75.647 har siden vi breakede vores interview med Sahra-Josephine Hjorth været inde på hendes LinkedIn side fortæller hun. Mange i forhold til de 15.000, der ifølge Politiken køber Ekstra Bladet hver dag. EB har ikke fattet, at verden er en anden. Unge kvinder, der laver en tech startup, er ikke ”løgnere”, bare fordi de har sagt, de vil være unicorns og ikke er blevet det (endnu). Sahra-Josephine har gjort noget, få har turdet. Hun har lagt Ekstra bladets spørgsmål og svar ud på CanopyLABs hjemmeside og på intet tidspunkt undskyldt eller bøjet sig for måneders pres. Det er i sig selv forbilledligt at gå lige op mod EB, der ikke fatter forretningsmodellen, endsige hvorfor investorerne har reinvesteret og ikke har udtalt sig uanset evige opringninger.

Ud over at jeg i dag sætter lidt lup på Ekstra Bladets egen forretningsmodel i krise, skal vi videre med en masse andre spændende historier fra ugen. Og vi tager temperaturen på, hvor det går godt med forretningerne til diversiteten i økosystemet. Og frem for alt skal jeg takke communitiet i Danske Tech Startups. I aftes blev Bootstrapping fremhævet foran 700 til Town Hall for vores kamp for sagen med skattekreditter efter LL §8X.

 

Er det virkelig den ”rigtige strategi” at beskylde startups-founders for at lyve?

”Det er den rigtige strategi, og der bliver ikke ændret en tøddel ved den”, udtalte Knud Brix, Henrik Qvortrups efterfølger som chefredaktør for Ekstra Bladet i tirsdags – præcis samtidig med at vi breakede vores interview med Sahra-Josephine Hjorth om, hvordan hun havde oplevet at blive hængt ud i en snes artikler som ”Tech dronning” og ”Obama darling”.

Knud Brix har stået bag måneders såkaldt ”graverarbejde” legitimeret som ”magtafslørende” journalistik. Reelt er der tale om insinuationer, smuds- og mudderkastning – en kønnet dækning af den i enhver henseende lille edtech founder af CanopyLAB. I sin pauverhed og smålighed afslører den kun sig selv. Og ved at lægge spørgsmål/svar ud har Sahra-Josephine Hjort modafsløret dækningen på en måde, der burde være pligtstof på Journalisthøjskolen. For her er Watergate-journalistisk slået om i sin modsætning, hvor den journalistiske revolution æder sin egen etik og sjæl.

Knud Brix har også i forløbet ringet til mig og spurgt til mine kilder og fortalt mig, at jeg jo er i bestyrelsen af Vækstfonden, som om det intimiderer mine kommentarer. Det sjove er, at jeg ingen kilder har. Jeg har bare læst Ekstra Bladets dækning, og den er så tynd og selvafslørende, at intet mere behøves. Nu er det med at se frem til næste sag. Der skal nok komme nogen. Så hvad skal du som startup tænke over? Sahra-Josephine gav i tirsdag 5 gode bud i slutningen af vores interview. Dem kan du supplere med disse fem:

1. Glem vanen med at udnævne dig selv til unicorn en dag. Investorer synes, det er anstrengende, og journalister forstår ikke hvorfor du så ikke bliver det.
2. Forklar, hvorfor du kører med underskud længe. Ikke engang Børsens journalister forstår altid vækstaktier.
3. Sørg for, at formalia fra bogholderi til HR er pletfrit, også når du som CanopyLAB overtager et selskab fra en anden og dermed pludselig hæfter for det.
4. Hold altid investorer, långivere, banker og især universiteter og offentlige fonde (deres ansatte er nemlig ofte meget bange for den mindste plet på deres omdømme) tæt informeret, så de kan svare for sig.
5. Hvis nogen omtaler eller titulerer dig forkert, så få det rettet, så det ikke kan googles, selv om du selv er ligeglad. Det bliver stående og vil blive brugt imod dig.

