Han- og hunbold er et spil opfundet i danske skoler. Senere rykkede det indendørs i jyske haller, men i min ungdom spillede vi nu stadig også på græs. Teknisk og taktisk er vi ret gode til det spil. Men dagsform og fight bestemmer nok også i aften, hvilke medaljer herrelandsholdet ender med at spille om på søndag.

Alle ved også – uden jeg behøver gentage historien om Unity, Zendesk osv. – at danske startups faktisk også i en snes år har været gode til softwareudvikling. Der er bare den aktuelle hage, at det her er Skattestyrelsens 4000 medarbejdere (der frem til 2023 vil vokse med yderligere 3000!), der skal vurdere, om ca. 1200 startups’ softwareudvikling er nyudvikling. Og hvordan Søren skal jurister og økonomer teknisk kunne det? Nye cases er på vej, og jeg har nye tal og input på bordet i den verserende tough sag.

En meget intens og taktisk fight har nu udfoldet sig siden sidste fredag på Christiansborg. Nemlig slagsmålet om den arbejdskraft, vi mangler så meget. De Radikale havde tvunget Socialdemokratiet til at flytte sig meget langt i forhold til, hvad udlændige strammerprofilen og fagbevægelsen kan holde til. Men de fire borgerlige partier er ikke tilfredse og vil nu bagefter forhandle videre. Så de slås, som var det en slagsmål i skolegården om, hvem der har skylden. Vi andre er ligeglade. Som jeg skrev i Reform #1: Mange tiltag, men endnu ingen udenlandsk arbejdskraft! vil vi bare sikre, at vores startups og scaleups kan ekspandere med kloge hoveder – og at flaskehalse ikke en dag ødelægger de aktuelt så gode muligheder for grøn og bæredygtig vækst!

Men lad os hverken kaste med mudder eller bolde, men se på noget af det, der er sket i økosystemet i ugen:

 

40 mio. kr. skal software startup betale tilbage til SKAT. Kom nu Kenneth!

Skattestyrelsen har i tirsdags udsendt en pressemeddelelse om den verserende disput om Skattekreditordningen LL 8 og LL 8X. I sig selv er det jo godt, at de er på bolden med en tværgående arbejdsgruppe, og at selskabsskattedirektør Kenneth Joensen åbner lidt op for, hvad de tænker. Ok åbner og åbner, det er lidt som at tolke statements fra Kreml eller Beijing. I min undersættelse er der tre perspektiver i deres meddelelse, du selv kan læse her.

Hvad vi ved. Siden 2015 har startups og andre, der egenudvikler software, fremført underskud for 5,3 mia. kr., der er udbetalt; heraf 1779 ansøgninger med 1.2 mia. kr. udbetalt i 2020. I 2020 og 2021 er Skattestyrelsen så – pludselig for founders selvsagt – gået i gang med at kontrollere. Fra min aktindsigt ved jeg, at 110 i 2020 og 123 i 2021 er sendt til kontrol efter LL 8X. Hvordan den er foregået, har vi malende og artige personlige beskrivelser af, fx fra Hans og Søren, og flere er på bedding. Alle vi har hørt om, har været mødt af tilbagebetalingskrav. Skattestyrelsen oplyser nu i deres pressemeddelelse, at det i 2020 samlet er 40 mio. kr., de har reguleret, altså enten underkendt eller krævet betalt tilbage. Men 2021 kan jo været meget højere. Det er i al fald rigtigt alvorligt for de berørte, heraf er mange givet konkurstruede. Men samlet selvsagt ikke mere, end at det afgørende for vores virksomheder er styrelsens videre og fremtidige færd. Det er jo et spørgsmål, om man som founder nu tør ansøge?

