Kilde: Pixabay

Deal Crumble – Startup-kæmpen Northvolt – Lars Fløe skat – Jes Broengs uni-pointe – Möger-bestyrelse? – Top kvante-tech – Have no fear, dry powder is here!



Kan en startup skalere fra 200 til 3000 medarbejdere på 3 år? Og fra ingenting til en ifølge Bloomberg værdi på over 90 mia. kr? Northvolt har kunnet og er i dag nordens stærkest lysende grønne startup-forbillede. Og fineste eksempel på, at tech kan levere et markant bedre og helt grønt produkt i hele værdikæden til lavere omkostninger. Danske delegationer valfarter til Stockholm, hvor vi for år tilbage rejste til Silicon Valley.

Tænk, hvis vi før havde fået opbygget den type grøn energi med skala og med transmission. Tænk, hvis vi ikke havde troet på evig fred og ingen fare – havde set risici som krig og corona. I stedet holdt vi fest for minusrenter. Nu er de rå realiteter ved at indhente os. Det gør ondt på mange startups. Og nogle som Simple Feast og Tame er gået ned med regninger, andre må samle op. Hvis vi lige ser ud over egne navler, er perspektivet værre for mange familier. Berlingske havde i ugen en fin, lang artikel om almindelige familier ude på Sjælland, hvis budget ikke kan bære de her energi- og forbrugspriser. ”Nogle tærer på opsparingen for at betale varme og el, andre risikerer at gå fra hus og hjem eller ende i uoverskuelig gæld. Tæppet er trukket væk under tilværelsen og afslører det, som lå skjult.”

Så kom vi i gang med ugen i økosystemet. Vi skal fra fremadstormende Northvolt til funding af ventures. Og vi skal da have ugens gode founders og investorer frem i lyset.

 

Deal Crumble, eller Have no fear, the dry powder is here!”

Har du det også sådan: Alle potentielle transaktioner trækker mere ud nu? Elon Musk’s køb af Twitter er vel mest kendte eksempel på en deal, der trækker ud. Her med den typisk amerikanske krølle, at det køres som retssag. Vi afventer retten i Delaware, som faktisk i eftermiddag skulle melde ud. Jeg har gået et stykke tid og smagt på vendingen ”Deal Crumble”. For først lyder det som den dejlige æblekage med sprød topping, som min bedre halvdel har på hendes muttionline.dk. Men eftersmagen er mere af sur citron. For kapitaltilførsel fra LP’s og dermed fra venturefonde samt M&A transaktioner mm. har nu et længere forløb. Og det, der trækker ud, løber oftere ud i sandet. Eller bliver til ”aborted acquisitions”, som de malende siger derovre.

Ikke så mærkeligt. Jeg hørte i ugen, at Goldman Sachs’ venturearm mener, at værdisætningerne i snit på tech skal falde 50 %, hvor de altså ikke allerede er det. Når et marked vender, så trækker ting ud, indtil de finder en ny balance. Mens de store investorer reallokerer deres assets, venter de på, at prisen kommer ned. For der har vi paradokset. Den nuværende situation er bare en mellemperiode før ’Deal Succes.’ For kapitalen er der!

Kate Clark skrev den anden dag i The Information, at amerikanske venturevirksomheder har 290 mia. $, heraf 162 til nyinvesteringer, ”Dry Power”. Så Have no fear, the dry powder is here!” Venturfonde har altså 1.200 mia. kr. at putte lige ud i startups. Så fik du intet tilsagn fra en Sand Hill investor på TechBBQ i København, og du heller ikke får det i Århus eller på Slush, er det bare fordi, de venter! Startup founders should expect a tidal wave of venture capital interest next year as a record level of dry powder pressures VC funds to step up their investment pace.For kan fondene trække det evigt ud? Nej, “At some point the floodgates will open.” Det er ligesom med efterårsæblerne. De skal helst bruges inden alt for længe efter, de er faldet ned. De mange midler skal deployeres, ellers kan de jo ikke nå at virke i de 7-10 år, før venturefonde lukker og slukker. Og der er også kamp om få de bedste æbler, hvorfor vi ser pænt mange internationale som danske investeringer i ventures. Men alt andet lige til lavere værdisætninger (der så er lettere at leve op til), af den simple grund, at renterne er blevet meget højere. Og så vil de fleste investorer lige nu have down round protections.