Vær altid bevidst om, at det der engang var vertikal afsløring af magten, nu er horisontal afsløring ved gadekæret. Du skal ’afsløres som den lille svindler du og alle er’. I al fald i Ekstra Bladet projektioner. Det er kernen i mediets strategi. Og den lugter af solnedgang i alle regnbuens farver.

 

Hvis Ekstra Bladet var en startup, hvad er så forretningsstrategien?

Henrik Qvortrup nåede at få indført ” Når ingen andre tør”, som justeret slogan for Ekstra Bladet. Men selv turde han eller hans direktør Stig Ørskov for JP/Politikens hus ikke direkte fortælle, at han var fyret. Dermed satte Ekstra Bladet ifølge kollegerne i Pilestræde ”Nye standarder for hykleri og management bullshit” og i en artikel af samme navn forklarede Berlingske fyringen sådan her: Qvortrups afsked sker i kølvandet på længere tids intern uro på Ekstra Bladet, som blandt andet er beskrevet i Politiken. Blandt andet har en lang række medarbejdere forladt avisen efter Qvortrups ankomst. Det har også vakt opsigt, at avisen har bragt en lang række artikler om Qvortrups egen ferie og bryllup kulminerende med en aldeles bizar artikel om, at Qvortrups nye hustru havde valgt at få lavet en afstøbning af sine kønsdele til sin mand i morgengave efter brylluppet.”

Men om det er chefredaktør A eller B, Qvortrup eller Brix, betyder mindre, hvis den forretningsmæssige udfordring ikke tackles. Og den er stadig, som Ørskov udtalte, da Qvortrup startede, at ”veksle nogle af de mange, der besøger Ekstra Bladet hver dag, til betalende kunder”. Avisen havde haft frit fald i antal købere, så længe jeg kan huske. Jeg har faktisk været inde for nok 20 år siden og se på positioneringsmulighederne for Ekstra Bladet. Og groft fortalt og uden at afsløre forretningshemmeligheder kan jeg sige, at der reelt kun var én forretningsmæssig kynisk profitabel vej. Og den gik nedad! Ned mod The Sun og Bild Zeitung. Redaktionelt stof bliver gratis (BT tog meget senere konsekvensen), så det er kun sex, porno og sladder, der har en betalingsdygtig chance. Jeg var derfor lettet over, at daværende chefredaktør Hans Engell og efterfølgere ikke ønskede at gå videre ad den vej. Problemet for Ekstra Bladet som forretning er bare, at i dag laver alle medier ”nødvendige” såkaldte afsløringer, og ’graveriet’ har bredt sig til de mindste organer, fx Olfi om forsvaret, eller os i Bootstrapping om Skattestyrelsen. Ja, tænk på, hvordan Tante Berlingske bider hver en virksomhed rasende i haserne over tilstedeværelse i Rusland. Det var ikke sket i A.P. Møllers tid, ville mine tanter og onkler have sagt. Men de er også døde. Den lille rationelle kritiske kerne – inde i sex- og sladdershoppen Ekstra Bladet – har sejret overalt – så den er i krise på EB selv og fører til desperate aktioner som den mod Sahra-Josephine Hjorth. Imens flygter alle fornuftige medarbejdere fra den etage på Rådhuspladsen. Fix det, Brix.

 

Hvor går det godt for startups? Hvor går det skidt lige nu?

Belt tightening skrev jeg i onsdags som udtryk for de internationale investorers stemning. 95 % af 25 af verdens største investorer i vækstaktier forventer lavere priser på investeringer i år i forhold til sidste år. Modsat i 4. kvartal 2021, hvor de samme forventede stigninger. Dette ifølge en undersøgelse fra Numis Growth Capital, venturefonden SuperSeed sendte mig i ugen. Men i Danmark går langt det meste godt. Startups er velpolstrerede, og forretningen kører. Alligevel har de internationale trends det jo med at sætte sig igennem før eller siden. Så where to worry – where not?