Myter gendrives. Kenneth Joensen skriver: ”Der er opstået visse myter om vores administration af reglerne, fx at softwareudvikling ikke vil blive anset som forsøg og udvikling. Men det er ikke korrekt.” Jeg synes, det er glædeligt, at skattedirektøren skriver, det er en ”myte”, for så anerkender styrelsen jo, at softwareudvikling kan være udvikling. Nu er det bare ikke en ”myte”, økosystemet har fundet på. Det er hans egne kontrolmedarbejdere, der – jeg mener endda, der er rådgivere, der har det på bånd – siger, at ’software er jo allerede opfundet’ og ’at software til at digitalisere en forretningsproces er ikke udvikling’! Så nu stadfæster direktøren det for os andre indlysende, at softwareudvikling kan frembringe nyt og ikke bare pr. definition er vedligehold. Alt andet er man da også – udenfor Andeby – helt til grin ved at påstå. Jeg synes nu, at gode Kenneth skal fortælle alle sine mange tusinde medarbejdere, at softwareudvikling er en af de mest innovative og værdiskabende udviklinger, verden har set. Så fantastisk, at vi må håbe, at SKAT i alle enheder også får udviklet deres egen software til nye højder.

Mens græsset gror, dør horsemor. Det til gengæld stærkt bekymrende, i det Kenneth Joensen skriver, er især følgende: ”Lige nu verserer sager ved både Landsskatteretten og domstolene, der forhåbentlig kan skabe klarere rammer for virksomhederne om, hvordan området administreres” Kort gengivet står der, at Skattestyrelsen har tabt en sag i Landsskatteretten, som de har anket videre, og den sidder de så og venter på. Det kan højtbetalte jurister jo sagtens leve med. Også i tre år eller mere. Vi andre driver en forretning med underskud, fordi vi har vores investorer til at finansiere udviklingen. Vi kan ikke. Mens græsset gror, dør horsemor. Hestens mor dør, så der kommer ingen nye generationer. Stridens kerne er, hvornår egenudviklet software resulterer i ”væsentligt forbedrede materialer, mekanismer, samt produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser.” René Lønne Ventzel, har bl.a. i Revision & Regnskabsvæsen oktober 2021, gennemgået de tolkninger (som jeg resumerede i Bootstrapping i december), og hvor hans konklusion er, at ”det kan næppe være formålet med reglerne at alene den første virksomhed, der fremkommer med ny teknologi, er omfattet af superfradraget.” Det er bestemt muligt at lave retningslinjer, der hverken lader alt standard indkøbt passere eller nægter godkendelse til de mange, der vitterlig videreudvikler, uden at det nødvendigvis er radikalt nyt. Og det er vel muligt i tvivlstilfælde at indkalde eksperter. Eller endnu lettere at stadfæste, at hvis fx andre statslige styrelser som Innovationsfonden har vurderet den softwareudvikling til statslig støtteværdig, så skal staten nok ikke på Molbo-vis med den anden hånd bagefter kræve støtten tilbage. Der er kort sagt masser af muligheder for Kenneth Joensen, der på sin profil skriver: ”Jeg mener, at jeg sammen med mine medarbejdere kan være med til at øge tilliden til skattevæsnet.” Tør du øge tilliden hos store som små softwareudviklende danske virksomheder, Kenneth? Eller vil du hellere lade de små føl og deres mødre på de danske marker dø?

 

Av for en aktie-blodtud: Hvor står vi?

Det gik godt nok hårdt til i ugen. Algoritmer fik trykket på salgsknapperne på aktier, da inflationsfrygten for alvor satte sig igennem. Også herhjemme på danske aktiemarked faldt kurser lige så meget som gas- og elregningerne steg. Og som altid tog vækstaktier, herunder tech, så de store stryg. Det er så også dem, der selvsagt for alvor har noget at tabe af. Hvis jeg regner mig med til gennemsnittet, har en gennemsnits investor nok fået halveret kursgevinsterne fra året før. Vi aner ikke, om det her er et skvulp, hvor den underlæggende vækst vil betyde, at det går op igen. Eller er en vending i den finansielle verden, der er mere varig. Personligt ser jeg økonomien i virksomhederne som sund, så jeg tror på skvulpet. Men nogle investorer, med meget spekulative investeringer, herunder i nynoterede amerikanske tech-aktier, har brændt nallerne. Og nogle selskaber, hvis værdisætning rasler ned, vil blive genstand for restrukturering og opkøb.