Top tier venture a16z (Andreessen Horowitz) investerede fx i ugen 150 mio. kr. i B2B-betalingsfintech Sequence i London ifølge Sifted. Og vi har lige set Casper H. Rasmussen og danske Monta rejse over 200 mio. kr. til en meget flot værdisætning. Så landskabet er ikke som i 2021, men altså dog så langt fra håbløst.

 

Northvolt. Startup skalering fra 200 til 3000, fra 0 til 90 mia. kr.

Vil du se skalering på grøn og industriel basis, skal du tage til Sverige. Startup Northvolt ansætter 200 om måneden – og forsøger at bevare entreprenørånden. Vores vækst er ”insane”, som VP Jesper Wigardt, siger, når han skal fortælle den fantastiske case. Og han kan umuligt svare på, hvor de er om 3 år, andet end at er der noget verden behøver, er det grøn energi, der kan lagres. Og at væksten nok er i USA. Jeg tænker, at de enorme skattekreditter, Biden nu har givet amerikanske virksomheder for at skifte til ren energi, vil blive en game changer.

Vi er en dansk delegation fra regeringens grønne iværksætterudvalg med formand Esben Gadsbøll som initiativtager, der besøger svenskerne. Og vi er grønne startup founders som Cecilie Engsvang Lund, Tempty Food, Martin Henriksen, Wavepiston, Thomas Brorson, POND; Marc Seerup, Økoskabet og Sidsel Hansen, Startup Guide samt Mia Grosen, Canute. Og gode aktører som fx Danske Banks Klavs Hjort og Avnit Singh, TechBBQ; Steen Donner, DTU Science Park og Charlotte Jepsen, CIP-fonden; Katrine Paaby Joensen og Mette Tønnesen fra erhvervscentre i København og Århus; samt Vækstfonden/EIFO direktørerne Rolf Kjærgaard og Peder Lundquist. Og der er mange ting at tage med hjem. Her vil jeg bare fremhæve to:

Northvolt er stadig mest en del af automotive branchen katapulteret ud af Tesla med de erfaringer, det giver. Bilfabrikker var før 2. verdenskrig modelleret over Fords fabrik ”Red River” i Detroit med over 100.000 medarbejdere. De lavede alt på en bil fra dæk til lak. Og blev udkonkurreret af japanerne i 80’erne, der fremstillede alt, hvor det globalt var billigst og samlede så bilen. Den globalisering er nu fortid. Nu laver Northvolt vertikal integration igen. Af to grunde: Primært fordi de kan sikre, at alt fra udvinding af mineraler (hvilket nu er udfordrende!) til recycling foregår så bæredygtigt, som det skal. Men også – og her kommer der ekstra politisk lydhørhed for nye fabrikker m.m. ind – for at vi ikke skal se batterier som et commodity, men som en motor, der ikke bare skal laves af kinesere. Så Northvolt er også et symbol på, at globaliseringen er om ikke ovre, så udfoldes i en anden og bipolar verden.

Den anden pointe kommer med beklagelse. Den her hardware-skalerende tech kan vi ikke let overføre til danske forhold. Ikke kun fordi grøn energi er meget dyrere end svenske elve. Som Steen Wrist, borgmester i Fredericia fortalte, så vil det tage ikke 3, men 6 år bare at få planmyndigheder og -enheder til at få godkendt bare én af Northvolts fabrikker, som er så store, at de dårligt kan placeres i vores tætbeboede land. Og et andet problem. Vi er gearet til – som i sin tid på Lindø-værftet – at omstille 3000 fyrede. Men hvem står klar til at skaffe og inkludere 3000 internationalt diverse medarbejdere? Så vi har giga problemer med den grønne i omstilling, fra energiøer til kemifabrikker til PtX. Vi magter ikke fysisk-praktisk i dag den hurtige skalering. Her kan den svenske industrikultur åbenbart noget, vi ikke kan!