Usikkerhed rammer aldrig alle og aldrig alle ens. For mig er der faresignaler i B2C e-business og i logistik, hvor der nu igen er konkurrence fra brick & mortar-butikker, og hvor flere markeder rammes af forbrugernes mindre råderum. Et er overkapaciteten på bude, der transporterer last mile, Maersk, der transporterer længst har også mærket trenden, og aktien er dykket 14 % i april. ”Forbruget går fra fladskærme og brødristere, som skal transporteres, til at nogle skal ud at se en fodboldkamp eller andet, når verden vender tilbage til normalen. Det har en enorm effekt på fragtraterne” som Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet, sagde til Berlingske onsdag.

For hvad så med fx B2B early stage tech – fx som ugens case Airflight? Her mener jeg, det er lidt anderledes. Ifølge CB Insights er 109.000 fabriksjob blevet reshoret til USA især fra Kina, og det samme er eller vil tage fart med de brudte forsyningskæder i EU. Da vores lønninger er lige så høje som altid, vil alle teknologier, der automatiserer processer i industri (industri 4.0) og services i supply chain, i finans mm. have fokus. Så det, der cirkulært og bæredygtigt kan gøre processer smartere, vil fortsat blive meget efterspurgt. Det gælder altså også droner og robotter som Airflight’s. Og derfor havde ugens investor her, Lars Jensen, Scale Capital en pointe, når han satser på industriautomatisering, deep tech og health tech.

Så det kan godt være, sikkerhedsbæltet er spændt, men meget forretning flyver stadig. Godt!

 

Apple giver, Apple betaler, og Apple spiser af æblet

Apple Pay er stort. I al fald i mine lommer, for jeg går aldrig mere med plastikkort, der ellers var et stort skridt frem i forhold til kontanter og checkhæfte. Nu er det bare et klik på min mobil, og jeg har betalt. 42 % af alle mobiltransaktioner i danske butikker går via Apple Pay, ifølge Børsen. Hvis jeg vil, kan jeg sikkert snart også få “buy now, pay later” på mine Apple Pay betalinger. I al fald ifølge Bloomberg. Men Apple stopper selvfølgelig ikke der. Lånefinansiering, risiko- og hvidvask-vurdering og diverse kundeservices fx klagebehandling er på vej. Apple kalder det sin breakout strategi, og det, der brydes ud fra eller ned, er en række fintechs, der i dag er partnere. Apple ender med også at være en alsidig total finansiel infrastruktur. Et forbehold kunne være, at Meta/Facebook har haft en digital valuta og Google også ambitiøse finansielle projekter, de måtte trække tilbage. Men Apple Pay er nok en bedre kerne og allerede en multimilliard forretning. Og vigtigt: Apple’s design og univers har kæmpe tiltrækning, og kombineret med forbrugs- og andre lån vil det kunne give en uhørt stickyness hos kunderne!

Scott Galloway ser som professor længere frem end dagens strategier og skriver i sin klumme om Apple: “Apple moves into loans and investment products. Auto loans (offering a preferred rate on an Apple Car?), home mortgages, lines of credit. It might stretch Apple’s brand to go full Robinhood, with margin trading and crypto, but it could do something akin to Goldman’s Marcus product, a robo-advisor that directs customer’s investments toward diversified holdings.” De der gammeldags, men højt indtjenende finansielle service providers vi har, er åbne seje fintechs, der trænger ind overalt. Men hvem ved, om det ikke bliver Apple, der som global spiller, samler en god del af det hele op?

 

Danske startups på M&A jagt?

”I Danmark har vi i mange år set, at succesfulde virksomheder blev opkøbt eller flyttede ud af landet. Nu handler det om at sige, at vi ikke skal være dem, der bliver konsolideret, men dem, som konsoliderer. Og den slags spreder sig som ringe i vandet. Det er guld værd for Danmark.” Det udtalte Esben Gadsbøll, formand for Danske Tech Startups i går til Finans og begrundede det med Lunar banks opkøb af norske Instabank og med, at gode Templafy og Dixa begge har opkøbt 2-3 mindre selskaber.