Spørgsmålet herhjemme er: Hvilke konsekvenser har det for vores unoterede startups? Og mit svar er: Der er allerede rejst masser af kapital til nye venture- og andre fonde. De skal ud og investeres. Så foreløbig ingen problemer for cases med kvalitet. Men de få mest vilde værdisætninger fra udenlandske fonde skal vi nok glemme. Som Martin Peers skrev i The Information i går: “For more than a year, startup founders have watched in awe and some trepidation as hedge funds and other large investors flooded private startups with big checks, pushing up valuations and making it easier than ever to raise money. Those freewheeling days may be numbered as a sell-off in public tech stocks bleeds into the startup world.”

Så det bliver sværere tider især for rene lykkeriddere. The Information gennemgår tre eksempler på, at en af de mest aggressive og største fonde, Tiger Global, langt inde i processen reducerer deres prissætninger på startups. Men Tiger Global var ifølge Sifted i morges også inde og være lead på Veriff, Estlands nu sjette unicorn (efter Skype, Wise, Pipedrive, Bolt og Playtech). Så no problems, for seje estere og andre der ved, der er en hård kamp. Det er mit bud. Men det er klart, at der kan komme tider, hvor kapitalen flyder lidt mere drypvis.

 

Vækstbørser. Se til venstre, der er en svensker

”Der bliver igen behov for at regne på tingene og se på tal og den økonomiske virkelighed her og nu. Tiden, hvor kursraketter som hovedregel bygges på de rene forhåbninger til fremtiden, og aktiestigninger løber langt forud for realiteterne, er måske ovre for nu.” Det skrev investorredaktør Simon Kirketerp veltilfreds i mandags i Børsen, da alle kunne se aktierne nu gik sydover. Det er ikke fordi, jeg er uenig i at værdisætning på 50 eller 100 gange ARR ved børsnoteringer som vi har set i New York (og som jo faktuelt kan lade sig gøre for enkelte ventures), heldigvis er ovre som andet end outliers. Men er alle ikke det? Ligesom alle vel er enige i, at vi ikke skal tilbage til de tider, hvor alt over 5X pr. refleks er overpriset, og vi kun kan investere fælles i danske investeringsforeninger eller pensionspuljer med Maersk og Novo.

Jeg skriver det selvfølgelig, fordi Simon Kirketerp på LinkedIn nu varmer op til en ny sæson for sit aktiepanel med First North noteringer. Han ser aktiepanelet som ”uvildig modvægt til glittede salgsbrochurer og flotte salgstaler”. Måske uvildigt, men i hvert fald ikke unbiased. Et er at Simon i 7 måneder har formået at redigere Børsen Nasdaq First North noteringer, så de så stort set alle vinkles og aflæses negativt, hvilket er let at se på reaktionen på sociale medier. Det ærgerlige er, at det bygger på valueaktie-eksperters personlige mavefornemmelser og negative udbrud om vækstaktier tilsat de seneste års resultat. Så det er ret forudsigeligt, hvordan det fortsætter. Nemlig som hvis alle rockkoncerter blev vurderet af klassiske anmeldere.

Sådan er det ikke i mere professionelle sammenhænge. Jeg har før fremhævet aktiedækningen i søsterorganet Dagens Industri, der har sit eget uafhængige, superskarpe team af aktie- og virksomhedsanalytikere. I dag vil jeg så henvise til IPO-guiden i Affärsvärden. Den forholder sig i sin kritiske tilgang anderledes transparent, systematisk og mere i en uddannende rolle. IPO-guiden gør opmærksom på ting i prospektet, som de beder investorerne iagttage. I Sverige ser de på de ting, der er vigtige, for at en IPO på sigt giver afkast til investorer. Det gentagne ord er ’flagger’. Guiden havde fx 1 flag i analysen af danske Shape Robotics og aktien har klaret sig glimrende. På danske Moveinn er der 6, og den har modsat tabt meget værdi.