 

Lars Fløe’s skatte-storytelling

Det er højsæson for at fortælle om urimelige skatteforhold for startups og vækstvirksomheder. Og tak for det. På Bootstrapping har vi gengivet historier om Unity og Penneo, hhv. medarbejder og founder. Jeg tror egentlig ikke, det er mange, der er ramt af den type lagerbeskatning, så det er mere dens effekt på ikke at turde børsnoteres og ikke at turde tage medarbejderaktier, der er skræmmende.

Men der er andre historier, og Lars Fløe Nielsen – kendt og anerkendt Sitecore founder og Nordic Makers investor – gav en historie til bedste på LinkedIn i ugen. Essensen var, at to stiftere af et IT-firma efter 13 år, hvor de lavede exit til et konsulenthus, havde skabt 220 jobs og et skatteprovenu på knap 73,5 mio. kr. til staten. ”Hver af dem blev efter deres sats, ansvar og hårde arbejde belønnet med 5,8 millioner mere end deres gennemsnitsansatte (fordelt over 13 år).” Altså nogle hundredtusind om året hver. Lars tilføjer så: ”De var i øvrigt heldige, for de fleste virksomheder oplever ikke en særlig høj exit; De fleste lukker, når økonomien svigter, eller stifterne bliver trætte af ansvaret. Gennemsnitslevetiden for IT-virksomheder er 7,8 år.” Var det ikke noget med at vi skulle være verdens bedste startup-land?

 

Hvad synes du om den ny bestyrelse for Vækstfonden/EKF?

Nu har jeg over tre artikler set på superfonds-fusionen af EKF og Vækstfonden til Danmarks Eksport- og Investeringsfond. Og jeg ser især et muligt problem i, at det (alt)bestemmende formandskab selv har sløje tidlige erfaringer og dermed kan have negativ bias mod de ventureinvesteringer og -lån, der er kernen i Vækstfondens mission og succes. Men som jeg konkluderer, så tager alle danskere ansvar for den institution, de bliver udnævnt som bestyrelse for. Så man lægger sin fortid og sin bias bag sig. Det vil med stor sandsynlighed også ske her.

Jeg har som alle iagttagere bemærket, at de to mest centrale aktører for vores PtX-industrielle grønne omstilling er formand Torben Møger Pedersen, PensionDanmark og Bo Foged partner i CIP (tidligere ATP-direktør). Igen: Én sikring er de meget stærke habilitetsregler i fondene. Noget andet at det i Danmark er sådan, at man sætter sig selv udenfor, hvis man forfølger egne interesser. Det er opskriften på at blive ud til bens, hvis ikke ugleset, i en dansk bestyrelse.

Men det sidste ved og forstår journalister at Ekstra Blads ’graver’-typen selvsagt ikke. De tror, at folket er godt, men systemet er ondt og indspist og bare er der for at rage til sig. Aldrig for at tjene samfundet. Så først i Business Inside og nu i forgårs efterplapret i Berlingske er det forhold udskreget som suspekt. Og ”råbeorganisationen” SMVDanmark tilføjer selvfølgelig, at der er for få i EIFO-bestyrelsen fra mindre virksomheder. Meget kan siges, men dem er der nu flertal af.

Jeg er selv så indspist insider, at jeg lige skriver det her på tredje dagen af en delegationsrejse, der som det fremgår ovenfor også rummer Peder Lundquist, direktøren, der skal administrere den her superfond. Han tager det nu nok helt roligt, af ovennævnte grunde. Så måske skulle vi alle nu se, hvordan det kommer til at gå.

Men når det nu har taget så lang tid for minister og ministerium at sammensætte den nye bestyrelse, så kunne man godt have haft en mere heldig proces og et udtryk, der ikke fik det til at se ud som om, EKF har overtaget Vækstfonden. Og især have sammensat et lidt mere diverst formandskab, hvor alle nu er samme generation pensionskassedirektører. Men – det er mit bud – ikke langt inde i det nye år barberes EIFO-bestyrelsen fra 15 ned til en mulig fungerende samlet og afvejet bestyrelse.

