Bootstrapping Sommer – Hvad skal du vide om impact? – Klimaparadoks: Sand og Sahara – er Bezos’ rumtur en udtur?

I denne uges Bootstrapping sommerlæsning kan du lige få tjekket op på, om du ved det basale og aktuelle om Impact Investing. Ellers er det bare med at læse de 6 små artikler, vi har genudgivet til dig – og du er skarp. Og nu vi er ved impact, skal vi lidt rundt om sand, Sahara og klima impact.

 

Ørkenerne breder sig – sælg sand i Sahara

Kender du det med, at tankerne kan gå på morgenvandring? Det gjorde mine i al fald, da jeg så OL mandag morgen og efter håndbold blev hængende ved skeet-skydning. Omtrent så ophidsende en idrætsgren som at se en basketball-robot smide bolden i kurven gang nr. 1000, (selv om Jesper Hansens medaljekamp nu var spændende nok med danske briller). Mine tanker kredsede om skybrud og de næste 100-årshændelser, for vi savnede til i går aftes vand her på mit nordjyske fritidsbrug. Bare selvsagt ikke i de mængder, de fik i Tyskland. Og så fortsatte mine tanker over i klimaparadokser.

For mig har det været svært at forstå, at ørkenerne på en gang breder sig, og samtidig mangler vi sand. Jeg har været berørt af begge dele. For nogle år siden holdt vi nytår under åbne stjernehimmel i den hvide ørken i det vestlige Egypten. Ud over kulden og manglen på alkohol var det en meget stor oplevelse. Men Sahara og andre ørkener breder sig jo og er med til at øge problemet med klimaflygtninge. Det er velkendt. Også i Danmark har jeg normalt tænkt – opvokset med klitter ved Vestkysten, der blev større år for år og tog udsigten fra sommerhuse – at sand er der da nok af. Så da min entreprenør på min nordjyske udstykning af mødrene gård sidste år ringede og sagde, der skulle ”en ’kun’ sand” under kloakeringen, tænkte jeg at ”en kun” ikke er ret meget. På Niels Hausgaard nordjysk er ”en bette kun” det man siger, når der er lidt kaffe tilbage i kanden. Entreprenøren kunne vel tage lidt med i traileren fra stranden. Men det viste sig, at min accept åbnede for over hundred vognlæs og en lille millionregning. Så sand er ikke bare sand. Ørkenernes og strandens sand er for blødt og fint; det sand vi bygger med skal komme fra ferskvand og dermed floder og søer.

DR havde lige en længere artikel om det globale problem: ”Vi har gennem en årrække udvundet langt mere sand, end naturen producerer. Forbruget bliver hele tiden endnu mere ekstremt, fordi især byggebranchen tordner fremad for at følge med udviklingen verden over”, siger Mette Bendixen, adjunkt på McGill University i Montreal, der forsker i – ja, sand. Så med alt det vi bygger af veje og boliger til en verdensbefolkning fordoblet siden 1970 er sand en mangelvare – ligesom i øvrigt lige nu flere råstoffer og materialer. Sand er også vitalt i fx mobiltelefoner. I Indien er der ligefrem en sandmafia, der graver ud og sælger folks sandbanker. Jeg kan så sige med min developer-kasket, at med den styrregn og de 100-årshændelser, vi ser oftere end hver 100. år, så skal nye huse ikke bare bruge sand til mursten og beton, men ligge på en høj sandpude, hvis vi skal undgå vand i huset. Så der er udfordringer nok, vi skal løse. Fx se på mere cirkulært genbrug af byggematerialer, eller se på hvad der helt kan erstatte sand som materiale. Så kan du starte eller investere i en startup, der kan lave mere bæredygtig sandudvinding, er det med at ”sælge sand i Sahara” ikke så åndsvagt, som det lød i vores barndom.

 

Klimakrisen og Jeff Bezos space-travel

Hvad jeg derimod ikke kunne se i dansk tv 11. juli og 20. juli (men nu ser jeg helst heller ikke tv på dejlige sommerdage) var hhv. Richard Bransons og Jeff Bezos’ rumfarter. Men det kunne amerikanerne. Ifølge Scott Galloway havde Jeff Bezos ”soulless flight” alene ligeså meget air-time den 20. juli som klimakrisen har et helt år på de førende seriøse amerikanske netværk som CBS. Og Scott Galloway er mildest talt ikke imponeret af den impact, de to herrer præsterer. Han karakteriserer det som pseudoevents og branding-projekter for hhv. Virgin og Amazon. Der er primært tale om markedsføring af deres imperier, hvor 28 % af amerikanske husstande er Amazom Prime kunder, og de 1.3 mio. lavt betalte medarbejdere har betalt event-turen.