Pointen er, at hvor den danske dækning er stærkt personbåret og bagudvendt, er den svenske langt mere analytisk distanceret og fremadrettet. Ikke mærkeligt, hvis vi igen skal se gode cases vandre til de andre nordiske vækstbørser. Men alle medier, også det der redigeres af en tidligere ansvarlig finansminister, er fuldstændig ligeglad med ansvar for vækst og samfundsudvikling. De skal bare selv trække overskrifter og læsere. Så jeg hejser flaget for svenskerne. De er dygtige. I Danmark er vi bare ligeglade, hvis ikke selvglade. Der er noget at rette op på for den nye Forening for børsnoterede vækstselskaber (FBV).

 

Startups med Q-founders i rekord exits. Men kampen først fløjtet i gang

Jeg elsker og gengiver gerne igen historien om Türeci, det ældre, tyrkiske indvandrer-professorpar i Mainz, der stod i spidsen for deres BioNTech startup. Det var den, der som bekendt hurtigst fik udviklet den COVID-19 vaccine, vi er mange, der nu bærer. De fejrede det med en kop tyrkisk te. Özlem Türeci stod så for den største IPO i 2021 i Europa blandt founders af sit køn. Det har jeg læst i en ny rapport fra Sifted om status for founders, der er kvinder og med fokus på deres exits. Der er faktisk i Europa 23 startups med kvinder ved eller med ved roret, der i 2021 lavede exits til over 150 mio. kr.

Der er stadig kun de sædvanlige ca. 4% af alle teams med kvindelige founders og 1 % rene kvindeteams. Og der er stadig, i hvert fald i de data, jeg har set her til morgen, et equity-gap på størrelsen af kapitaltilførsel. Ikke desto mindre: Det glade budskab i rapporten er, at kvinderne hurtigt catcher op. Der bliver flere startups og flere VC’er, og de vokser relativt hurtigere end de mandlige. Jeg observerer i hvert fald i Danmark mange flere kvinder, der går VC-vejen, fx VÅR ventures og Nordic Female Founders, for nu at tage de seneste, der har været ugens investorer på Bootstrapping.

Rapporten skriver det ikke så tydeligt, men det er interessant, at top 10 over kvinder, der er founders, udpræget er i life science, ikke tech. Det svarer meget godt til mit billede af, at der er mange kvinder under uddannelse til læger, biokemikere osv., men ikke lige så mange til databehandling, programmering og lignende. Endnu. Det danske indslag skal jeg have med. Det er så også i life science, nemlig CEO Mai-Britt Zocca og Inge Marie Svane fra IO Biotech. De lavede jo en IPO her i november, hvor der blev rejst ca. 800 mio. kr. på Nasdaq i New York.

Jeg talte i ugen med den polske, meget aktive og stærke VC-founder Kinga Stanislawska, der også fremhæves i rapporten. Hun forsøger at få EU kommissionen til at give 3 milliarder euro til rent kvindeledede venturefonde. Ikke mange minutter inde i samtalen mærkede jeg en vilje, der fik mig til at tro på, at det skal da nok lykkes. Så det skal bare bakkes op.

 

Hvordan tager I jeres kampe som founder-team?

Det synes jeg er et godt spørgsmål, vi ikke stillede i 90’ernes dot.com periode. Der var det bare med at få programmeret en softwareløsning. Den nye teknologi omkring det nye fantastiske internet tog al fokus. Jeg sad fx med noget, der lignede Facebook og noget, der var konsultationer på nettet mange år for tidligt. Så det førte naturligt til fokus på produkt-markeds-fit. Der skal være et faktisk købedygtigt behov for løsningen, var vi nogen, der lærte på den hårde måde. Men selv når teknologi og marked er på plads, kan det bare gå galt på halvdelen af alle rejser. Hvorfor dog? Jo, founder- eller ledelsesteamet fungerer ikke, når det bliver presset. Det er lidt groft og forenklet sådan, jeg som serieiværksætter og -investor ser udviklingen.