 

Hvordan går det egentlig med investering i impact startups?

Sidste fredag omtalte jeg kort Dansk Erhvervs nye analyse ”Denmark is Great at Producing Unicorns, but Terrible at Making Them Stay” og Vækstfondens 22-udgave af ”Fra startup til scaleup”. I dag gælder det Danske Banks nye rapport State of Impact Startups 2022. Den konkluderer, at vi i Norden har 1.489 impact startups (defineret ud fra at forretningen er væk, hvis impact er væk). Vigtigste konklusioner er:

  • Ja, impact investeringer er vokset, fra 0,5 mia. kr. i 2010 til 40 mia. kr. 2021, og dermed er 25 % af alle investeringer i dag impact (i Sverige 30 %).
  • Sverige og Norge fører stadig foran Danmark – Sverige er langt foran og ikke kun på grund af Northvolt, der alene fik 20 mia. kr. i perioden. Af de 7 unicorns, der er impact i Norden, er der ingen danske.
  • Impact startups skaber jobs, kun lige overgået af health tech.
  • Vi har i Norden relativt flere impacts end andre lande, men samlet set fx ikke flere end i UK. Så at vi er en global leder er en behagelig myte. Men en myte.

Der er mange andre gode pointer i rapporten fx om diversitet, hastighed for hardware tech m.m.

 

Jes Broeng og Danmark som mere end R&D Lab

”Konference om Open Entrepreneurship – et tiltrængt boost til nyttiggørelse af forskning” afholdes af professor Jes Broeng på Matrikel 1 på onsdag. Den glæder jeg mig til, for som Jes skriver ”skal vi komme med vores bud på et tiltrængt boost til nyttiggørelse af forskning – en udfordring både universiteter og politikere har arbejdet med i årtier uden effektivt at knække koden”. Vi har forskning på de otte danske universiteter, der på nogle felter er i verdensklasse. Der er bare to problemer:

  1. Alt for meget af den forskning går med at skrive artikler, kun 2-3 andre kolleger i verden læser. Det kan siges finere. Forskere måler hinanden på antallet af citationer i peer-reviewed tidsskrifter. Det skaber karriere. Er det – når det ikke er matematik eller arkæologi – godt nok?
  2. På den del, som vitterlig kan kommercialiseres til stærke nye virksomheder, sker det for sjældent. Hvilke danske unicorns er kommet ud af universiteterne? Så i bedste fald ender vi derfor med at blive et R&D LAB for USA, fordi forskerne ikke selv får skabt de virksomheder, der kan udvikle ideerne.

Det fundamentale er at ændre universitetsloven, så halvdelen af al forskning skal måles på, at den omsættes til relevant praksis. Og så sikre, at projekter og centre som Open Entrepreneurship rykkes fra undtagelser til reglen. I regeringens grønne iværksætterpanel har vi i ugen lanceret en pakke, der skal tackle lidt af det problem. Forskere og universiteter skal belønnes for, at deres forskning kan bruges især til den grønne omstilling. Der skal være åbent for startups i laboratorier, der står ubenyttede om aftenen og meget andet godt. Og de skal selv have retten til deres projekter og IP. Bliver det så sådan? Hvis du kan lave universiteter som mit gamle KU fra 1479 om – her især deres fuldstændig håbløse tech transfer-kontor – så må du nærmest være overmenneskelig.

 

Danmark som Silicon Valley for kvanteteknologi

Der er hele tiden ny efterspørgsel efter effektiv tech. Og et nyt fat marked kan blive cyber- og forsvarsindustrien. Tysklands hær skal overmatche den russiske. De danske udgifter skal fordobles! Fra Lockheed Martin til Terma kan man næppe tro sit eget held. NATO og EU og dermed også Danmark sætter forsvarsfonde op. NATO vil med projekt DIANA styrke højteknologiske industrier – som kunstig intelligens, kvanteteknologi og robotteknologi. NATO’s kvantecenter er lagt i Danmark på Niels Bohr Instituttet. Institutleder Jan W. Thomsen er formand for Danish Quantum Community (DQC) og en af hovedarkitekterne bag NATO’s kvante-satsning i Danmark. Han sagde i ugen til Videnskab.dk at: ”Kvante-kapløbet er i gang, og Danmark er ved at tage en opsigtsvækkende førerposition. Vi vil være et sted, hvor virksomheder slår sig ned og på sigt lave en slags Silicon Valley for kvanteteknologi i Danmark.” Det nye center har to ben:

  • En ‘accelerator’. på 12-18 måneder, der skal modne virksomhedernes nye teknologiske løsninger til det kommercielle marked.
  • Et testcenter og en fabrikationsenhed, der består af fysiske laboratorier og testfaciliteter med kvantecomputere, hvor idéer kan udvikles og testes.

 

Tips, Tricks & Transaktioner

 

Hvad er din anbefaling til god ledelse af en vækstvirksomhed?

Foreningen af Børsnoterede Vækstvirksomheder, FBV har sendt 28 forslag i høring, der gælder vækstbørsnoterede på Nasdaq First North og Spotlight. Men de kan fint inspirere startups bredere. Jeg synes, de er gode, nu jeg har fået læst alle. Fx krav om risiko- og følsomhedsanalyser, krav om likviditetsplan med buffer, så selskabet ikke pludselig går ned osv. Men skriv bare din mening til Steffen Heegaard, udvalget topkompetente formand. Dagbladet Børsen havde en gennemgang i går, der vel meget handlede om at repetere, hvor rigtig deres gentagne kritik af vækstbørsernes selskaber har været. Men vi er nået et stykke. Dels har Simon Kirketerp nu Freetrailer, CS Medica, Risk Intelligence og dermed Spotlight-børsen med i sin omtale. Dels kan vi nok blive enige om på den ene side, at en vækstbørs skal have plads til fiaskoer, chance og aktietab” og på den anden side at hindre notering af selskaber, der ”slet ikke er modne til børsen.”

 

Er det sandt, at vi dropper startups for job i corporates?

Jeg lagde godt mærke til, at Pandora og Maersk havde store stande på TechBBQ designet til at hyre kvalitets-arbejdskraft. Selvfølgelig er der kamp om den. Og jeg kan huske fra mange års undersøgelser fra ingeniørforeningen IDA af employeer brands for studerende, at de svinger fra de innovative virksomheder mod de store og sikre i krisetider. Det er naturligt nok. Men lysten, ambitionen osv. er nu engang den samme til at være en del af et startup team. Begejstringen ved at få rum til at skabe noget unikt, ikke bare ’sidde’ under en træls chef i en remote forretningsenhed, tiltaler altid de bedste. Computerworld kan i ugen ikke have snakket med mange, før de skrev det budskab af fra Børsen, at ”Tech-talenter har altid haft en forkærlighed for startups, hvor lønpakkerne var attraktive, og arbejdstiderne ekstremt fleksible”. Fede lønpakker og det med at gå tidligt hjem er ikke den kultur, vi har i skalerende startups flest. I øvrigt lukker alle de store internationale tech fra Meta til Google lige nu projekter ned og sparer 10 % af medarbejderne.

 

Patagonia som grøn Matador

Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg i præsentationer fra McKinsey til kommunikationsbureauer har set Patagonia-præmiecasen i kortere eller længere udgave. Fx det med at Patagonia på Black Friday – for klodens skyld – beder folk om at købe mindre ikke mere. Den er så skamredet som Matador. Men indrømmet, også den retorisk perfekte case. Og stifter Yvon Chouinard på 83 år motiverede i ugen sin beslutning om at om arven af milliarderne lige så prægnant: ”Earth is now our only shareholder” og ”Instead of going public we are going purpose.” Afkastet skal nu via en klimafond bruges til at bevare kloden. Patagonia passer perfekt til vores 19 graders tid.