Det er nu ikke svært at finde eksempler på danske, der er købt op, herunder også helt tidlige som Krizo og Creditro. Så det er lidt hårdt trukket op, at ”Nu er rollerne vendt om, og de danske vækstfirmaer køber op på livet løs”. Men lad nu Esbens gode pointe få lov at stå lidt. Der er ingen tvivl om, at danske start- og scaleups er velpolstrerede som aldrig før. 14 mia. kr. er der tilført i venturekapital i 2021. Jeg vil hævde, at det stadig er godt at få de 4 mia. kr., regeringen har sat af til accelerationskapital, i spil, for når vi kommer efter serie A, så er der ingen andre end Vækstfonden, vi er sikre på kan og vil følge med i dag. Og selv dér er midlerne ikke uendelige til den fase. Når nævnte Lunar kunne rejse 981 mio. kr. til seneste opkøb, er det fordi investorkredsen ikke kun består af os smådanskere.

 

År 1. Hvordan går det med diversitet i økosystemet?

Forrige vinter havde jeg medarbejdere, der sad og svedte, fordi de skulle aflevere rapporten Return on Diversity, som ikke mindst Danske Bank havde æren af at være driver på. De mange sider fortalte, hvor meget intelligens vi gik glip af i vores økosystem, tilsat masser anbefalinger til hvad man kan gøre især for at undgå ubevidst bias i investeringsprocesser. Senere tog en række investorer sig så sammen til et treårigt Diversity Commitment, hvor de hver især forpligtede sig på nogle diversitetsmål. Og på hvert år at blive målt på dem. Forpligtelsen blev aftalt i maj 2021, og Liva Echwald og Stine Colding har siden har fulgt op og undervist mange, så nu skal der til at rapporteres på målene. I DanBAN har sekretariatet indarbejdet diversitet i screening- og udvælgelsesprocesser, og andre aktører har også sat mål for diversitet i eget team, ikke mindst for hvor mange ikke-diverse teams, der kan investeres i. Fx har Vækstfonden, hvor bestyrelse og ledelse går all in, meget ambitiøse mål på 3 års sigt. Og de kan jo lægge et stort pres.

Jeg kan huske, jeg drillede unge Dreamcraft Ventures, da de tilmeldte sig. De kommer ud af Jesper Søgard & Christian K. Rasmussens spilsucces Better Collective og derfor ikke så mærkeligt fire mandlige founders. Men ofte er det dem, der er mest bagud, der gør mest. Og jeg kan høre på Dreamcraft partner Carsten Salling, at de virkelig er gået datadrevet ind i sagen og nu har tre faste medarbejdere, der er kvinder. De har indarbejdet Develop Diverse i ansættelser, holder netværksarrangementer om diversitet osv. Det er næppe ganske let at få kvinder på partnerniveau eller at få alle startups til at synes, det er sjovt at rapportere. Men godt de ikke bare drømmer, men kæmper i Dreamcraft.

 

 

TIPS, TRICKS & GODE HISTORIER

 

 

Tak community – selv tak Skat

700 var til Town Hall i Danske Tech Startups. En fed aften med stemning lidt a la First Tuesday i dot.com perioden (for dem der er så gamle); altså mange glade, engagerede mennesker, der diskuterer på lidt plads i en hangar tilsat øl i stride strømme. Mia Grosen blev hyldet af Esben Gadsbøll for med Canute at bringe startups til New York, og Stine Mangor (Trustpilot, nu med i Openli) for arbejde for medarbejderaktier. Og undertegnede og mine tre studenter fik samme anerkendelse for det, vi på Bootstrapping har gjort for at rejse ca. 1200 softwareudviklende startups sag om skattekreditordningen LL §8 X. Vi takker og bukker. For intet er vigtigere for os end økosystemets opbakning. Og så håber vi i øvrigt på en snarlig løsning på skattekreditten.