Derfor er der nu stor opmærksomhed på persontest, fx TT-38, som jeg har prøvet for nylig, især til founder- men også til investorteams. I ugen havde vi så Stig Kjerulf, erhvervspsykolog og investor i DanBAN på programmet. Og noget af det, jeg synes Stig udtrykte godt, var ikke bare det med differentiering/diversitet i teams, men det selvfølgelige: At alle virksomheder vil møde modstand. Derfor skal man som investor kunne ”understøtte dynamikken i teamet på flere parametre, fx at det evner at være kritisk og så tilstrækkelig modent, at det kan møde og løse de nødvendige konflikter. Der skal konflikter til for at vækste/modne teamet, og samtidig skal teamet ikke splittes og ødelægges af personlige modsætningsforhold.”

Der er en fin balance med, at konflikter skal kunne komme på bordet og tages, men samtidig på en måde, så de ikke bliver ødelæggende. Er de, ofte yngre, deltagere modne nok som personer til det? Ikke altid. Jeg har flere gange på det sidste mødt founders, der var så stolte, at de ikke kunne modtage kritik. Men langt de fleste kan og beder om det. Og kan også internt tage en åben fight om strategiske veje, processer, indsatser osv. – og så lægge det væk igen.

 

3F kæmper med sig selv – og Wolt. Og nu er bude ikke partnere!

Per Christensen, nu efter ugen meget forhenværende 3F formand, har haft gang i en slags 3-parts aftaler, vi andre forhåbentlig højst drømmer om. Onde drømme altså. 3F har længe kæmpet mod gig-økonomien. De synes fx ikke, at de 4000 bude i Wolt kan tælle som selvstændige erhvervsdrivende. For at være OK, skal de ind under fagforeningens hellige gral: En overenskomst.

Gig-økonomien har jo skabt nogle af de største (og mest cash-burning) virksomheder som Uber, Doordash, Deliveroo, Just Eat osv. Deres kapitalforhold og race to the bottom var temaet i forrige fredags nyhedsbrev. Men ikke bare fagforeninger, også EU og alle mulige myndigheder er begyndt at sparke tilbage på de lønforhold og rettigheder, eller mangel på samme, de ser. Så regulering truer de mange nye tjenester. Tim Smith lavede en oversigt for et par dage siden over, hvad der venter i EU-landene.

Det er nu et helt almindeligt bybud fra Wolt, der har leveret næste kapitel i den danske bud-krig. For bybude jo ikke bare som i gamle film frække lømler, der fløjter glade af sted på lette cykelfjed, men fx seriøse journaliststuderende. Og Mats Magnussen brugte Wolt-tiden på at lave eksamensopgave. Han gav sin egen sag til SKAT for at få forhåndsafklaret sin status. Den sag er i ugen blev færdigbehandlet i det 19 mand store Skatteråd. Med den pikante detalje, at Wolt ikke var set som part – Mats er jo selvstændig! – og dermed retsløs om sin egen sag. Anyway, Skatterådet har i tirsdags afgjort, at Mats skal betale kildeskat, altså skatteteknisk er lønmodtager. Der fik Uber-gig-forretningsmodellen nok lidt af et slag i mellemgulvet. For er han og Wolt-kolleger i Danmark så ikke også ansættelsesretsligt 4000 lønmodtagere ikke 4000 kurer-partnere? Det kan du jo spørge til, når du får bragt din pizza – med kvittering – til håndboldslagsmålet.

 

Tips og tricks

 

Få hjælp til din klimaindsats

Det store tema i året bliver den grønne omstilling. Og det gælder jo ikke kun de store energistrukturer som PtX og CO2-lagring. Det gælder fx også, som ugens startup Claimaider vidnede om, det at måle og ændre samt eventuelt kompensere sin CO2-udledning. CEO Thomas Hofman-Bang og Industriens Fond støtter mange gode ting, og nu også hjælper de med klimaregnskaber og CO2-reduktionsplaner. I al fald for 2500 mindre producerende virksomheder i projekt Klimaklar Produktionsvirksomhed. Men kan nogle startups ikke også kaldes producerende? Vi får se – bliver det en succes, kan det brede sig til andre sektorer, skriver DI, der også organiserer en god del vækstiværksættere.

