store internationale banker, der stiller talere. Man skal selv være lidt mere aktiv for at netværke online. Jeg skal blandt andet have fat i spillere som CrediWire, FarPay, Likvido og Kontolink, der automatiserer økonomistrømme, fordi de er partnere, når jeg holder digitalt akademi for FSR. Og sådan sker der så meget for os alle.

Ugens case er fra en anden ellers konservativ branche, nemlig mediebranchen, der udfordres nedefra af startups. Casene handler også begge om matchning, dels Zvook, hvor podcasts matches med reklamekøbere, dels JumpStory, hvor visuelle fotos og videoer matches med brugere. Begge cases viser, at startups kan gøre en forskel i en medieindustri.

Og matchning handler det bestemt også om, når Michael Bjørnlund, investor og medlem Danish Business Angels, skriver veloplagt i sin serie; denne gang om sin tabte mødom til pitches . Michael har talt op og er nået frem til ca. 500 pitches i sit BA-liv, hvilke har kastet syv investeringer af sig. Du kan sikkert nikke genkendende til de oceaner af små pitchskuespil, man henholdsvis har set i sit investorliv og har leveret som startup. Kunne vi effektivisere det? Ja, det kan man, og det bliver det på diverse platforme, fx på +impacts fra Danske Bank, hvor vi også har en lille impacthistorie denne uge. Men igen: Det at mødes fysisk skal i sidste ende til for et perfekt match. Og nu virker udsigterne altså igen laaaaange.

Synes du om læsestoffet her på Bootstrapping, så send et valgfrit beløb til MobilePay 125016 for at få Plus-adgang i resten af 2020.