 

Høj risiko – høj gevinst. Vækstfondens rekordregnskab

Når man investerer med høj risiko, kan man få et højt afkast. Og 2021 var for mange ekstraordinært godt. Det gælder i meget høj grad for den statslige Vækstfonden, der landede historiske 4,2 mia. kr. på bunden, meget selvsagt som urealiserede kursgevinster. Og endnu vigtigere for Danmark på baggrund af ekstraordinær høj aktivitet. 1600 virksomheder, herunder mange startups, har fået pløjet 6 mia. kr. ind i året i lån og egenkapital. Det hjælper nok mange til at gå velpolstret ind i 2022. Og det kan blive nyttigt. For hvis ikke jeg over de sidste mange fredage her har løjet om de internationale markeder her i starten af 2022, kan der blive mere brug for at have noget at stå imod med. Jeg kan i øvrigt især anbefale at læse en indbydende bæredygtighedsrapport fra Vækstfonden. Jeg skal altid lige vænne mig til, at Danmark partout skal hedde ”hele Danmark”.

 

Sig CIP. Ny handletank for grøn omstilling

Jeg har flere gange gjort opmærksom på hvor undervurderet CIP, Copenhagen Infrastructure Partners er i forhold til deres vigtighed for Danmarks og verdens grønne energiomstilling. Nu har de så selv taget rollen på sig. De lancerede i går CIP Fonden, en handletank for ”Den Grønne Omstilling”, der så altså ikke skal forveksles med de store finansielle fonde, de rejser. ”Vi er problemknusere og vil med afsæt i en developer-tilgang komme med langsigtede og gennemarbejdede løsninger med stor impact, som et bredt politisk flertal kan bakke op om.” Jeg kan ikke lige huske, hvornår det blev moderne at kalde tænketanke for handletanke, men intentionen er super god og bestyrelsen er fra øverste hylde. De har udset Charlotte Jepsen, fhv CEO for revisorernes forening FSR til at stå i spidsen, hvad der sikrer, at der faktisk sker noget. (Lone Strøm, øverste i Rigsrevisionen bliver i øvrigt ny direktør for FSR). Handletanken starter ifølge Charlotte med to projekter: Det ene om klimaneutralt landbrug med høj produktivitet og det andet ikke så overraskende om PtX-infrastrukturen og energiøerne.

 

Kvanteteknologi og specialiserede venturefonde

Internettet, computeren, rumfarten osv. blev født af krige. Og nu skal Danmark være anfører for én af de næste krigsteknologiske landvindinger på kvanteområdet. Det er et af de danske bidrag til NATO, og Niels Bohr instituttet skal bidrage med et kvanteteknologisk testcenter og acceleratorsite, hvor komponenter til kvantesensorer, kvantekrypteringsenheder eller kvantecomputere – kan udvikles og testes. Du kan læse mere på Forsvarsministeriet hjemmeside, hvis du har forstand på quantum computing. Lige nu er al opmærksomhed på Ruslands krig, men den viser også, at teknologisk er Vesten meget mere i en slags uerklæret teknologikrig med Kina. Det er i al fald sådan, det opfattes i USA – og det, der bestemmer Kina støtte til Putin.

 

Er Musk genial investor – eller keder han sig bare?

I USA fylder elbils- og rumfartsinnovatøren Elon Musk enormt, og han har også på det sidste skabt den opmærksomhed om sig selv, han har det fint med. Han solgte lidt ud af Tesla-aktier, men har så investeret i Twitter – der er hans hade/elske objekt – og er med 9,2 % ejerskab kommet i bestyrelsen. Hvad der så gør det sværere for ham at blive ved med på Twitter at kritisere Twitters ledelse og fx udstille CEO’en som var han Stalin. Men hvad er pointen? Martin Peers i The Information mener, det skyldes, at Musk keder sig: After years of nail-biting struggle, Tesla is finally in a good place: It’s making real money. Meanwhile, his aerospace firm, SpaceX, is chugging along, even if it hasn’t made it to Mars yet. So it’s not a big surprise that Musk feels he has time to devote to Twitter—and not just as a user but as a director, which he became today. Om han så er en løs kanon eller vil tilføre sin gode energi til Twitter, lader Peers stå åbent. Den anden forklaring der trives, er, at Musk bare er en genial investor, der udnytter sin position. For kursen på Twitter er steget med 27 %, og Musk har dermed allerede tjent halvdelen af sin investering hjem! Lige meget hvad – han er og bliver vild.