 

”DEIF”. Det kan du nu sige, når du mener Vækstfonden

Sidste fredag blev et flertal i Folketinget endelig enige om at sammenlægge EKF Danmarks Eksportkredit, Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond. Det blev så til det, der nu hedder ”Danmarks Eksport- og Investeringsfond”. Og altså forkortes: ”DEIF”. Som jeg – og unægtelig helt for egen regning og risiko – skrev udførligt i Reform#2: Den nye superfond på plads – og lokale fyrtårne oveni ved alle, at der har været lidt kamp og spektakel i kulissen, dvs. i det store erhvervsliv bag EKF. Og meningerne er sikkert stadig delte ude i miljøerne omkring konstruktionen. Jeg mener, kort fortalt, det giver nogle styrker og offensive muligheder i forhold til at understøtte styrkepositioner i klynger. Og selvsagt til at føre det enkelte selskab mere sammenhængende fra early stage til globalt selskab. Besparelserne, herunder at reducere fra tre til én bestyrelse, er det mindste. Især i forhold til de gode milliarder, som erhvervsminister Simon Kollerup har fået sendt med i halen, især til accelerationskapital. Det kan virkelig give venturefonde mm. længere reach på scaleups rejse. Selve begrundelserne står på side 16 i forliget og udtalelser fra fondenes ledelser her.

 

Foodtech – vær med i det nye rumkapløb!

Jeg tænkte, det var lige at stramme den, da Erik Bruun Bindslev – ny director i Vækstfonden (eller DEIF), i al fald så ny, at jeg ikke kan se det på LinkedIn – i ugen udtalte, at med Foodtech-ideer står vi ”foran et nyt rumkapløb”. Men ok. Fødevareerhvervet er sådan set noget af det mest globale og konkurrenceudsatte, vi har, og samtidig det, der stærkest skal og sværest kan omstilles bæredygtigt, herunder dyrevelfærdsmæssigt. Bl.a. fordi de salgsansvarlige i fx Danish Crown hele tiden kan fortælle, at de internationale forbrugerne ikke er der, ikke vil betale for bæredygtighed griseproduktion. Holland er en evig konkurrent og er politisk på en mere omstillingsparat vej.

Der er virkelig gode enkelteksempler. Jeg synes vi hele tiden på Bootstrapping nævner Ole Green og hans Agrointelli, præcisionsrobot, eller Simon Haldrup og Agreena, når det gælder regenerativ dyrkning. Og mest spektakulært er selvsagt de grønne fødevarer, hvor vertikal farming og Anders Riemann fra Nordic Harvest fylder og Jens Juul Krogshede fra Nabofarm trænger sig på. Den virkelig friske avocado, jeg fik i morges, kom fra Mathilde Jakobsen og Fresh.Land. Og jeg ved, fx fra idékonkurrence som Den lyse Ide, at der er mange agrotech på vej fx fra Agro Food Park i Skejby. Det er oplagt, at DEIF og de mange spillere i fødevareerhvervet arbejder på en mere samlet platform for at løfte næste generations fødevareproduktion op. Og andre, i ugen Danske Bank, har på http://accelerator.plusimpact.io åbnet for ansøgninger for 15 nordiske startups eksklusivt på agrotech. Det er en ret fantastisk accelerator, kan jeg sige, ud fra hvad jeg tidligere har oplevet ved afslutningsevents. Så lad os se nye ideer på værdikæden fra jord til bord.

 

Sådan sælger du din tech-virksomhed

Skal din virksomhed ikke bare videre på venturevejen, men fx på børsen eller sælges i en industriel M&A, er det bare med at forberede salget i god tid. Rigtig god tid. Min DanBAN-kollega Gregers Kronborg fortæller altid, at du bør snakke exit og undersøge exit-muligheder helt early stage, fordi sigtepunktet – ikke kun finansielt, men i alle dimensioner – er afgørende for de vigtige beslutninger. BDO har lavet er guide ”Sådan sælger du din teknologivirksomhed”. Guiden gennemgår transaktionsprocessen, strukturering af salget og mødet med potentielle købere. BDO mener overraskende nok også, du skal bruge nogle eksperter. At læse deres guide til en start er mere gratis.

