Årets juletale: Frederikke A. Schmidt om vatnisser, middelmådighed og selvpålagte åg. Og så går der Anders And i økosystemet.

 


Startup-tilbud

Støt missionen om økosystemets stemme. Få tjek på de vigtigste personer og dagsordener. Og nå ned under alle hurra-nyhederne.

Giv Bootstrapping PRO i gave før 3. januar. Du og 3 i dit team får det til prisen for én.

Ring nu på 42 61 06 60 eller skriv til nikolaj@bootstrapping.dk, inden vi strammer PRO-betalingsmuren.


 

Fredag skal vi fejre fødslen af en usædvanlig søn af en jomfru fra Nazaret, forlovet med en tømrersvend. Men i dag kan vi jo godt fejre et helt formidabelt, helt fantastisk år i økosystemet. 3-4X i forhold til det ellers helt ok 2020!

Og kender du det med juleaftensdag at ville se ungerne udfordre Anders And på kælkebakken i Disneys juleshow? Den følelse får vi på redaktionen, når vi læser det interview, vi har med Frederikke Schmidt fra Roccamore. Man kan mærke sneboldene i nakken. Det er befriende når nogen tager bladet for munden. For Frederikke tør tage støvlerne på og udfordre de gængse konventioner: Om køn og selvpålagte begrænsninger i verdens mest ligestillede land. Om dansk middelmådighed. Om manglen på visioner og kampånd. Nu har vi i løbet af året diskuteret diversitet og skrevet rapport med mange gode kræfter om Return on Diversity. Og så slutter Frederikke vores serie af med at sige, at ”Female Founders er noget pis”. Hun er træt af måden, vi snakker køn på. Men læs nu selv dages brandtale. Frederikke er bare sej og tør sige sin mening.

Så denne travle før-jule onsdag skal du slippe for dårlig samvittighed over alt for meget at læse. Vi venter med næste kapitel om Danmark som ren Anders And. For lige nu er der 1776 startups, der bekymrer sig over, om den skattekredit, de har fremrykket for softwareudvikling, skal tilbagebetales. Altså efter at langt de fleste har gjort det med revisoropbakning og fuld statsstøtte-musik. Vi bliver ført i snor som Pinocchio. Først lokker staten med gulerødder, og derefter står SKAT med pisk og vil have dem betalt tilbage med høje renter.

Vi venter også med, hvor meget vi mangler arbejdskraft, hvor meget vi skal have støttet klimainvesteringer via høj CO2-afgift og risikovillig kapital til grøn omstilling. Og hvor meget vi savner en forståelse for vores metrics og vores vækstaktier. Herunder at forstå hvorfor en vækstbørs med analyse og institutionel opbakning er ligeså vigtig, som den er volatil. Se bare til Sverige, Europas 4. stærkeste startup nation, hvor demokratisering af investeringer er meget længere med helt anden beskatning og med en erhvervsdækning i en helt anden liga.

Nej, det eneste du skal i dag, er et at beslutte, hvem du vil give et Bootstrapping PRO medlemsskab med rabat, før vi låser endnu flere artikler i det nye år. Da vi startede for fire år siden, havde vi flest læsere på onkel Joakim investorsiden, men det er ligesom balancen overalt tipper mod vakse Chip, Chap og det founderfriendly. Alle i Andeby og økosystemet vil jo følge med.

 


Bootstrapping til founders

Giv Bootstrapping PRO i gave før 3. januar. Du og 3 i dit team får det til prisen for én.

Ring på 42 61 06 60 eller skriv til nikolaj@bootstrapping.dk, inden vi strammer PRO-betalingsmuren.

Så støtter du missionen om økosystemets stemme. Får tjek på de vigtigste personer og dagsordener. Og når ned under alle hurra-nyhederne.


 

From all of us to all of you

Tak for året! Og alt det bedste for et nyt herligt 2022 i økosystemet. Alt tegner godt. Men vi får intet foræret. Som Frederikke siger: Vi skal kæmpe og have store visioner.