Der er intet marked for at flyve vægtløst i 5 minutter for p.t. 100 mio. kr., og de første passagerer brokkede sig da også. Men vigtigst er den begrænsede teknologiske fornyelse, de bibringer modsat NASA. Scott finder ikke, de to udviklere er astronauter, men egonauter, uden nogen for form for rumviden eller uddannelse. Så de to rigmænd skulle hellere bidrage med at løse verdens virkelige problemer: “In the 52 years between Armstrong’s July accomplishment and the Branson/Bezos “accomplishments,” the United States has radically restructured its economy. Specifically, we’ve handed it over to billionaires. Now, rather than paying taxes, we pay for our Prime memberships. Instead of NASA, we fund Blue Origin. We’ve elected people who defund NASA so businessmen can lead us to new frontiers instead of test pilots and physics PhDs.” Stadig ville jeg nu hellere have set dét på tv end skeet-skydning og dressurridning.

 

Det skal du vide om impact investing i Norden

Hvor er impact-feltet i Norden så på vej hen? Hvad driver impact-investorer, hvordan sikrer man effekt – og hvor kommer det egentlig fra? Vi bragte seks artikler i starten af året sammen med Richard Georg Engström, der giver en vifte af indsigt i, hvor vi står i Norden, når det kommer til Impact Investing. Artiklerne er på engelsk og baseret på Impact Report Nordic Investors 2020 og udarbejdet i samarbejde The One Initative. Rapporten er sponseret af +Impact by Danske BankVækstfondenNovo Nordisk Fonden & Nordic Innovation.

 

1. Article #1: Where do Nordic Investors go from here?

Vi kommer helt tilbage og vender Friedmann, når Richard Georg Engström tager os igennem et lynkursus i, hvor hele investeringsfeltet startede – og spørger: ”Is it, still, all about the money?”. Læs hele artiklen her.

 

 

2. Article #2: Climate has moved to the top of the agenda for Nordic Investors

Her ser vi, at klima er rykket helt i top på investorernes dagsorden i Norden. Richard Georg Engström og Hampus Jakobsson giver perspektiver på hvorfor – og hvad der er vigtigst for at komme i gang. Hint: Det handler måske om at indrømme, at man ikke kan vide alt! Læs hele artiklen her.

 

 

3. Article #3: Scaling is just one way of looking at your business

50 % af de adspurgte investorer iImpact Report Nordic Investors 2020 svarer, at 100 %(!) af deres investeringsportefølje er i tech. Her er skaleringspotentialet ofte også lettest at få øje på. Men – advarer Anette Nordvall fra investor-netværket Keiretsu Forum Nordics – det behøver ikke at være tech for at kunne skalere – og verdens klimaproblemer tackles nogle gange bedst lokalt og ved fysisk tilstedeværelse. Læs hele artiklen her.

 

 

4. Article #4: Personal motivation is a key driver for impact investing

I artikel 4 dykker vi ned i det store ”hvorfor?”, som ofte knyttes til hvad der driver investorer, der fokuserer på impact. Den personlige motivation fylder mest, viser det sig – og fulltime Impact Investor Mette Fløe Nielsen giver sin egen beretning om, hvordan hun fandt frem til sin investeringsprofil. Læs hele artiklen her.

 

 

5. Article #5: How do you measure the real impact of your investments?

Virker det? Hvad er effekten? To store spørgsmål, der rettelig fylder meget, når fokus er på at forandre verden til det bedre. Men hvordan undgår du som investor at drukne i kompleksitet? Mike McCreless fra the Impact Management Project præsenterer i artikel 5 rammeværktøjer, der kan hjælpe investorer med at finde rundt i impact-junglen. Læs hele artiklen her.

 

 

6. Article #6: Don’t let perfection become the barrier to take action as an impact investor

I den afsluttende artikel interviewer vi Richard Georg Engström, som advarer mod at lade søgen efter det perfekte blive en barriere for at handle i impact-spacet. Og impact-investor Jørgen Balle Olesen – founder af Saxo.com – giver sit eget bud på, hvordan man via sin investeringsstrategi sætter sin viden og unikke kompetencer i spil for en bedre verden. Læs hele artiklen her.

 

Ha’ fortsat en herlig sommer – og et godt OL når det regner. Lige til vi ses i næste uge!