 

12 seje founders, der er kvinder

Jeg har før opregnet deltagerne hos InTech Founders accelerator, så i dag tager vi lige de spændende talenter i anden bootcamp eller kohorte forløb hos Tech Nordic Advocates: Elizabeth Boye, River Center; Jannike Borg, Acera Tech; Maria Olafsdottir, Finklusiv; Tina Moe, Leadership of the Future; Lena Andersson, Go! Running Tours; Catharina Christiansen, Idealshop; Mia Haraldsted, Aim Robotics; Lillian Kofod, Vent2U; Susan Poulsen, Advative; Dorte Caroline Knudsen, Shift; Anne Sofie Rasmussen, Quick-it; Bodil Biering, Cyberjuice. Og nej, det sidste skal ikke drikkes, men er en platform for cybersecurity.

 

North Finance sælger os gode vækstvirksomheder

Har du også fået gode investeringstilbud fra North Finance i pæn strøm de senere år? Jeg har og fx med OnRobot og andre også investeret, efter at have læst de prospekter og set de videoer, Jacob Enevoldsen har sendt ud. I ugen skiftede selskabet, grundlagt af Jacob og Alexander Bech, navn til North Ventures. Og annoncerede samtidig et årsresultat på 40 mio. kr. – altså for et tomandsfirma! Og ved læsning af deres pressemeddelelse tror jeg, det gik op for mig, hvorfor de har succes efter en opskrift, det undrer mig, at ikke flere kan finde ud af at tilbyde:

• En klar positionering. Kun investeringer på 250-750 tkr eller mere pr. investor
• Et kæmpe netværk. Etablering af database med 12.000 potentielle investorer af familiekontorer, business angels, industrielle og institutionelle investorer
• En klar selektering. Tilbyd kun gode, klare vækstcases
• En enkel platform. Gør det hele enkelt, hurtigt og strømlinet
• Hånden på kogepladen. North invester altid selv pænt med, så de kun anbefaler noget, hvor de selv kan stå inde for værdisætningen.

Måske fordi de vil ekspandere egne ventureinvesteringer har de så taget navneforandring til North Ventures. Men resultatet på 40 mio. kr. for 2021 er nu nok overvejende opnået via transaktionsomkostninger taget af sælger, ligesom hos certified rådgivere ved børsnoteringer. Der er pæne cuts i finansverdenen, og det er ikke dem, North Ventures disrupter. Men det kan andre jo prøve at gøre. Foreløbig må man vel bare sige, at de to i North Ventures har gjort det rigtig dygtigt.

 

Penneo, Præstegaard og First North

Efter et par år med succes på Nasdaq First North er Penneo skiftede til hovedbørsen. Bestyrelsesformand Christian Sagild og CEO Christian Stendevad står på mål for det, og det skal nok gå mere end super godt. Penneo er også et yndlingseksempel på en af vores store svagheder: Lagerbeskatningen. Medarbejdere måtte sælge ud af deres aktier for at betale skat af kursstigningerne. Og resultat var, at kursen faldt.

Et andet problem på Nasdaq er kursmanipulation. Den kan sådan set køre maskinelt og udløses ved at sælge enkelte aktier i det lavlikvide marked, og så spekulere i større kursfald. Det kan også ske ved at investorer på nettets mange snakke-pladser slår sig sammen, selv om det er ulovligt. Nasdaq overvåger nu mere intenst, skrev de i ugen.

Det er kommet frem, jeg skrev om det sidste fredag, at ATP har været inde og investere i Penneo. Det er jo dejligt med lidt institutionel fornuft, og nu kan den blive helt departemental. Martin Præstegaard, tidligere departementschef i Finansministeriet, blev i ugen godkendt som den nye CEO i ATP.

 

Trækker Søren en nitte i First North tombolaen?