 

Nana og det nye digitaliseringsråd

Hvor mange digitaliseringsråd har der været i Danmark de sidste 30 år? De kan ikke tælles på én hånd. Nu er Finansministeriet, lige før lukketid, klar med et nyt råd. Det skal ledes af Microsofts dygtige danske topchef Nana Bule. Denne gang er rådet lidt anderledes, fordi det – heldigvis – ikke skal opfinde den dybe tallerken én gang til. Det skal overvåge og sørge for, at anbefalingerne fra sidste råd føres til dørs. Det er godt at se, at der blandt de ti medlemmer er Andreas Cleve, CEO i Corti, der udvikler rigtig AI indenfor sundhed, og Tommy Ahlers, der arbejder frem mod first closing af sin (hard tech?) klimafond. DI, Dansk Erhverv, KL og HK er selvfølgelig repræsenteret. Og jo, åbenbart lige så selvfølgeligt er det offentliges storleverandør André Rogaczewski, Netcompany udpeget igen-igen.

 

Lunar lunter lunt afsted…

Eller hvad? Når man er i Sverige, hører man ikke længere så meget om tidligere EU fintech-fyrtårnet Klarna. Jo, i forgårs annoncerede founder Sebastian Siematkowski i Dagens Industri faktisk endnu en fyringsrunde. Det er blevet hverdag igen. Danske fintech Lunar vil mange se på den kommende uge, fordi banken har til 30. september til at skaffe 1 mia. kr. til at opkøbe norske Instabank. Et beløb, der er svært at skaffe for tiden. Og hvor væksten i kunder og toplinje stadig er imponerende 500 % for Lunar bank, så afgør toplinjen ikke længere alt. Nu kigger investorer ret meget efter en bundlinje. Som Ken Villum Klausen sagde i ugen til Finanswatch: ”Selv da adgangen til kapital var lettere, købte investorerne ikke ind i en case, der brænder penge af til evig tid, men nu skal vejen være kortere.” Hvor kort ved vi ikke. Men 1. halvår viste et underskud på 486 af de røde millioner, og det skulle gentage sig i 2. halvår.

 

Turis & Servicelovers. David Heinemeier speeder op

Den danske racerkører og stjerneprogrammør David Heinemeier Hansson har gjort sig dobbelt bemærket i ugen med investering i danske startups. Godt. Lad os få international founder-erfaring tilbage i de nye virksomheder. ”Danmark har brug for en ny generation af stærke, forankrede software virksomheder,” som han siger. Den ene investering er i SaaS-startup Turis med CEO & Founder Casper Groot, der hjælper med at fjerne alt det, jeg arbejder med: Emails, Excel-ark og andet der nu åbenbart er gammeldags bureaukratiske værktøjer. David har også investeret millioner i Servicelovers med CEO Christian Brauner. Det er sådan en facilitet, der kan anerkende den enkelte medarbejder, der har gjort det, man gerne vil opleve mere af. Personligt gider aldrig afgive min mening på den idiotiske Smiley-stander, der står mange steder. Når det nu gøres individuelt, kan jeg bedre se perspektivet. Og tænk hvis man indførte det andre steder end butikker og restauranter. Hvad med fx med journalister. Hvis de blev rated, skulle du se løjer. Som Thomas Black-Petersen, FBV og DanBAN skrev til mig den anden dag. ”Det er ret sjovt, at alle dagblade scorer mega lavt på Trustpilot. Måske de skulle rydde op i egne rækker.”

 

Norrsken løser måske danske gåder

Denne fredag er jeg på besøg på Norrsken, den store svenske risiko- og impact-kapitalfond, der vil hjælpe med at løse verdens største udfordringer. Det er lidt spændende at høre om alle de startups, de står bag. De uddeler i øvrigt sammen med FN en ”Nobelpris for impact startups”, hvor 100 globalt er nomineret. Hvordan læringsplatformen CanopyLAB kan være nomineret, som i øvrigt eneste danske, vil jeg høre til. I dansk presse er det jo nærmest en forbryder-platform, uden nogen kan forklare, hvad forbrydelsen egentlig går ud på. Men svenskerne kan måske hjælpe. De er så dygtige – også til krimier! Ha’ nu en herlig weekend.