 

Jagt ikke en investering. Lad den komme til dig

Problemet er ikke for startups at finde en investor, men for investorer at finde den rette startup. Det fremfører John Popham i sin blog Get venture capital to come to you . Ok, det er nok ikke helt der, vi er i Danmark. Men jeg kunne se, at der er andet end Dealroom og Cruchbase, hvor en investor kan finde startups. Fx kendte jeg ikke Entre, der er en slags LinkedIn for startup-communitiet.

 

Den gyldne trekant til innovation 

”Triple helix” siger man i akademiske kredse og nikker betydningsfuldt, når man skal udtrykke, at universitetsforskere, forretningsverdenen og det offentlige sammen skal løfte forskning til innovation. Mange trekanter kan vi få til at fungere, men ikke den. I al fald ikke godt nok i forhold til de forskningspotentialer, vi har. Men der sker dog ganske meget. Nyhedsbrevet Sciencereport.dk skrev fx i ugen om, hvordan den nordiske life science venturefond Eir Ventures nu sammen Københavns Universitet laver investeringsselskabet UCPH Ventures. Eir-folkene med Stephan Christgau (der var med til at danne Novo Seed) skal altså hjælpe med at få spin-outs ud af forskningen under den meget aktive dekan Ulla Wewer på SUND. Det er spændende at få afprøvet sådan en ny konstruktion, hvor et universitet er primær ejer af en tidlig venturefond – for det normalt så fjernt som noget. Og nu vi er ved sundhed og veterinær forskning. New York Times havde i ugen en artikel: Mink farms threaten to become a source of new coronavirus variants. Og skal man tro artiklen, bliver smitten ikke mindre farlig under de mange mutationer. Det er ikke noget, der ændrer på Minkkomissionens arbejde med at blotlægge, hvordan den ulovlige handling blev til. Men det vil jo bedre legitimere nedslagtningen i vælgernes øjne. Altså mens vi venter på det, vi ikke orker at tænke på: Næste vinters næste mutationer.

 

Transkaktioner

 

Som sagt kan svenskerne noget med vækstaktier. Og ikke mindst inden for fintech. Så lad os starte mod nord, mens aktiemarkederne går sydover.

Klarna. Inden vi måske møder svenskerne ved håndbold-EM, må jeg indrømme, at selv om vi er gode, slår de os på fintech oppe i Stockholm. Europas mest værdifulde startup Klarna har rejst $4 mia. og er 25 værd. Fortune skrev i ugen, at Sebastian Siemiatkowski nu lancerer et eget Klarna-kort i USA, hvor de i forvejen er oppe mod Afterpay, Affirm og andre med køb-nu-betal-senere kort. Deres børslancering er nok så spændende, men den får vi ikke, som markederne er nu, sagde Sebastian allerede, da markederne vendte i september. Imens kan vi jo lære af svenskerne.

5th Nordic Blockchain Summit 2022 kører på IT-universitetet i dag. Og det handler ikke bare om tidens hotte tema, DeFi (Decentralized Finance), men om ”Sustainable Decentralized Finance”. Tag den!

Nu du er i gang, kan du tage på Copenhagen FinTech og få 3 sessioner om, hvordan vi kan optimere SMV’er. Det er 4. og 10. februar og 1. marts med temaerne: digitalization and automation of administration, financing and financial flexibility og acquisition and retainment of workforce.

Fastspeed. Bredbåndsforbindelser kan du stadig konkurrere på. Opskriften er at bryde ud af en TDC-enhed sammen med et par dygtige kolleger og lave et smartere alternativ. Michael Moesgaard har gjorde det flere gange med mobiltelefoni-selskaber, og man kan sikkert tage de fleste forretningsområder. Jeg skriver det nu nok mest, fordi Peter Sandberg fra Nordic Secondary Fond bliver så taknemmelig, når jeg skriver om fondens mange aktiviteter. Og nu ejer de mange N2F investorer altså 6 % af Fastspeed som deres femte investering i fond 2. Det vil Peter nok selv kunne snakke ’fast’ om.