Søren Hougaard har som investor i Keystones investeret i Hypefactors, der automatiserer PR-udsendeler til medier. Og det er sjovt, fordi Søren ellers har været brugt som en rambuk for Børsens aktieredaktør Simon Kirketerps kritik af Nasdaq First North. Udtalelser om First North som ”bondefangeri” og ”en tombola uden hovedgevinst” har ikke ligefrem bidraget til, at vi denne gang får en vækstbørs i Danmark. Så når Søren Hougaard nu ifølge Børsen torsdag vælger at investere i ét af de selskaber, der var allermest kritiseret lige fra noteringen, er det mere end pudsigt. Til gengæld klæder det Søren, at han nu sætter sig ned og laver en analyse – forskning eller ej – af de 42 selskaber på vækstbørsen. Det bliver så endnu en i rækken. Der er lavet 4-5 allerede, og vi har lavet et overblik over, hvad de egentlig siger: First North Øst-Vest. Hvad siger de seneste analyser af vækstbørsen? Og det er hverken, at det nødvendigvis er en tombola eller en raket, men opfører sig cirka som alle vækstbørser.

 

BA’er klarer selv robot-investeringerne?

Økonomisk Ugebrev havde i ugen en længere artikel om, at robotindustrien med centrum i Odense ikke tiltrækker venture-fonde (VC’er), kun Business Angels (BA’er). Det gør så næppe så meget, for de første succesfulde robot-founders som Enrico Krog Iversen, Thomas Visti, Niels Jul Jacobsen, Esben Østergaard og Søren Jul Jørgensen reinvesterer. Og de har jo allerbedste forstand på den stærkt voksende danske industri af især mindre, fleksible produktions- og servicerobotter med en 2021 omsætning på 15 mia. kr. Så ulykken er begrænset. Men det er alligevel lidt tankevækkende, hvor meget majoriteten af danske venturefonde er fikseret på SaaS som eneste forretningsmodel. Det er prisværdigt, når fx Nordic Alpha Partners, Scale Capital, PreSeed Ventures techfond, Rockstart og selvsagt Vækstfonden retter kikkerten mod noget mere industrielt og hardwaretungt som også kan være robotter. For eventyret fortsætter, som Odenses borgmester skrev i Børsen i ugen. Og det så at sige automatisk eller automatiseret. For bare i Danmark mangler vi i 2030 ifølge fremskrivninger 100.000 faglærte. Så det giver sig selv, at der skal investeres i robotter.

 

Universitetsreformen hurtigt forstået

Vi skal leve af vores talenter, derfor er det ikke lige gyldigt, hvordan de er uddannet. Vi trænger virkelig til en reform af de højere uddannelser, hvor universiteterne i dag er indrettet som om, alle skal ende som forskere. Men alle reformer gør ondt, også hvis de lanceres af politikere som såkaldte ”anden generations-”. Tag ét år af verdens dyreste SU fra snart højtbetalte læger og jurister på kandidaten – det er jo nærmest tyveri! Det, Nina Smith foreslår, er i al korthed: Vi skal have samme universitetssystem som det angelsaksiske. Dvs. for de fleste lidt kortere med 4 år og med mere vægt på at kunne komme ud og prøve sig selv af og så komme tilbage på universitet og blive endnu klogere. Det er essensen. Det er også fornuftigt at kunne komme til optagelsesprøve på det fag, man tror man brænder for, på basis af et snit på 9. Men glider det ned? Nej, råb og skrig og alskens misforståelser. Vi havde i DIs forskningsudvalg i foråret en lang snak med Nina Smith og Jørgen Søndergaard om det ekstremt gode og gennemtænkte forslag. Alt passer, bare ikke den politiske virkelighed.

 

Så er det næsten påske

Jeg springer ugens transaktioner over, for nu kalder seneste barnebarns 1 år fødselsdag. Og vi ses ikke sådan lige, for vi udkommer ikke i næste uge. Du kan jo genlæse interview med Sahra-Josephine, eller fx læse de seneste ret seje ugen startups og ugens investorer. Og skrive til os om en sag, du har på hjerte. Og du kan ringe til Nikolaj på 42610660 og få et godt tilbud på vores PRO medlemskab.

Vi lever som sagt af økosystemets herlige støtte og ikke af staten. Men skulle du være i tvivl, så får Ekstra Bladet selvfølgelig massiv mediestøtte til en journalistik, nogle nok vil kalde mere undergravende end gravende. God påske – i by som have!