Nordic Eye. Peter Warnøe og nye venner har ifølge Børsen i ugen lukket deres anden fond annonceret til milliard, men stoppede ved 700 mio.kr. Det er også rigtig pænt. Til de nye venner af lidt ældre herrer hører Christian Tarp, tidligere Blackstone i London, Anders Kaasgaard, tidligere DLA Piper og nok så berømte N.E. Nielsen. N.E vil jeg altid huske mit første møde med, idet han mente, at Bech-Bruun- og Dragsted-advokatfusionen kun skulle videreføre Dragsted navnet, mens alle andre syntes Bech-Bruun var fint. Jeg havde fået den ret så utaknemmelige opgave at fortælle lige dele uendeligt skarpe og ihærdigt stædige N.E., hvad der objektivt var bedst. Jeg er dog glad for, at jeg ikke år senere skulle fortælle samme N.E., at han, især pga. Amagerbank-sagen, var lidt af en omvandrende omdømmerisiko, der måtte ud. Nu kan N.E. glæde sig over Bellabeat i fond 1 – en Warnøe investering der bliver guld værd.

Luminar Ventures. Den svenske VC sendte mig ugens absolut længste pressemeddelelse – af de mange og lange. (Pressebureauer ved nok ikke, at jeg fører dem næsten uset i papirkurven, i hvert fald de 98 % med lalleglade nyheder, ingen andre end afsender selv gider læse). Men så lang måtte der være noget, og jeg synes altid, det er interessant, hvorfor og med hvilket sigte udenlandske venturevirksomheder vil ind på vores lille marked. Luminar er early stage VC-fond med et team, der selv har lavet tech og som engle selv har investeret med succes. De vil nu godt længere ud i Norden. Længere og mere overraskende var historien så ikke. Det eneste sjove var, at blandt LP’erne er “Svenska Kyrkan”. Så er Luminar jo nok nogle velsignede kapitalister.

Raffle.ai. I denne ’old mens world’ er det godt at bemærke Suzanne Lauritzen, stifter af den AI-baserede søgemaskine, der er stærk på fritekstsøgning for en virksomheds medarbejdere. Suzanne har rejst et trecifret millonbeløb i sin serie A runde. K1, amerikansk venturefond, der nok tager den hårde vej op i Himalaya, er lead.

 

Fred over land og by

“They can have Rogan or Young. Not both.” Det skrev rocklegenden Neil Young til CEO for Spotify Niklas Ek’s i ugen. Du kan læse det på Rolling Stone – altså at Young kæmper for at få sin musik taget af en platform, hvor Joe Rogan for lov at sprede misinformation om COVID-19. Her er vores hedeste ønske ikke at sprede noget som helst information om epidemien, men bare glæde sig over, at i dette lille lykkelands herlige økosystem, kan vi lige nu smide mundbindene og begynde for alvor fysisk at snakke med hinanden i større flok.

Nu vil vi ud. Det har så givet en særlig voldsom blodtud på aktiekurserne for selskaber som Zoom og Peloton (hjemmetræningsudstyr) der anvendes inden døre. Vi er jo flokdyr som heste på græs, og selv om der ind i mellem bides lidt i krybben, er vi basalt set fredelige.

Nu må du have en helt balanceret – og ikke helt så stormfuld – weekend, som den jeg er på vej til i det nordjyske. Alt bliver godt. Vi klarer os på den ene og anden bane til vi ses i næste uge.

 

---

 

Iværksætteranalyse 2022: Vi har brug for dine svar

Dansk Erhverv laver en årlig undersøgelse blandt iværksættere, som giver os indsigt i, hvilke sager der er vigtige at kæmpe for, i forhold til at skabe gode vilkår for at drive virksomhed i Danmark. Undersøgelsen handler blandt andet om barrierer for vækst, ambitioner og adgang til kapital.

Undersøgelsen varer kun 6-7 minutter og kan besvares via dette link: https://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=DP1LDQUSUN15